Viborg IH søger en positiv, dynamisk, kreativ og serviceminded foto / video / SoMe / multimedie-nørd!
Stillingen er på 20 timer, og du skal indgå i vores dagligdag, som er fyldt med unge elever i alderen fra 18-24 år og gode kollegaer.
Hverdagen på Viborg IH byder dagligt på nye oplevelser, som skal i kassen og deles ud til vores følgere.
Det er vigtigt at du arbejder selvstændigt og ikke er bange for at tage fat, og det er en fordel, hvis du evner at gå ind i folk med træsko på!
Dine opgaver er at:
- være husfotograf - du skal tage billeder og videoer af dagligdagen og arrangementer på højskolen.
- redigere videoer og billeder til SoMe og online brug.
- assistere ved diverse marketingsopgaver.
- opdatere vores hjemmesiden.
Som SoMe-medarbejder får du ansvar for vores content til de Sociale Medier, heriblandt: Instagram, TikTok, Facebook og YouTube. Særligt Instagram og TikTok er vigtige for os, og de skal dagligt opdateres med, hvad der sker i huset.
Som husfotograf, skal du være både hurtig, og frisk på at dække de forskellige begivenheder, arrangementer og særligt hverdagen som højskoleelev på Viborg IH. Primært skal materialet bruges til de sociale medier, vores hjemmeside, YouTube, men også til vores trykte materialer.
Generelt er det en fordel, at du er serviceminded, imødekommende og fleksibel, og ikke er bange for at hjælpe til, hvor der er behov. Det kan f.eks. være ved en messe, et arrangement eller i receptionen, hvor der enkelte gange kan blive behov for at hjælpe til.
Din bagrund
Du skal have erfaring med at udarbejde og poste indhold til SoMe. Det er en fordel, at du enten er ung, eller at du forstår at lave content, der taler til vores unge elever.
Som vores husfotograf er det en vigtigt, at du har erfaring med at producere billeder og video - gerne vant til at arbejde med Adobe-programmer. Du behøver ikke at have en uddannelse inden for foto/video/medie-branchen, men i så fald, skal du kunne fremvise materiale og have erfaring fra tidligere arbejde.
Marketing på Viborg IH er en lille afdeling, hvor vi er to personer. Vi arbejder selvstændigt med frihed under ansvar. Det er muligt at opgaver som redigering kan laves hjemmefra. Der er mulighed for at få stillet Mac, Adobe-pakken og en mobil til rådighed.