Gem annonce

Vil du være med til at uddanne fremtidens Bygningskonstruktører?

Zealand - Sjællands Erhvervsakademi

Næstved, Sydsjælland inkl. Møn

Indrykket
25-11-2021
Kontakt
Zealand - Sjællands Erhvervsakademi
Femøvej 3
4700
Næstved
Praktisk information
Oprettet
25-11-2021
Udløber
12-12-2021
Kviknummer
330914559
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Design, arkitektur og grafisk arbejde, Ingeniør og teknik
Stillingsbetegnelse
Bygningskonstruktør
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Håndværk & service)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Zealand vækster på bygningskonstruktøruddannelsen og vi har derfor brug for dig, som enten ønsker at gøre undervisning til din næste karrierevej eller dig, der ønsker at krydre hverdagen med en ny udfordring på timelærerbasis.

Vi søger undervisere med en faglig profil indenfor projektstyring og konstruktioner. Du skal have interesse for formidling og undervisning, og det er desuden vigtigt for os, at du har lyst til at lære nyt og kan se dig selv i rollen som underviser.

 

Vi tilbyder

 

Som underviser i Zealand får du en afvekslende hverdag, hvor du har stor selvbestemmelse kombineret med fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde delvist hjemmefra via virtuel undervisning. Du vil selvstændigt skulle gennemføre og tilrettelægge undervisning inden for flere fagområder, og indgå i planlægning og udvikling af uddannelsen i tæt samarbejde med kolleger og studieleder. Vi klæder dig selvfølgelig på til opgaven med bl.a. kurser, mentorordning og vejledning.

 

Du vil desuden blive en del af det samlede Erhvervsakademi, hvor du vil indgå i tværgående aktiviteter.

 

Vi forventer, at du

  • har en relevant uddannelse på minimum bachelorniveau
  • kan undervise i et tværfagligt læringsmiljø, med fokus på formidling af fagrelevante problemstillinger
  • kan indgå positivt og konstruktivt både fagligt og socialt
  • har lyst til at undervise og vejlede i et udviklingsorienteret miljø, hvor fleksibilitet og omstillingsevne er nøgleord
  • har erfaring med projektarbejde og byggebranchen generelt
  • har lyst til at indgå i forsknings- og udviklingsorienterede projekter i tværgående samarbejder med kolleger og brancherelaterede virksomheder

Praktiske oplysninger

 

Vi tilbyder ansættelse som adjunkt på fuld tid med plan for lektorkvalificering frem mod lektorbedømmelse inden for 4 år. Hvis du allerede har en positiv lektorbedømmelse inden for området, sker ansættelse som lektor.

 

Er du lektorbedømt eller har fået merit efter 2003 – Stillingsstrukturen, er det muligt at vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse jf. bekendtgørelsen nr. 673 af 13. maj, 2020 om lektorkvalificering.

 

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet samt stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

 

Arbejdsstedet er Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Femøvej 3, Næstved.

 

Ansøgning med CV, kopi af eksamensbeviser og anden relevant dokumentation sendes elektronisk via linket nederst på siden. Vi ønsker stillingen besat 1. februar 2022, så søg allerede i dag og senest 12. december 2021. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 15. december og d. 21. december 2021.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte studieleder Nathalie Hauberg-Lund på telefon 5076 2744 eller mail: nahl@zealand.dk

 

Bliv en del af Zealand

På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

 

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

 

Zealand er i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk

 

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Zealand - Sjællands Erhvervsakademi
Femøvej 3
4700
Næstved
Praktisk information
Oprettet
25-11-2021
Udløber
12-12-2021
Kviknummer
330914559
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Design, arkitektur og grafisk arbejde, Ingeniør og teknik
Stillingsbetegnelse
Bygningskonstruktør
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Håndværk & service)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce