Gem annonce

Teamleder til Digitalisering og Registrering i Psykiatrien

Region Nordjylland

Aalborg, Nordjylland

Indrykket
13-01-2021
Kontakt
Region Nordjylland
Mølleparkvej 10
9000
Aalborg
Tlf
97643758
Praktisk information
Oprettet
13-01-2021
Udløber
04-02-2021
Kviknummer
330479967
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse, Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Teamleder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Ledelse), Ikke angivet (Sundhed)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Har du interesse og kompetence indenfor ledelse, organisationsudvikling og sundheds-IT, og finder du psykiatriområdet spændende? Så kan du være den teamleder, vi nu søger!
 
Vi søger en dygtig teamleder til Digitalisering og registrering, som er en del af staben under psykiatriledelsen i Region Nordjylland. Teamlederen får ansvar for at udvikle og implementere digitale arbejdsgange, nye systemer og ny funktionalitet i den kliniske it-arbejdsplads i Psykiatrien. Den kliniske it-arbejdsplads er det samlede billede af de systemer og digitale arbejdsgange, som understøtter det kliniske arbejde. 
 
Psykiatrien i Region Nordjylland er en regionsdækkende organisation med ca. 1.200 medarbejdere, som er i konstant udvikling for at kunne levere sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum.

Om jobbet
Som teamleder for Digitalisering og registrering vil du referere til stabens kontorchef men i øvrigt have tætte samarbejdsrelationer med bla. psykiatriledelsen, ledere og medarbejdere i klinikken, Digitalisering og IT (Region Nordjylland) samt øvrige eksterne samarbejdspartnere.
 
Vi ønsker, at teamlederen både kan håndtere opgaveledelse, personaleledelse og forandringsledelse samt bidrage til den strategiske udvikling af Psykiatrien. Samtidig er det vores forventning, at teamleder også bidrager til opgaveløsningen med selvstændig sagsbehandling (i udgangspunktet ca. 50 % af arbejdstiden).
 
Samlet set varetager Digitalisering og registrering følgende typer af opgaver:

  • Samarbejde med klinikken om at digitalisere arbejdsgange
  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af større implementeringsprojekter i Psykiatrien herunder projekter om telepsykiatri
  • Implementering af sundhedsfagligt indhold i den elektroniske patientjournal
  • Planlægning og gennemførelse af undervisning i de kliniske it-systemer
  • Support og rådgivning til de enkelte kliniske enheder (sengeafsnit og ambulatorier) i deres daglige anvendelse af de kliniske it-systemer som led i digitalisering af arbejdsgange
  • Psykiatriens repræsentation i regionale og nationale bruger- og netværksgrupper
Om dig
Vi forventer, at vores kommende teamleder:  
  • Er fagligt ansvarlig for Psykiatriens arbejde med sundheds-IT og den digitale arbejdsplads samt registrering, kvalitet og patientsikkerhed.
  • Vil udvikle både teamet og teamets opgaver.
  • Har lyst til at indgå i et ledelsesteam med tre teamlederkollegaer og kontorchefen og til at tage et medansvar for den samlede opgaveløsning i hele psykiatriledelsens stab. Vi bestræber os på at sikre god koordinering og sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af teams.
  • Vil samarbejde konstruktivt med mange interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Vil sikre faglig indsigtsfuld ledelse af medarbejderne i teamet herunder give faglig sparring og sikre koordinering af opgaver.
  • Er en god personaleleder, eller vil være det.
  • Vil skabe gode rammer for trivsel og høj medarbejdertilfredshed i teamet.
  • Varetager både ledelse og egne selvstændige drifts- og udviklingsopgaver efter konkret aftale med teamet og kontorchefen.
Vi har konkrete planer om at integrere stabens opgaveportefølje og 2 medarbejdere på kvalitets- og patientsikkerhedsområdet med Digitalisering og registrering, da vi tror på, at her kan findes gode synergier. Den proces igangsætter vi dog først i samarbejde med dig, når du er tiltrådt. Du kan læse mere om vores aktiviteter på kvalitets- og patientsikkerhedsområdet på Psykiatriens hjemmeside.
 
Psykiatrien er en dynamisk organisation, hvorfor teamlederens opgaveportefølje vil være under løbende udvikling.
 
Stillingen som leder for Digitalisering og registrering er alsidig, og det er derfor vigtigt, at du trives med mange skiftende opgaver og samarbejdsrelationer og, at du kan bevare overblikket i travle perioder.
 
Vi forestiller os, at du har: 
  • Relevant sundheds- eller samfundsvidenskabelig uddannelse gerne på kandidatniveau. Din konkrete uddannelsesmæssige baggrund er dog ikke afgørende, hvis du har de rigtige kompetencer
  • Viden om sundhedsvæsenet og psykiatriområdet og gerne erfaring med klinisk arbejde
  • Viden om digitalisering og kendskab til og erfaring med en bred vifte af regionens kliniske it-systemer
  • Kendskab til patientregistrering
  • Viden om undervisning, implementering og projektarbejde
  • Erfaring med teamarbejde
  • Relevant ledelseskompetence og -erfaring og, at du ønsker at lede i henhold til regionens ledelsesgrundlag
  • Gode samarbejdsevner og personlig gennemslagskraft 
Det er vigtigt, at du er omstillingsparat, fleksibel og har evne og lyst til udvikling og fornyelse.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig blandt andet:
  • En opgaveportefølje med spændende kommende udfordringer herunder fx implementering af NordEPJ og Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU)
  • Muligheden for at lede et godt og velfungerende team bestående af engagerede, erfarne og særdeles kompetente medarbejdere
  • En arbejdsplads, hvor der er fokus på god trivsel og samarbejde
  • Et afvekslende job bestående af såvel ledelse som driftsopgaver med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Relevant kompetenceudvikling afhængig af dine kompetencer og hidtidige ledelseserfaringer 
Om os
Digitalisering og Registrering er ét af i alt 5 teams, som tilsammen udgør staben under Psykiatriledelsen. 
 
Teamet består af fem digitaliseringskonsulenter, en registreringskonsulent og en teamleder. Dertil kommer forventeligt Psykiatriens kvalitetskoordinator og en kvalitetskonsulent. Opgave- og projektporteføljen er bred og omfatter alle de områder i Psykiatrien, hvor it-systemer, registreringspraksis og digitale arbejdsgange anvendes og understøtter det kliniske arbejde. Teamet er en lille enhed, som arbejder som ét team hvor ansvarlighed, faglighed og socialt fællesskab er centralt for vores arbejde.
 
Vi har kontor i Psykiatrien - Aalborg Universitetshospital, Mølleparkvej 10 9000 Aalborg, men arbejder på alle Psykiatriens matrikler i regionen.

Vil du vide mere
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte kontorchef Søren Riemann
på mail sr@rn.dk eller alternativt på telefon 40713606.

Du kan læse mere om Psykiatrien på Psykiatriens hjemmeside: www.psykiatri.rn.dk

Det praktiske
Tiltrædelse 1. april 2021 eller før, hvis det er muligt. Vi forventer at afholde samtaler den 11. februar 2021.
 
  • Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling med fastansættelse.
  • Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
  • I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
  • Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.
  • Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.


Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til 580.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Region Nordjylland
Mølleparkvej 10
9000
Aalborg
Tlf
97643758
Praktisk information
Oprettet
13-01-2021
Udløber
04-02-2021
Kviknummer
330479967
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, HR, projektledelse og ledelse, Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Teamleder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Ledelse), Ikke angivet (Sundhed)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce