Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Videnskabelig koordinator til det nye Nationale Danske Forskningscenter for Cirkulerende Tumor DNA guidet kræftbehandling

Aarhus Universitet

Aarhus, Østjylland

Indrykket
15-01-2020
Kontakt
Aarhus Universitet
Brendstrupgårdsvej 21 A
8200
Aarhus N
Tlf
87150000
Praktisk information
Oprettet
15-01-2020
Udløber
17-01-2020
Kviknummer
330141338
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse
Stillingsbetegnelse
Administrationskoordinator
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Har du solid erfaring med forskningskoordinering, forskning og projektmanagement, og vil du være en del af et nyt nationalt forskningscenter med stor betydning for fremtidens kræftpatienter?

Forskningscenteret for cirkulerende tumor DNA, Institut for Klinisk Medicin på Health, Aarhus Universitet søger en koordinator pr. 1. februar 2020 eller snarest muligt derefter.

Stillingen er en 5-årig fuldtidsstilling.

Om det nye Nationale Danske Forskningscenter for Cirkulerende Tumor DNA guidet kræftbehandling Takket være en 5-årig bevilling fra Knæk Cancer indsamlingen etablerer vi et nyt murstensløst center i regi af Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC). Forskningscenteret skal fremme indførelse af evidensbaseret brug af cirkulerende tumor DNA (ctDNA) i dansk kræftbehandling. Målet er at styrke udredning, behandling, opfølgning, overlevelse og livskvalitet for danske kræftpatienter.

DCCC ctDNA Forskningscenteret skal fungere som en paraply-forskningsenhed, der skaber optimale rammer for nationale samarbejder om klinisk afprøvning af ctDNA vejledt kræftbehandling på tværs af fagområder og problemstillinger. Forskningsprojekterne i centeret dækker mange kræftformer, herunder lunge-, bryst-, Blære- og tarmkræft. Projekterne dækker bla. tidlig diagnostik, minimal restsygdomsdetektion, tidlig tilbagefaldsopsporing, behandlingsmonitorering, og forudsigelse af behandlingsrespons. Derudover skal centeret etablere nationale standarder for analyser af ctDNA, undersøge hvordan ctDNA vejledt behandling påvirker patienternes livskvalitet, samt undersøge de sundhedsøkonomiske aspekter ved brug af ctDNA vejledt behandling.

Centerets fysiske placering er Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Afdelingen har 90 ansatte, og er en af Europas førende enheder inden for cirkulerende tumor DNA og genomisk forskning.

Dine arbejdsopgaver
Som koordinator skal du bidrage til etablering og koordinering af dette nationale center i samarbejde med centerleder, Professor Claus Lindbjerg Andersen og den øvrige ledelse.

Dine opgaver omfatter:

  • Sætte den strategiske retning for DCCC ctDNA centeret sammen med centrets ledelse, styregruppe og forretningsudvalg
  • Styrke samarbejdet mellem centerets forskere gennem bl.a. vidensdeling, fælles seminarer og deling af data
  • Koordinere en fælles indsats for at lette administrationen af de enkelte forskningsprojekter ved udarbejdelse af protokoller for projektadministration
  • Facilitere styregruppemøder, forretningsudvalgsmøder og forskningsfaglige møder (centerets årsmøde, symposier og workshops)
  • Kommunikere med centerets forskningsledere
  • Kommunikere centerets resultater in- og eksternt, herunder til brede offentlighed, patientforeninger, fonde og beslutningstagere; bla. via nyhedsbreve, hjemmeside og sociale medier
  • Koordinere større fondsansøgninger, herunder EU-ansøgninger
  • Have overblik over rammerne for bevilling og afrapportering til Kræftens Bekæmpelse og DCCC
  • Have overblik over økonomien sammen med DCCC ctDNA centerets økonomimedarbejder

Dine kompetencer
Du har en relevant baggrund med solid projektmanager- og forskningserfaring, gerne som Ph.d., og er engageret i forskning og videnskab inden for det sundhedsfaglige område. Det er en fordel, hvis du har erfaring med kræftforskning. Du har erfaring med ledelse af komplekse projekter med mange aktører og delelementer. Du evner at skabe og drive et projekt fra første skitse til udvikling og afslutning. Ligeledes har du erfaring med fondsansøgninger, gerne EU-ansøgninger.

Som person har du gode samarbejdsevner og er fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstid. Du besidder stærke kommunikationskompetencer mundtligt og skriftligt både på dansk og engelsk

Ansættelse og arbejdssted
Arbejdsstedet er Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Brenstrupgårdsvej 21, 2. sal, 8200 Aarhus N, Danmark.

Ansættelsesstedet er Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder professor, Claus Lindbjerg Andersen, tlf.: +45 7845 5319.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 4 og 5, 2020.

Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøgningsfrist:
17. januar 2020

 

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Aarhus Universitet
Brendstrupgårdsvej 21 A
8200
Aarhus N
Tlf
87150000
Praktisk information
Oprettet
15-01-2020
Udløber
17-01-2020
Kviknummer
330141338
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse
Stillingsbetegnelse
Administrationskoordinator
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed