Vil du gerne være med til at forbedre Danmarks trafiksikkerhed? Vil du bidrage til, at trafiksikkerhedspolitiske beslutninger tages på et højt fagligt grundlag? Så er du måske vores nye kollega.
Du bliver en del af afdelingen for Trafiksikkerhed og Cykling i Vejdirektoratet. Vi arbejder med:
- at sikre en trafiksikker udbygning af det danske vejnet
- at viden om de bedste trafiksikkerhedsløsninger findes og formidles
- at beslutninger tages på et fagligt og sagligt højt niveau
Vi søger en generalist, der kan indgå i opgaver på tværs af afdelingen samt varetage en del af afdelingens projekter.
Antallet af tilskadekomne i trafikken er faldet over de seneste par år, men én ulykke er én ulykke for meget. Dit arbejde vil bidrage til at færrest mulige kommer til skade ude på vejene. Hvis du ønsker en meningsfuld opgave, så har vi den her, siger afdelingsleder Marianne Steffensen.
Dine opgaver projektledelse og servicering af departementet
Din dagligdag vil være varieret, og du vil blandt andet:
- være projektleder på projekter om stærekasser, rødkørselskamera og støjkamera (du behøver ikke at kende til disse i forvejen)
- projektleder for forsøg med lavere hastigheder
- servicere departementet
- deltage i puljeprojekter
Du får et bredt spænd af opgaver i denne stilling alt lige fra projektledelse til mere regulære embedsmandsopgaver. Diversiteten i opgaverne og det politiske fokus på området betyder, at du bestemt ikke kommer til at kede dig, afslutter afdelingsleder Marianne Steffensen.
Akademisk baggrund med politisk forståelse
Du har en akademisk baggrund indenfor f.eks. samfundsvidenskab eller som ingeniør og har erfaring med projektarbejde og gerne med projektlederrollen, så vi når i mål både fagligt og økonomisk med vores projekter. Du skal være god til at skrive notater og have politisk forståelse.
Du trives i et miljø, hvor hverdagen indimellem er uforudsigelig. Du er vant til at tage ansvar for at få opgaverne løst - både alene og i samarbejde med andre.
Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde på tværs af fagligheder, da meget af vores arbejde berør mange forskellige samarbejdspartnere.
Om os
Du bliver en del af en udfordrende arbejdsplads med 20 engagerede medarbejdere, der brænder for deres felt. Vi er inddelt i tre faglige teams: Cykeltrafik, Trafiksikkerhed og Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.
Vi har masser af samarbejde på tværs, og afdelingen er kendetegnet af godt humør.
Vi har stor selvstændighed i opgaveløsningen, mulighed for hjemmearbejdsdage og et godt arbejdsklima med gode kollegaer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.
Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen Trafiksikkerhed og Cykling på adressen Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.
Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen på telefon 7244 3222 eller mail: mast@vd.dk
Er du interesseret?
Send din ansøgning senest den 14. august 2022. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 og 34. Tiltrædelse pr. 1. oktober 2022 eller snarest muligt.
Søg stillingen ved at trykke på linket Søg stillingen eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.
Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen