Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teknisk koordinator til it-driftsudbud

Skatteforvaltningen, Frederiksberg

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
02-06-2020
Kontakt
Skatteforvaltningen, Frederiksberg
Osvald Helmuths Vej 4
2000
Frederiksberg
Tlf
28937977
Praktisk information
Oprettet
02-06-2020
Udløber
21-06-2020
Kviknummer
330278316
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web, Ingeniør og teknik
Stillingsbetegnelse
Edb-tekniker
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Motiveres du af at have det tekniske overblik og ansvar i forbindelse med genudbud af samfundskritiske store it-systemer? Har du et teknisk fundament? Er du god til at kommunikere og samarbejde? Så er det måske dig, vi har brug for.

I Strategisk Indkøb og Leverandørstyring (SILS) opbygger vi stærke kompetencer for at gennemføre driftsudbudsprojekter effektivt, og vi driver driftsudbudsprojekter ud fra et 360 graders princip, hvor vi fokuserer på teknik, sikkerhed, økonomi, jura og forretningsbehov.

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) benytter vi os af mere end 200 it-systemer til at servicere ca. 4,2 mio. skatteborgere og 700.000 virksomheder, hvor vi inddriver knap 1.000 mia. kr. En forudsætning for dette arbejde er, at det understøttes af veldokumenterede indkøbs- og leverandørstyringsprocesser, som sikrer det rette strategiske fokus.




Styring og samarbejde - dit fokus
Som teknisk koordinator bliver du en integreret del af de projektteams, der planlægger og gennemfører it-driftsudbud i SILS, hvor du bliver den tekniske nøgleressource, der opererer i alle faser af et projektforløb. Du er bindeleddet mellem systemejere, platformejere, infrastruktur, leverandører og andre projekter i forhold til tekniske aktiviteter og udfordringer.

Du får det koordinerende ansvar for, at systemet er teknisk dokumenteret på et niveau, der gør det muligt at udbudssætte og efterfølgende flytte det (transition) til en anden leverandør, hvis dette viser sig nødvendigt. Du sikrer derfor, at alle tekniske grænseflader samt system- og driftsdokumentation har et højt kvalitetsmæssigt niveau, og du fungerer som teknisk sparringspartner i projektet internt samt mellem leverandører.

Dine opgaver bliver at:

  • skabe overblik i et teknisk produktlandskab
  • indhente evt. manglende system- og driftsdokumentation
  • kvalitetssikre den tekniske del af udbudsmaterialet
  • koordinere og deltage i den tekniske evaluering af de modtagne tilbud
  • afklare tekniske problemstillinger ved transition af udbudte systemer
  • sikre og understøtte de tekniske aspekter ved transitioner
  • deltage i SILS’ interne strategiske udviklingsaktiviteter med henblik på øget effektivisering af de tekniske aspekter i projekterne
  • involvere og koordinere ressourcer fra andre kontorer, eksempelvis arkitektur og infrastruktur.



Udfordrende opgaver i et stærkt fagligt miljø
Vi er en stor og spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt team. Vi samarbejder om at opnå de bedste resultater samtidig med, at vi har en uformel og humoristisk omgangstone baseret på gensidig respekt, hvor arbejdsglæde og engagement spiller en væsentlig rolle.

Hos os får du:

  • et stærkt fagligt miljø med sparring og udvikling
  • udfordrende arbejdsopgaver i en organisation under positiv forandring
  • et relevant vidensdelingsforum med kolleger med tilsvarende fokus og opgaver
  • mulighed for at være med til at opbygge og udbrede viden i SILS.


SILS har til formål at skabe en yderligere professionalisering af indkøb og kontraktstyring på tværs af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Sammen vil vi skabe et endnu stærkere fagligt miljø for alle ansatte i kontoret.




Din profil
Du har en holistisk tilgang til det tekniske område, og har en relevant teknisk baggrund samt erhvervserfaring, evt. fra studiejob. Det er vigtigt, at du har den tekniske viden og indsigt, der skal til for at specificere, modtage samt kvalitetssikre teknisk dokumentation og tekniske leverancer. Har du erfaring med leverandørkontakt og er bekendt med transitionsforløb, ses det som en fordel.

Er du en skarp og engageret nyuddannet, som gerne vil have en god faglig ballast tidligt i dit karriereforløb, er du også velkommen til at søge.

Som person er du planlæggende, selvkørende, serviceorienteret og udadvendt med godt humør. Du har gode faciliterings- og kommunikationsevner. Det ligger dig naturligt at have et godt overblik, og du trives med at drive mange tekniske opgaver samtidigt. Samtidig motiveres du af at arbejde tæt sammen med kolleger med forskellige baggrunde og kompetencer.




Ansøgning og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 21.juni 2020. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte it specialist Thomas Nørgaard på tlf. 7237 1683. Vi holder samtaler løbende.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Der kan blive gennemført test som led i ansættelsesproceduren, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Dit arbejdssted vil indtil videre være Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg. Vi flytter senere på året til Lyngby.




Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
”I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’”

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af

Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansøg nu
Lignende job

Siemens Gamesa Renewable Energy A/S

Siemens Gamesa Renewable Energy A/S

Siemens Gamesa Renewable Energy A/S
Virksomhedsinformation
Skatteforvaltningen, Frederiksberg
Osvald Helmuths Vej 4
2000
Frederiksberg
Tlf
28937977
Praktisk information
Oprettet
02-06-2020
Udløber
21-06-2020
Kviknummer
330278316
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web, Ingeniør og teknik
Stillingsbetegnelse
Edb-tekniker
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed