Teamleder med terapeutfaglig baggrund søges til Holbæk Kommunes Sundhedscenter pr. 1. april 2023.
I vores Sundhedscenter går vi op i at skabe sammenhængende og helhedsorienterede indsatser for borgerne. Vi brænder for at udvikle vores træningstilbud, så de hele tiden passer til virkelighed vi er en del af. For os går udvikling og drift hånd i hånd. Høj faglighed, tværfaglighed og godt kollegaskab, krydret med lidt humor, er vigtige værdier i vores hverdagspraksis.
Vi tilbyder dig et teamlederjob inden for det ortopædkirurgiske område. Du bliver en del af et ledelsesteam med en teamleder for de forebyggende sundhedsindsatser og centerleder for Sundhedscentret.
Som teamleder i det ortopædkirurgiske team skal du varetage den daglige ledelse af medarbejdere og finde den nødvendige balance mellem drift og udvikling samt støtte og stille krav.
Om stillingen og dine ansvarsområder
Sundhedscentret har ansvaret for genoptræning og forebyggende sundhedsindsatser for alle borgere i Holbæk Kommune. Vi er 65 ansatte, med fagprofessionelle baggrunde som fysio- og ergoterapeuter, træningsassistenter, sygeplejersker, diætister samt medarbejdere med anden sundhedsfaglig efter- og videreuddannelse.
Sundhedscentret er placeret i tilknytning til Holbæk Sportsby, og vi bruger Sportsbyens faciliteter i genoptræningen af vores borgere. Vi er en arbejdsplads med plads til både nyuddannede og dem med mange års erfaring. Vi har medarbejdere der kommer fra både København, Slagelse og Odsherred. Vi har en travl hverdag, hvor vi hjælper hinanden på tværs af teams og fagområder.
Ortopædkirurgisk team, som du skal være teamleder for, består af 16 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter og 2 træningsassistenter. Teamet varetager genoptræning af borgere henvist efter sundhedsloven § 140, med hele paletten af muskeloskeletale problematikker eks: ACL, THA, skulder- og rygoperationer, amputation, håndkirurgiske operationer m.m. Genoptræningen foregår primært i Sundhedscentret, både individuelt og på hold.
Medarbejderne er selvtilrettelæggende og administrerer selv deres kalender i forhold til de træningsopgaver der er på det ortopædkirurgiske område. Der er høj faglighed, stor selvstændighed, stort engagement og ansvarlighed i teamet.
Som leder af det ortopædkirurgiske team har du en spændende hverdag hvor du:
- Leverer faglig sparring og faglig ledelse i teamet
- Understøtter koordinering af træningsopgaver i teamet, så ressourcerne anvendes bedst muligt til gavn for borgerne
- Koordinerer med ledelsesteamet, så personaleressourcer på tværs af teams sikres.
- Er medansvarlig for implementering af strategier, visioner og politikker for genoptrænings- og sundhedsområdet, så borgerne oplever sig hørt og involveret i samarbejdet.
- Er medansvarlig for at sikre rammer for udvikling af medarbejderes kompetencer
- Er medansvarlig for at sikre et godt arbejdsmiljø bl.a. med fokus på at skabe nye løsninger ved at udvikle i driften.
- Er medansvarlig for at sikre en tydelig fælles retning omkring løsning af opgaver, prioriteringer og ressourceanvendelse
- Er ansvarlig for, at fagligheden i ortopædkirurgisk team udvikles og lever op til evidens, referenceprogrammer og Nationale Kliniske Retningslinjer.
Holbæk Kommune:
I Holbæk Kommune er vi optaget af samspillet mellem borgere og medarbejdere og hvordan vi kan udvikle områderne med et styrket borgerperspektiv.
Vi har fokus på det vi gør og hvordan det virker for borgerne. Vi tilbyder bedst mulige service – for de penge vi har. Vi arbejder efter klare og konkrete mål, som vi følger op på løbende. Faglig effektstyring skal skabe klarhed om kerneopgaven og hjælpe os til at finde ind til det, der er allervigtigst for, at vi hver især – og sammen – løser opgaven bedst muligt.
Vi arbejder ud fra ledelsesgrundlaget ”Ledelse som en stærk medspiller”, som du kan læse mere om her.
Vi søger en teamleder:
- Med ledererfaring eller erfaring med ledelse af projekter/kompetenceudvikling i en terapeutfaglig kontekst.
- Med terapeutfaglig baggrund gerne med praksiserfaring inden for det ortopædkirurgiske område
- Som er nærværende og nysgerrig, har fokus på følgeskab og skal medvirke til at skabe rammer for arbejdsglæde og motivation hos medarbejderne.
- Som kan have øje for udvikling af den enkelte medarbejder.
- Kan bevare et godt overblik over opgaver og personaleressourcer i en meget travl hverdag.
- Som er udviklingsorienteret og kan facilitere små afprøvninger sammen med medarbejderne, samt følge op og evaluere.
- Som skaber dialog og samarbejde mellem afdelingens andre medarbejdere samt aktører i og uden for organisationen
- Kan sikre en stabil drift samtidig med at fagområdet udvikles i samspil med medarbejderne.
- Som sætter en dagsorden for, at vi skal øve os, og gerne må begå fejl, som vi lærer af.
- Som er inddragende, lyttende og tydelig i sin formidling og kommunikation
- Som har en åben og tillidsfuld ledelsesstil og kan tage beslutninger der sikrer en stabil drift.
- Er nysgerrig på sig selv og har lyst til og mod på at udvikle sine ledelseskompetencer gennem sparring, refleksion og uddannelse.
- Ser muligheder frem for begrænsninger og er idemager som bidrager med nye perspektiver til at gøre tingene på en ny måde.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Vi forventer, at du benytter egen bil til møder m.v.
Ansøgningsfrist: onsdag den 8. februar 2023.
Ansættelsessamtaler afholdes: onsdag den 22. februar 2023 i Sundhedscentret, Sports Alle 1, 4300 Holbæk .
Du vil før samtalen få udleveret en case hvor du har ½ times forberedelsestid. Casen vil indgå som en del af samtalen.
Yderligere oplysninger:
Centerleder Liselotte Bonde: libj@holb.dk telefon 7236 4751, eller teamleder Helle Bøgedal: helha@holb.dk 7236 3252 hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommune er en kommune med en god balance med Holbæk By og de 17 lokalområder. Holbæk Kommune har ca. 72.500 indbyggere og 4.500 medarbejdere.
Holbæk Kommune har røgfri arbejdstid.
Holbæk Kommune er organiseret i seks kerneområder i stedet for traditionelle forvaltninger eller afdelinger som gør, at vi tilstræber at gøre op med strukturer og mønstre, som gør det bøvlet at yde en god og sammenhængende service. Kerneområderne kalder vi Aktiv Hele Livet, Arbejdsmarked, Uddannelse og Borgerservice, Læring og Trivsel, Social Indsats og Udvikling, Vækst og Bæredygtighed og Kultur, Fritid og Ungeliv. Kerneområderne understøttes af de tre stabsfunktioner Organisationsservice, Økonomi og Ledelsessekretariat og Kommunikation.