Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Teamorienteret intern revisor med fokus på forretningsgange

Energinet.dk

Fredericia, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
10-07-2019
Energinet.dk
Tonne Kjærsvej 65
7000
Fredericia
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-07-2019
Udløber
07-08-2019
Kviknummer
330057640
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og økonomi
Stillingsbetegnelse
Intern revisor
Erfaringer - I højere grad
Intern revision
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vær med til at udvikle en nyetableret koncernintern revisionsafdeling, der har reference til bestyrelsens revisions- og risikoudvalg. Du bliver en central figur i arbejdet med at sikre et højt kvalitetsniveau for den interne revision, og du sørger sammen med dine kolleger for et kompetent og positivt samarbejde med resten af koncernen med henblik den samlede værdiskabelse. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia, tæt på motorvejsnettet og med under 1 time til Aarhus og Odense.


Du bidrager til, at vi leverer værdiskabende revision og rådgivning

Energinet-koncernen varetager en række opgaver på energiområdet, som kræver, at vi efterlever en bred vifte af forskellig lovgivning. Der stilles således høje krav til virksomhedens procesdokumentation, idet denne er nødvendig for betryggende og effektive processer. Da Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed, arbejder vi i krydsfeltet mellem det offentlige og det private. Der er derfor tæt samarbejde med Rigsrevisionen og et statsautoriseret revisionsselskab om at gennemføre revisionen.


Som intern revisor får du i tæt samarbejde med dine kolleger ansvaret for at:
Planlægge, udføre og afrapportere intern revision i henhold til den af bestyrelsen godkendte funktionsbeskrivelse for koncernintern revision i Energinet. Endvidere at den interne revision sker i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske og internationale revisionsprincipper og relevante revisionsfaglige standarder.
Sikre intern revision med fokus på processer, compliance og risikostyring, herunder særligt operationelle risici, som fx status, styring og vurdering af risici for Energinets centrale forretningsprocesser, større anlæg- og IT-projekter, cyber risk og finansielle risici.
Udføre særlige undersøgelser til identifikation af fejl (ubevidste og bevidste fejl) og årsager til fejl i de etablerede interne kontrolprocedurer, forretningsgange og systemer.


Glæd dig til et job i en spændende virksomhed, hvor du indgår i et mindre team, hvor vi alle har væsentlig indflydelse på afdelingens og egne mål, dagligdag og resultater. Med selvstændigt ansvar får du en unik mulighed for at opnå en dyb for-ståelse af en koncern kendetegnet ved stor faglighed. Samtidig kan du se frem til at blive en del af en virksomhed med fokus på et arbejdsliv i balance


Revisionsfaglig baggrund og erfaring med revision af større organisationer

Du har mindst 3 års erfaring fra et større revisionshus og/eller intern revision og har opnået erfaring i at gennemføre revi-sion af større virksomheder med fokus på test af forretningsgange. Uddannelsesmæssigt har du en baggrund som HD, cand.merc.aud. eller tilsvarende.


Du er fleksibel og teamorientret i din arbejdsgang, men arbejder også gerne selvstændigt. Du har stor forståelse for det at besidde en betroet rolle og er i stand til at bevæge dig på alle niveauer i organisationen med den nødvendige integritet, professionalisme og et godt humør. Med din omhyggelige og strukturerede tankegang arbejder du systematisk og har øje for både detaljen og den store helhed.


Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv, karakterer og andre relevante bilag via linket send ansøgning, så vi har den senest 7. august 2019. Vi forventer at holde samtaler 15. august 2019 (1. samtale) og 22. august 2019 (2. samtale). Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte intern revisionschef Thomas Peitersen på telefon 61 2443 49. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Energinet varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed med ca. 1300 engagerede og højt uddannede medarbejdere. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Kun sådan vil vi lykkes med effektiv udvikling af fremtidens grønne energiforsyning. Med afsæt i værdierne tillid og mod, lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. 

Ansøg nu
Energinet.dk
Tonne Kjærsvej 65
7000
Fredericia
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-07-2019
Udløber
07-08-2019
Kviknummer
330057640
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Finans, forsikring og økonomi
Stillingsbetegnelse
Intern revisor
Erfaringer - I højere grad
Intern revision
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed