Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Spændende stilling i spændingsfeltet mellem systemdrift og support

COMPUSOFT A/S

Odense, Fyn

Indrykket
19-01-2021
Kontakt
COMPUSOFT A/S
Anderupvej 16
5270
Odense N
Tlf
+4563186318
Praktisk information
Oprettet
19-01-2021
Udløber
15-02-2021
Kviknummer
330492514
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web
Stillingsbetegnelse
Systemadministrator
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT og web), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vi søger en dygtig systemadministrator til varierende og spændende arbejdsopgaver

Har du lyst til at være en del af teamet bag Danmarks førende leverandør af it-løsninger til ambitiøse turistvirksomheder?

Kunne du tænke dig at hjælpe os med at levere høj effektivitet og stabil drift til vores kunder og til CompuSoft-teamet?

Så er du måske vores nye kollega.

 

Vi leverer booking- og forretningsløsninger til campingpladser, ferieresorts, lystbådehavne og sportscentre i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vi driver desuden vores eget co-location hostingcenter baseret på Hyper-V.

Vi søger en kollega til i samarbejde med resten af teamet, at vedligeholde, optimere og udvide vores hostingcenter, levere høj effektivitet og stabil drift samt yde driftsupport til  kunder og til CompuSoft-teamet.

Arbejdspladsen ligger i Søndersø tæt ved Odense, og du vil indgå i et team på 36 dygtige og kompetente kollegaer - fordelt på design udvikling, salg og support.

 

Varierende og spændende arbejdsopgaver

Som it-administrator hos CompuSoft kommer du til at sidde i spændingsfeltet mellem systemdrift og support. Du skal kunne forstå dig både på de tekniske aspekter af IT-driften og kunne lide at have kontakt med vores kunder.

Du kommer primært til at arbejde med drift og vedligeholdelse af vores hostingcenter samt forskelligartede projekter indenfor netværksinfrastruktur, virtualisering, filservere, drift, sikkerhed og 1. level support.

Vi tilbyder en alsidig arbejdsdag, og du kommer til at arbejde med 1. level support, installation og konfiguration af vores egenudviklede booking- og forretningsløsninger, selvbetjeningsløsninger, webløsninger, betalingsløsninger med integreret POS og adgangskontrol. Du kommer til at indgå i vores vagtordning.

 

Du bliver en succes i jobbet hvis: 

  • Du har solid Microsoft-viden.
  • Du har teknisk indsigt og gerne praktisk erfaring med konfiguration af mailklienter, Cisco og HP netværksteknologier
  • Du har solid erfaring med konfiguration og installation af pc, printer og andet perifert udstyr
  • Du har stort kendskab til administration af Windows Server 2019 og tidligere og naturligvis AD
  • Du kan administrere følgende produkter: Hyper V, Microsoft Cluster, SQL Server, Terminal Server (RDS/RDP), IIS, Netværk (pFsense mv.), MS licenser (SPLA), IBM SAN løsninger
  • Du er god til at se sammenhængen mellem applikationer og dygtig til at fejlsøge og dokumentere.
  • Det er et plus – men ikke nødvendigt - hvis du har certificeringer inden for ITIL, Microsoft eller netværk

 

Vi lægger vægt på følgende:

  • Du har en it-datateknikeruddannelse eller anden relevant uddannelse, og det er et plus, hvis du i tillæg har haft relevant erhvervserfaring
  • Du holder dig opdateret på de nyeste teknologier.
  • Du kan komme med input og sparre med det øvrige supportteam.
  • Du er serviceminded og møder altid vores kunder med et smil og hjælper dem gerne
  • Du er god til at dokumentere dit arbejde.
  • Du har overblik og er i stand til at håndtere flere opgaver på samme tid.
  • Du er af natur nysgerrig på nye opgaver og ny teknologi
  • Er serviceminded og besidder gode kommunikationsevner
  • Kan kommunikere hurtigt, nemt og på tværs af situationer og med en bred vifte af forskellige mennesker på dansk og engelsk (og har måske også kendskab til svensk og tysk)

 

Om CompuSoft
CompuSoft skaber fremtidens bookingløsninger, der giver samspil og merværdi. Vi er Skandinaviens førende bookinghus til camping, ferie, sport og oplevelser samt leverandør af prisvindende B2C webshops og bookingportaler. Alt sammen med ét formål: at gøre det nemmere at booke ferieophold, aktiviteter og sport.

Vi er specialister inden for digitale løsninger, forretningsudvikling og strategi. Vi skaber intuitive bookingkoncepter, e-handelsløsninger, selvbetjeningsløsninger, adgangskontrol, billettering, forbrugsmåling, POS og betalingsløsninger.

Vi servicerer de mest ambitiøser turistvirksomheder i Skandinavien og i de tysktalende lande i Centraleuropa.

Læs mere på prep.compusoft.dk/

 

 

 

Ansøg allerede i dag

Vi glæder os til at høre fra dig. Venligst send din ansøgning til job@compusoft.dk med detaljeret redegørelse for dine it kundskaber samt uddannelsesmæssige baggrund.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte supportchef Per Lundstrøm på telefon 6318 6318.

 

CompuSoft add ons:

  • Vi tilbyder et fuldtidsjob med ansættelseskontrakt, god løn og mulighed for videreuddannelse.
  • Mobilordning + bærbar PC. Pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • Sociale aktiviteter året rundt inkl. fredagsbar.
  • Mulighed for gå-ture i arbejdstiden.
  • Frokostordning + mellemmåltidsordning samt frugt og kaffe m.m.
  • Moderne, åbne kontorlandskaber.
  • Uformel omgangstone.
  • En sund og solid virksomhed i vækst med gode karrieremuligheder.
  • Nem tilgængelig arbejdsplads med adresse i Søndersø tæt på Odense og E20 motorvejen.

 Ansættelsesprocessen og opklarende spørgsmål: Ansøgningsfristen er blot vejledende - vi ser frem til din ansøgning hurtigst muligt. Vi tager løbende kandidater til samtale. Vi forbeholder os ret til ikke at sende afslag til åbenlyst irrelevante ansøgninger.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
COMPUSOFT A/S
Anderupvej 16
5270
Odense N
Tlf
+4563186318
Praktisk information
Oprettet
19-01-2021
Udløber
15-02-2021
Kviknummer
330492514
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web
Stillingsbetegnelse
Systemadministrator
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT og web), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed