Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Velskrivende kommunikationskonsulent til intern kommunikation

Rigsadvokaten

København, Storkøbenhavn

Indrykket
11-01-2023
Kontakt
Rigsadvokaten
Jyllandsgade 27
9000
Aalborg
Tlf
41254305
Praktisk information
Oprettet
11-01-2023
Udløber
29-01-2023
Kviknummer
331459490
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kommunikation og medier
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT og web), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vi søger en velskrivende journalist eller kommunikationskonsulent, der kan være med til at drive og udvikle anklagemyndighedens interne kommunikation.

Vi er omkring 1500 engagerede mennesker, der hver dag arbejder med at retsforfølge kriminelle og skabe retfærdighed og retssikkerhed i Danmark. Vi synes selv, vi har et af de mest spændende og meningsfyldte job, der findes, og en helt enestående arbejdsplads, hvor der hver dag sker noget nyt.

Det vil vi gerne dele med hinanden, og det skal du hjælpe os med.

Hvad skal du lave?

Du skal fortælle nyt fra livet og hverdagen som anklager i politikredsene, statsadvokaterne og Rigsadvokaten. Om spændende domme og nye love, der er med til at sætte rammerne for vores retssystem. Om karriere, sagsbunker og uddannelse. Og om strafferetlige emner som hadforbrydelser, økonomisk kriminalitet, bandekriminalitet, tekniske beviser og meget mere.

Mere konkret skal du:

• Udvikle vores interne kanaler, så vi når ud i alle hjørner af anklagemyndigheden
• producere masser af skarpe, velfortalte nyheder og videoer, der fanger, samler og aktiverer
• være kommunikationskonsulent på interne kampagner og kommunikationsprojekter
• rådgive dine kolleger – fra yngste fuldmægtig til rigsadvokaten – om formidling og intern kommunikation
• være med til at styrke vores employer branding
• bidrage til at skabe en åben og aktiv kommunikationskultur i en nogle gange lidt forsigtig organisation.

Hvem er du?

Du er journalist eller har en relevant uddannelse inden for kommunikation. Derudover forestiller vi os, at du:

• er en skarp og levende formidler – både mundligt, skriftligt og digitalt
• er idérig og har næse for at finde og udvikle gode historier
• er helt på hjemmebane i research, vinkling og kreativ formidling
• har nogle års erfaring eller er nyuddannet med et helt særligt talent
• tænker video og grafik som en naturlig del af dit arbejde, og kan optage og redigere – og måske layoute - til husbehov.
• er selvstartende, selvkørende og en effektiv afslutter
• er udadvendt og en dygtig netværker
• er pragmatisk og løsningsorienteret – også de dage, hvor nogen har taget en nej-hat på
• har et skarpt blik for de djævelske detaljer

Hvem er vi?

Rigsadvokaten er en del af anklagemyndigheden. Anklagemyndigheden fører alle straffesager i Danmark på vegne af staten. Fra byretterne til Højesteret.

Du bliver en del af Rigsadvokatens kommunikationsenhed, der har ansvaret for anklagemyndighedens kommunikation og branding, og du får seks søde kolleger, der laver både intern og ekstern kommunikation og presse.

Derudover får du en masse superskarpe og dedikerede anklagerkolleger hos Rigsadvokaten, statsadvokaterne og i politikredsene rundt om i landet.

Du kan læse mere om anklagemyndigheden på anklagemyndigheden.dk.

Vilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat hurtigst muligt.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en relevant organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af dine kompetencer og erfaringer.

Det er en forudsætning for at blive ansat, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og eventuelle referencer via link. Vedhæft gerne gode og relevante eksempler, der viser, hvad du kan.

Ansøgningsfristen er den 29. januar 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 6 og uge 8.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Christina Birgitte Andersen på tlf. 30 31 20 74 eller mail cbi@ankl.dk.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Ansøg nu
Job i virksomheden
Virksomhedsinformation
Rigsadvokaten
Jyllandsgade 27
9000
Aalborg
Tlf
41254305
Praktisk information
Oprettet
11-01-2023
Udløber
29-01-2023
Kviknummer
331459490
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Kommunikation og medier
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT og web), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed