Hos Digitalisering i Teknik og Miljø søger vi en teknisk dygtig 3D-medarbejder, der sammen med en kollega skal drive vores strategi på 3D-området og bringe vores 3D Bymodelarbejde i spil i forbindelse med visualisering og ikke mindst kommunikationen heraf overfor organisationen, politikere og borgere.
Aarhus Kommune er en toneangivende kommune indenfor 3D-bymodel området og deltager med indflydelse i førende regionale og nationale samarbejder.
Om stillingenVi har en stor ambition om at få vores 3D-bymodel ’ud over rampen’ og langt mere i spil i forbindelse med den interne og politiske sagsbehandling. Derudover skal 3D-bymodellen gøres mere tilgængelig og genkendelig i forbindelse med dialog og kommunikation med borgerne, politikere og virksomheder. To indsatsområder som du vil blive en essentiel del af som vores nye medarbejder. Ambitionen er på sigt at udvikle en egentlig ’Digital Twin’.Vi har ikke lagt os helt fast på detaljer som præsentationsplatform mv., så her er vi meget modtagelig over for dine gode ideer og eventuelt tidligere erfaringer.
Du vil i samarbejde med afdelingens nuværende 3D-medarbejder udvikle, modellere og ikke mindst publicere den nye model, hvor nøgleordene bliver genkendelighed, visuel ’lækker’ og god performance.
Du vil indgå i tværgående samarbejder internt i kommunen med relevante afdelinger som Plan, Byggeri, Ejendomme og Vejanlæg. Derudover vil du deltage i en række regionale og nationale samarbejder hvor Aarhus Kommune sammen med andre gode kræfter er aktive i udviklingen af fremtidens 3D-bymodeller.
Dine KompetencerVi har ingen konkrete krav til din baggrund eller uddannelse, men stiler efter en visuelt orienteret person med gode kommunikationsevner. Din baggrund kunne for eksempel være fra arkitekt-, medie- eller spilbranchen.Gode visuelle og kommunikative evner er centrale for at vores ambitioner for 3D-bymodellen kan blive opfyldt.
Du skal være velfunderet indenfor 3D-modellering og have erfaring med anvendelse af 3D-CAD-programmer på højt niveau, som for eksempel Bentley MicroStation eller Autodesk AutoCAD. Og gerne solid erfaring med 3D bymodeller og produktionen heraf i Bentley OpenCities Maps, SketchUp eller lignende. Derudover vil det være en stor fordel hvis du har kendskab til og gerne erfaring med kodning i forhold til 3D-udstilingsplatforme, som for eksempel Bentley OpenCities Planner eller Cesium
Du skal være i stand til at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre aktører, såvel internt som eksternt.
Kendskab til Geografiske Informations Systemer (GIS) vil være en fordel men ikke et krav.
Kort om 3D-bymodellen Aarhus Kommunes 3D-bymodel er en teknisk orienteret model, der dækker hele kommunen, med en høj detaljegrad indenfor Ringgaden.3D-bymodellen ses på OpenCities Planner og data kan frit hentes på Open Data DK i diverse formater.
Om arbejdspladsenVi holder til i et nyere og åbent kontorbyggeri beliggende i Aarhus Vest tæt på motorvej og by. Bygningen huser omkring 1.000 kommunale arbejdspladser og et mindre kontorfællesskab. Der er fri adgang til faciliteter som parkeringshus, cykelkælder og omklædningsrum med bad.I stueetagen finder man både kantine, fitnessrum og café med dertilhørende kafferisteri, hvor de laver en meget god kop kaffe.
Derudover kan du tilmelde dig fitness og personaleforening på favorable vilkår. Personaleforeningen afholder løbende spændende sociale arrangementer.
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Du vil have mulighed for hjemmearbejdsdage og flekstid og vil have en høj grad af frihed i dit arbejde.
Lidt om afdelingen GeodataDu vil blive en del af Geodata-afdelingen, som er en del af stabsfunktion Digitalisering i Teknik og Miljø. Digitalisering består af 25 medarbejdere, hvoraf Geodata udgør 9.Geodata sidder samlet i et fælles kontormiljø, hvor der ofte sparres på kryds og tværs, så der vil blive en naturlig vidensdeling med afdelingens øvrige medarbejdere.
Geodatas kerneopgave er at stille GIS og Geodata til rådighed for sagsbehandlere, politikere og borgere.
Vil du med på holdet?Så tryk på ansøgningsknappen nedenfor og send os din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.Ansøgningsfristen er onsdag den 4. oktober 2023.
Ønsker du mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Forventet jobstart er den 1. december 2023 eller snarest muligt derefter, vi venter gerne på den rette person.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkårAnsættelsesområdet er Aarhus Kommune, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne om Ny løn.Ansættelsesstedet er Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.
Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår her: Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)
Teknik og Miljø varetager en bred vifte af spændende opgaver. Du kan få et indtryk af opgaverne her: Teknik og Miljø (aarhus.dk)
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement