Symbion A/S
Om virksomheden

Symbion har siden sin spæde start været kendetegnet ved en særlig iværksætterånd. Ikke bare da tre idealistiske forskere fra Københavns Universitet skabte en non-profit fond, hvis formål var at etablere et tæt samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter men også i deres utrættelige kamp for at skabe et spirende miljø, der skulle hjælpe nystartede iværksættere med at komme i gang.
Godt 30 år efter sin fødsel – og med mange spændende tiltag undervejs – må Symbion siges at være blevet den succes, der var lagt op til: Veldrevne IT- og biotech-firmaer har vokset sig store inden for Symbions mure, og Symbion selv har også haft vokseværk. Nu fylder Symbion i alt fem lokationer: på Fruebjergvej, på CBS Campus, på KU Nørre Campus og to på KU Søndre Campus.
Med sin beliggenhed på Københavns Universitet og CBS og med IT Universitetet som nabo, forfølger Symbion den ånd, fællesskabet opstod af, nemlig at skabe bånd mellem universitet, det etablerede erhvervsliv og iværksætteri. Her kan nystartede firmaer prøve deres ideer af og få del i den synergieffekt, der opstår, når flere nye firmaer inden for samme branche deler kantine og kaffemaskine – og ikke mindst deltager i de mange faglige og sociale arrangementer, der knytter forbindelser mellem de enkelte virksomheder. Iværksætterånden må siges stadig at gennemsyre Symbion.

Beliggenhed
Symbion A/S
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
Tlf:
39 17 99 99