Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannelsesansvarlig og/eller forskningsansvarlig overlæge, Afdeling for Lungesygdomme ved Sydvestjysk Sygehus

Sydvestjysk Sygehus

Esbjerg, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
21-05-2022
Kontakt
Sydvestjysk Sygehus
Finsensgade 35
6700
Esbjerg
Tlf
79182000
Praktisk information
Oprettet
21-05-2022
Udløber
13-06-2022
Kviknummer
331168155
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Overlæge
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Afdeling for Lungesygdomme, Sydvestjysk Sygehus søger ny kollega. Vi søger en læge med speciallægeanerkendelse i specialet. Ansættelse er pr 1. september 2022 eller efter aftale. Organisation:
Sydvestjysk Sygehus er et akutsygehus, med et optageområde der omfatter omkring 253.000 indbyggere.

Afdeling for Lungesygdomme er fra den 1. maj 2021 blevet et selvstændigt medicinsk afsnit, der ledes af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske.
De øvrige medicinske specialer på sygehuset er: Hæmatologi, Nefrologi, Endokrinologi, Gastroenterologi, Kardiologi og Reumatologi.

Der er i øjeblikket ud over den ledende overlæge ansat seks lungemedicinske speciallæger, en almen mediciner, en infektionsmediciner på deltid samt to yngre læger i hoveduddannelse til lungemedicin.
Herudover er der tilknyttet et varierende antal (8-12) I-læger, HU-læger i andre specialer samt KBU-læger.

Fra 2022 oprettes der ved SVS en kandidatuddannelse i medicin.

Arbejdsområde:
Stillingen som Uddannelsesansvarlig og/eller forskningsansvarlig overlæge er nyoprettet. Dette på baggrund af ønske om at styrke den lungemedicinske forskning, set i lyset af at sygehuset fra efteråret 2022 får en kandidatuddannelse i medicin samt en generel styrkelse af uddannelsen af yngre læger.

Afdelingen har også en nyoprettet UKYL funktion.

Ambulatoriet er allerede tilknyttet til en række udviklings- og forskningsprojekter. Der er i øjeblikket to ph.d.- studerende tilknyttet i samarbejde med andre afdelinger.
Vi er også med i COP:TRIN samarbejdet.

Funktionen indeholder også stuegangs- og ambulatoriefunktion. Arbejdstidsfordeling forventes at være 50 % til sidstnævnte funktioner. Fordelingen forventes justeret efter periode da stillingen er nyoprettet.

Vi har derudover stuegang på egen afdeling i weekenden, delt mellem alle lungemedicinske speciallæger.

Herudover har vi i ambulatoriet dagligt en læge, der tager sig af subakutte funktioner og stuegang på intensiv, samt en læge der tager sig af supervision af uddannelseslæger i ambulatoriet og afklaring af spørgsmål i forbindelse med sygeplejeambulatoriet.
Disse læger er enten speciallæger eller HU5 læger.

Lunge ambulatorium:
I ambulatoriet udredes, behandles og kontrolleres et bredt udvalg af lungemedicinske patienter, her under KOL, astma, høfeber og allergi, sarkoidose samt initial diagnostik lungefibrose. Der laves naturligvis også udredning og behandling af thorakale smerter, dyspnø- og hostepatienter.

Vi har årligt normalt 10-11.000 konsultationer. Ambulatoriet håndterer mere end 2000 nyhenviste patienter årligt.

Der udføres i ambulatoriet thorakocenteser. Pneumothorax patienter behandles i nogen udstrækning ambulant. Såvel afdelingen som ambulatoriet har ultralydsudstyr til FLUS.

Vi diagnosticerer og behandler tuberkulose patienter fra vores optageområde i formaliseret samarbejde med lungemedicinsk afsnit, OUH og infektionsmedicinsk afsnit, OUH. Vi foretager herudover såvel miljøopsporing som miljøscreening i risikogrupper.

I ambulatoriet udføres alle typer af lungefunktionsundersøgelser (almindelige spirometrier, diffusionsmåling og pletysmografi). Herudover udføres IOS.

Der udføres såvel Metacholin - som Mannitolprovokationer.

Vi udfører udredning og behandling af allergier, herunder penicillinprovokation. Der udføres vaccinationer for allergier.

Vi har til KOL-patienter med kronisk hyperkapni mulighed for NIV-behandling i hjemmet, hvor der er tilknyttet telemedicinsk overvågning, ligesom der er tilknyttet en udgående iltsygeplejerske til afsnittet.

Ambulante bronkoskopier foretages på bedøvede patienter på OP, med efterfølgende opvågning og observation i ambulatoriet. Indlagte patienter bronkoskoperes med engangs bronkoskoper i Dormicumrus.

Der er oprettet et Daghospital i Grindsted, som en del af Sydvestjysk Sygehus. Det er derfor naturligt, at vi driver ambulatorievirksomhed der. Funktionen udøves af speciallægerne, og du kan eventuelt få ambulatoriedage der.

Flere oplysninger om Sydvestjysk Sygehus kan findes på www.sydvestjysksygehus.dk.

Sengeafsnit - Lungesygdomme:
Sengeafsnit D1 er et medicinsk afsnit med 25 senge og 2 ØNH senge. I sengeafsnittet modtages hovedsagelig patienter med lungemedicinske problemstillinger, herunder pallierende behandling af lungecancerpatienter samt andre terminale lungesyge.
Afsnittet ligger i en helt nybygget sengebygning, hvor der er udelukkende enestuer.

Vi har i afdelingen mulighed for NIV af KOL-patienter med akut respirationssvigt. Vi behandler også respirationsinsuffiens med HFNO med Airvo2. Begge behandlinger er sygeplejestyret.

Kronisk syge lungepatienter og lungecancerpatienter i pallierende fase modtages direkte i afdelingen.

Sydvestjysk Sygehus er bariatrisk center (180-250kg). Enkelte af disse patienter indlægges med NIV krævende respirationsinsufficiens som også behandles i afdelingen.

Vi har ofte patienter på intensiv. Vores samarbejde med ITA er derfor en vigtig del af den lungemedicinske funktion.

FAM – Fælles Akut Modtagelse:
Akutte medicinske patienter indlægges via Fælles Akut Modtagelse, FAM. Vagterne i FAM varetages af læger fra de medicinske specialer på Sydvestjysk Sygehus med 2 forvagtslag, mellemvagt og bagvagt, samt både intern medicinsk og kardiologisk speciallægevagt. Der er i alt 57 senge.

Det daglige arbejde udmøntes i meget tæt samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger, hvor samarbejde på tværs mellem både specialer og personalegrupper såvel prioriteres som praktiseres.

Som speciallæge deltager man i den intern medicinske speciallægevagt.

Forventninger:

  • Vi tilbyder en arbejdsplads med gode kollegiale forhold og et godt samarbejdsklima, også med de øvrige kolleger og personalegrupper på sygehuset.
  • Vi forventer at få en loyal kollega, der vil være med til at bevare det gode arbejdsklima vi har, men herudover forventer vi, at du vil være med til at udvikle vores afdeling og ambulatorium yderligere.
  • Vi forventer, at du har forskningserfaring og erfaring med videreuddannelsen af yngre læger, og er engageret i opbygning af en forskning og uddannelseskultur i afdelingen.
  • Du er velkommen til at søge stillingen selvom du kun finder interesse og har kompetencer for enten forskning eller videreuddannelsen af læger.
Løn- og ansættelsesvilkår:
I henhold til gældende overenskomster mellem Danske Regioner og FAS.

Der iindhentes børneattest.

Ansøgning
Motiveret ansøgning med udgangspunkt i de syv lægeroller sendes til nedenstående link.

Desuden ønskes udfyldt skema for bedømmelse af lægefaglige kompetencer.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist 13. juni 2022. Ansættelsessamtaler vil finde sted inden udgangen af uge 25.

Kontaktoplysningen:
Yderligere oplysninger kan fås ved kontakt til Ledende overlæge, Trine Vestergaard Tlf 21390482 E-mail: trine.vestergaard3@rsyd.dk eller Specialeansvarlig overlæge, Torben Tranborg Jensen E-mail: torben.tranborg.jensen@rsyd.dk

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Sydvestjysk Sygehus
Finsensgade 35
6700
Esbjerg
Tlf
79182000
Praktisk information
Oprettet
21-05-2022
Udløber
13-06-2022
Kviknummer
331168155
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Overlæge
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed