Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Transportministeriets departement søger en studentermedhjælper til Internationalt Kontor

Transportministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
26-01-2023
Kontakt
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27
1220
København K
Tlf
41712700
Praktisk information
Oprettet
26-01-2023
Udløber
09-02-2023
Kviknummer
331477332
Jobtype
Studiejob
Deltid
Arbejdsområde
Administration
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vi søger lige nu en jurastuderende til spændende opgaver i vores Internationale Kontor.

Bliv fagligt udfordret og styrk dine juridiske kompetencer i en politisk styret organisation

Som studerende i Transportministeriet arbejder du med juridisk metode i praksis, og du får samtidig et unikt kendskab til arbejdet i et ministerium. Med et studiejob hos os bliver du klædt godt på til at bestride job i offentlige myndigheder og andre politisk styrede organisationer, hvilket giver et godt udgangspunkt for din fremtidige karriere.

Internationalt Kontor

Kontoret består af 10 engagerede medarbejdere samt en kontorchef. Vores arbejdsmiljø er uformelt og præget af hjælpsomhed og godt humør.

Internationalt Kontor varetager en bred portefølje af opgaver. Eksempelvist varetager vi den overordnede koordination af ministeriets EU-sager; vi har ansvaret for erhvervstransportområdet, og så står vi for Danmarks repræsentation i en række internationale fora inden på ministeriets område. Vores opgaver står ofte højt på transportministerens dagsorden og har også stor bevågenhed nationalt og i udlandet.

Vi er et kontor, der konstant arbejder i spændingsfeltet mellem jura og politik, og vi har både store politiske sager, mange lovgivningsopgaver og meget borgernære sager.

Stillingen

Som student vil du opleve et arbejdsmiljø med meget personlig frihed, men også med et stort individuelt ansvar. Vi tilbyder et job med god mulighed for faglige udfordringer og indflydelse på de konkrete arbejdsområder.

Dine arbejdsopgaver vil være alsidige og bl.a. indebære:

  • Bistå kontorets betjening af ministeren i form af udarbejdelse af notater mv.
  • Gennemgå og følge præjudicielle sager ved EU-domstolen
  • Besvare borgerhenvendelser
  • Informationssøgning
  • Deltagelse i politiske processer vedrørende lovforslag mv.
  • Ad hoc opgaver
Vi søger en stud.jur. som:

  • er dedikeret og tager et selvstændigt ansvar for sit arbejde,
  • er opsøgende og ikke bange for juridiske udfordringer,
  • er skarp og kan have mange bolde i luften samtidig,
  • har en interesse for de offentligretlige fag, herunder særligt forvaltningsret, og
  • har gode it-kundskaber
Vi forestiller os, at du er i gang med 2. år på bacheloruddannelsen eller længere i dit studie. Dine arbejdsopgaver vil blive tilpasset til, hvor langt du er på studiet og eventuel erfaring.

Du får en professionel arbejdsplads med kompetente og hjælpsomme kolleger ved din side

I Transportministeriet bliver du en del af en uformel arbejdsplads med ca. 170 medarbejdere, der alle arbejder for at skabe transportpolitiske forbedringer i det danske samfund.

Vi har en åben kultur, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden i kontorene, men også på tværs, så vi sammen sikre de bedste juridiske løsninger.

Som en del af din ansættelse tilbyder vi dig et attraktivt onboardingforløb, hvor du får en faglig oplæring, bliver introduceret for opgaver og præsenteret for huset.

Du vil blive tilbudt løbende kompetenceudvikling gennem interne og eksterne kurser, som du frit kan deltage i, når det er planlagt med din kontorchef.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT. Jobstart vil være snarest muligt efter aftale.

Din arbejdstid vil være ca. 15 timer pr. uge.

Da det er vigtigt for os, at studiejobbet er foreneligt med dit studie og dine eksamener, vil dine arbejdstider være fleksible og den ugentlige arbejdstid aftales med dit team.

Sådan søger du
Send din ansøgning samt kopi af karakterudskrift fra din uddannelse senest den 9. februar 2023. Du ansøger via det link, som du finder nederst i stillingsopslaget på vores hjemmeside, www.trm.dk.

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fuldmægtig, Adan Ali Khan på +45 51 22 53 89.

Om Transportministeriet

Transportministeriets departement ligger på Slotsholmen i hjertet af København. Vi er ca. 170 medarbejdere fordelt på 14 kontorer, der alle arbejder for at skabe transportpolitiske forbedringer i det danske samfund. Vores arbejdsområder omfatter alt fra udbygning af metroen i København til modernisering af landets jernbaner, store motorvejsbyggerier, selvkørende biler, luftfart, cyklistforhold, trafiksikkerhed, samt transportens miljø- og klimapåvirkning. Derudover er vi også ansvarlige for ligestillingsområdet, herunder bl.a. LGBT+, kønsbalance i ledelse og kønsbaseret vold.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27
1220
København K
Tlf
41712700
Praktisk information
Oprettet
26-01-2023
Udløber
09-02-2023
Kviknummer
331477332
Jobtype
Studiejob
Deltid
Arbejdsområde
Administration
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed