Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Test manager til kvalitetssikring af store IT-leverancer til sundhedssektoren

It- medico og telefoni

København, Storkøbenhavn

Indrykket
19-01-2023
Kontakt
It- medico og telefoni
Borgervænget 7
2100
København Ø
Tlf
30548205
Praktisk information
Oprettet
19-01-2023
Udløber
12-02-2023
Kviknummer
331469705
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web
Stillingsbetegnelse
IT-konsulent
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT og web), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vil du være med til at sikre sundhedspersonalet i Region Hovedstaden den rette kvalitet i de digitale løsninger og en god brugeroplevelse? Har du erfaring med test management og kvalitetssikring, og brænder du for at arbejde med projekter, der gør en reel forskel for patienterne? Så er det dig, vi leder efter som vores nye kollega i vores Center of Excellence i sektionen Test Management i Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) i Region Hovedstaden.

Dit nye job
Som test manager i vores team, vil du få mulighed for at arbejde tæt sammen med hospitalerne og være med til at levere test management og kvalitetssikring i både traditionelle vandfaldsprojekter og agile leverancer.

Du vil få mulighed for at arbejde med projekter og leverancer, der spænder fra nyudvikling over indkøb af standardsystemer til større vedligeholdelsesopgaver og konfigurering i standardrammesystemer; herunder Sundhedsplatformen.

Mange af de daglige test aktiviteter kender du sikkert allerede – planlægning, risikovurdering, koordinering, opfølgning, rapportering og reviewopgaver. Du bliver desuden sparringspartner og rådgiver for projektledere/den agile ledelse vedrørende alt der omhandler test - fra planlægning til release. Det betyder, at du vil få et bredt spektrum af opgaver og projekter at arbejde med, og det vil give dig en unik mulighed for at udvikle dit faglige niveau og dine kompetencer inden for test management og kvalitetssikring.

Hvem er vi
Du bliver en del af Test Management, som består af ca. 20 passionerede og dedikerede medarbejdere fordelt på 2 teams. Vores kerneopgaver er at levere test management, testautomatisering og kvalitetssikring.

Vi har et godt arbejdsklima præget af en fri og uformel omgangstone og et godt sammenhold, hvor der er plads til både faglig sparring og hygge. Teamet er sammensat af medarbejdere med forskellig erfaring og kompetencer, hvilket giver dig mulighed for at lære både fra erfarne kolleger og nye medarbejdere.

Vi har desuden fleksibel arbejdstid, betalt frokostpause og gode muligheder for at deltage i kurser og faglige arrangementer, så du kan fortsætte med at udvikle dit faglige niveau og kompetencer inden for test management og kvalitetssikring.

Vi er ambitiøse
Vi er dedikeret til at yde vores bedste og sammen sikre en høj faglighed på tværs af vores teams. I CIMT handler digitalisering om liv, og vi er stolte af vores faglighed og bidrag til CIMT’s mission om at være hospitalernes partner.

Derfor arbejder vi løbende med at forbedre og videreudvikle testmetoder og testprocesser, og du vil blive en vigtig del af dette arbejde.

Vores mål er at få Test Management med fra projekternes start, sådan at test er tænkt ind tidligt, krav er testbare, og testen kan foregå løbende på baggrund af en risikovurdering. Dette giver os mulighed for at sikre den højest mulige kvalitet i vores digitale løsninger og en god brugeroplevelse.

Hvem er du
Du er passioneret omkring test og kvalitet, arbejder på en smittende og energisk måde og kan lide at formidle testprocesser og metoder til dine samarbejdspartnere.

Du skal have evnen til at vurdere risici i samarbejde med for eksempel IT-arkitekter, sådan at der testes på det rette niveau.

I rollen som test manager indgår ledelseselementer og ansvar. I enheden arbejder vi aktivt med servant leadership, så kendskab til den ledelsesstil ser vi som en fordel.

Endelig er det et plus, men ikke et krav, at du har erfaring med testværktøjerne MicroFocus ALM/Quality Center eller ServiceNow, ligesom relevante certificeringer såsom ISTQB og erfaring med agilt arbejde er en fordel, da vi er midt i en agil transformation (SAFE).

Løn- og ansættelsesvilkår
Gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg. Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge inkl. frokost.

Yderligere oplysninger
Har stillingen fanget din interesse og vil du høre mere, kan du kontakte Sektionschef Omar Salame på telefon 2931 4313 eller mail omar.salame@regionh.dk.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er d. 12. februar 2023.

Hvis du er passioneret omkring test og kvalitet, kan formidle testprocesser og metoder til dine samarbejdspartnere, forstår at risikovurdere i samarbejde med projektledere, og har lyst til at være en del af et ambitiøst og dedikeret team, så tøv ikke med at ansøge nu, da vi holder samtaler løbende.

CIMT - din nye arbejdsplads
CIMT er Danmarks største offentlige sundhedsteknologiske virksomhed med et årligt budget på 1,8 mia. kr. og godt 1.000 medarbejdere, som repræsenterer en stor faglig mangfoldighed.

Se vores præsentationsvideo og bliv klogere på, hvem CIMT er, hvad vi brænder for, og hvad vi leverer.

Arbejdssted
Arbejdsstedet er Borgervænget 7, 2100 Østerbro. Vi udfører opgaverne der, hvor det giver mest værdi, og derfor vil du sammen med kollegerne have et fast arbejdssted, men også have mulighed for at arbejde hjemmefra.
Der kan også være behov for, at du skal udføre arbejde på andre lokationer i regionen. Hvis det bliver aktuelt, er der mulighed for at låne el-biler eller el-cykler. Alternativt godtgøres transport med det offentlige eller i egen bil.


Ansøg nu
Virksomhedsinformation
It- medico og telefoni
Borgervænget 7
2100
København Ø
Tlf
30548205
Praktisk information
Oprettet
19-01-2023
Udløber
12-02-2023
Kviknummer
331469705
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web
Stillingsbetegnelse
IT-konsulent
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT og web), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed