Er du fagligt stærk på debet, kredit og andre regnskabsmæssige problemstillinger, og har du lyst til personaleledelse? Så er du teamlederen, vi søger.
FynBus søger en teamleder til afdelingen Økonomi & Analyse.
Økonomi & Analyse Økonomi- og Analyse består af en økonomifunktion, som varetager regnskabsmæssige opgaver samt kvartals- og årsregnskab til FynBus’ bestyrelse og samarbejdspartnere, og en analysefunktion, som bidrager til kvartals- og årsregnskab, samt varetager analyseopgaver indenfor indtægter, passagertal og andre trafikfaglige økonomiske analyser. Endvidere drifter og udvikler afdelingen FynBus’ datawarehouse og ledelsesinformation.
Afdelingen er en stabsfunktion og refererer til direktøren.
I økonomifunktionen er der et regnskabsteam, som varetager traditionelle regnskabs- og budgetopgaver, koordinering af FynBus’ budget herunder fællesudgifter, tjenestemænd, egenkapital mm. Der udarbejdes kvartals- samt årsregnskab for FynBus’ bestyrelse.
Teamet består af 1 teamleder, 2 regnskabsmedarbejder og 2 økonomielever. Teamet har dobbelt elevordning.
Stillingen Stillingen, der ønskes besat, er placeret i regnskabsteamet.
Opgaverne omfatter:
- Koordinering af daglig drift i regnskabstemaet, herunder sikring af daglig drift af bogføring, afstemning samt indberetning til Gældstyrelsen.
- Udarbejdelse af materiale til kvartalsregnskab og årsregnskab, herunder afstemme og udarbejde internt regnskab og eksternt regnskab.
- Sikre at regnskab er udarbejdet ud fra gældende forretningsgangsbeskrivelser.
- Indberetning til Danmark Statistik og Trafikstyrelsen.
- Personaleansvarlig for regnskabsteamet.
Se endvidere vedlagte funktionsbeskrivelse.
Personprofil Vi søger en teamleder, som har flere års erfaring med regnskab, som er faglig kompetent og kan træde ind i forskellige problemstillinger med en regnskabsmæssig baggrund.
Vi forventer, at du
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, indenfor regnskab, revision eller lignende
- Er faglig stærkt og kan give sparring til medarbejderne.
- Er struktureret med fokus på det væsentlige i arbejdsopgaven.
- Selvstændigt kan levere resultater.
- Kan sikre koordination og drift i opgaver.
- Kan tænke i helheder i forhold til organisation og interessenterne.
- Eventuelt har erfaringer personaleledelse, men ikke et krav.
- Eventuelt har erfaringer med kollektiv trafik.
Vi tilbyder: - Et afvekslende og udviklende job i et uhøjtideligt miljø.
- Stærke faglige teams i udvikling med en god omgangstone.
- Kompetenceudvikling ved relevante kurser og uddannelser.
- Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem den forhandlingsberettigede organisation og Kommunernes Landsforening. Stillingen er 37 timer pr. uge med flexordning
Flere informationer Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder af Økonomi & Analyse Julia Egebæk på 6311 2238 eller på
jeg@fynbus.dk Din ansøgning vedlagt CV, eksamensbeviser og eventuelle anbefalinger skal være os i hænde senest den 20. februar 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 23. februar og 2. runde mandag den 27. februar.