Gem annonce

Vandløbsmedarbejder til stærkt fagligt fællesskab

Esbjerg kommune

Esbjerg, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
25-05-2023
Kontakt
Esbjerg kommune
Torvegade 74
6700
Esbjerg
Praktisk information
Oprettet
25-05-2023
Udløber
18-06-2023
Kviknummer
331570121
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Forskning og undervisning
Stillingsbetegnelse
Biolog
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Forskning og udvikling), Ikke angivet (Ingeniør og naturvidenskab), Ikke angivet (Land-, skov- og havebrug), Ikke angivet (Energi), Ikke angivet (Konsulent og rådgivning)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Gummistøvler og myndighedsbehandling vil være en naturlig del af din arbejdsdag som vores nye vandløbsmedarbejder i Esbjerg Kommune

Vi søger en ny kollega, som vil være en del af Esbjerg Kommunes vandløbsteam. Vi har gang i rigtig mange spændende opgaver, men mangler hænder, der kan være med til at løfte i fælles flok.

I vandløbsteamet administrerer vi cirka 850 km offentlige vandløb. Du har sikkert hørt om nogle af vores mest kendte vandløb så som Ribe Å, Sneum Å og Kongeåen, som alle har forbindelse til Vadehavet, der ikke bare er udpeget som nationalpark, men også verdensarv. Det forpligter og kaster spændende projekter af sig, både i form af vandområdeplanens indsatser og ikke mindst værdiskabende lavbunds- og vådområdeprojekter.

Vi tager i år hul på et af Danmarks største EU LIFE-projekter, som er på vej ved Kongeåen. Vandløbet skal genslynges, og 644 hektar marker og lavbundsjord skal forvandles til et storslået naturområde. Projektet løber til og med 2030 og er blandt andet støttet af Den Danske Naturfond, 15. Juni Fonden, Esbjerg Kommune og EU’s LIFE-fond.

Vandløbsteamets opgaver
Vandløbsteamets arbejdsområde omfatter myndighedsopgaver, vandløbsdrift, regulativrevision og vandløbsprojekter.

Vi forestiller os, at dine opgaver primært bliver på myndighedsområdet. Du kommer til at behandle ansøgninger om regulering og restaurering i spændet fra krydsningstilladelser til naturforbedrende vandløbsprojekter, foretage håndhævelser af vandløbsloven og have dialog omkring grødeskæring og oprensning med lodsejere og kolleger.

Vi har desuden et meget tæt samarbejde med de kolleger, som administrerer den øvrige natur- og miljølovgivning. Du vil som vandløbsmyndighed deltage i tværgående arbejdsgrupper med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Opgavefordelingen i teamet vil dog afhænge af dine kvalifikationer og teamets prioriteringer, som løbende kan justeres.

Godt kollegaskab og faglig skarphed
Dit kommende team består i dag af 10 medarbejdere med forskellige fagligheder. Men uanset om der står ingeniør, biolog, tekniker eller naturforvalter på visitkortet, så bidrager vi alle til det stærke faglige miljø, hvor erfaringsudveksling og samarbejdet med kollegerne er højt prioriteret. Vi lægger vægt på, at alle føler sig som en vigtig del af teamet både fagligt og socialt.

Vi har en god portion humor, er uformelle, men altid professionelle i forhold til vores opgaver. Vi arbejder tillidsbaseret, og vi synes generelt, at det skal være sjovt og udfordrende at gå på arbejde.

Du vil passe godt ind i teamet, hvis du

  • har en relevant videregående uddannelse
  • kender til administration af vandløbsloven og vandløbsvedligeholdelse
  • har erfaring i brug af GIS og eventuelt kendskab til vandløbsværktøjer som VandløbsGIS og VASP
  • er løsningsorienteret og god til at samarbejde med andre
  • kommunikerer godt på dansk i skrift og tale
  • har overblik og evne til at prioritere
  • trives med ”frihed under ansvar”
  • har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
  • har kørekort til personbil (B-kørekort)

Plads til faglig og personlig udvikling
Vandløbsteamet er en del af kommunens Natur & Vandmiljøkontor. Der er 24 medarbejdere i Natur & Vandmiljøkontoret fordelt på tre teams, som løser opgaver inden for henholdsvis landbrugs-, natur- og vandløbsområdet.

I kontoret vægtes faglighed og samarbejde højt. Selvom der er travlt, vil der være fokus på din personlige og professionelle udvikling.

Ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat fra den 1. september 2023 eller snarest derefter.
Der er tale om en fast stilling. Arbejdstiden er 37 timer/uge eller efter aftale, med flekstid og mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage.

Aflønning og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling med den faglige organisation.

Kontaktpersoner og ansøgningsfrist
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Søren Hjortsø Kristensen, tlf. 7616 0728, eller vandløbsmedarbejder Anne Christine Bang, tlf. 7616 1562.

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er søndag den 18. juni 2023

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 22. juni 2023

Ansøgningen sendes elektronisk
Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.






 

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Esbjerg kommune
Torvegade 74
6700
Esbjerg
Praktisk information
Oprettet
25-05-2023
Udløber
18-06-2023
Kviknummer
331570121
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Forskning og undervisning
Stillingsbetegnelse
Biolog
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Forskning og udvikling), Ikke angivet (Ingeniør og naturvidenskab), Ikke angivet (Land-, skov- og havebrug), Ikke angivet (Energi), Ikke angivet (Konsulent og rådgivning)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce