Gem annonce

Systemadministrator til support og administration

Skatteforvaltningen, Frederiksberg

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
01-08-2020
Kontakt
Skatteforvaltningen, Frederiksberg
Osvald Helmuths Vej 4
2000
Frederiksberg
Tlf
25318053
Praktisk information
Oprettet
01-08-2020
Udløber
21-08-2020
Kviknummer
330318127
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web
Stillingsbetegnelse
Systemadministrator
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Trives du i et arbejdsmiljø med løbende forandringer og fart over feltet? Vil du være med i maskinrummet, hvor fremtidens værktøj til ejendomsvurderinger udvikles? Vil du arbejde i et agilt miljø i spændingsfeltet mellem projektstyring, procesoptimering og IT-udvikling? Så er det måske dig, vi søger til at bestride stillingen som systemadministrator på Jira, Confluence, VersionOne og Udviklings- og Forenklingsstyrelsens (UFST) nye Udviklingsmodel.

UFST bestræber sig på at arbejde efter SAFe-rammeværket. Det betyder, at det daglige arbejde foregår på teamniveau efter Scrum-principper med daglige stands, kanbanboards og leverancer i continuos release. Som administrator får du ansvaret for to systemområder, som understøtter den måde at arbejde på. Det første systemområde dækker Jira, VersionOne og Confluence, som sikrer de bedste rammer for udvikling af nye ejendomsvurderingsløsninger. Det andet er UFST’s nye Udviklingsmodel, som vi er i gang med at etablere for hele styrelse. Du indgår derfor i to teams, som begge to hører til kontor Agil Ledelse og Metode 1.

Om jobbet som systemadministrator
Som Jira og VersionOne administrator fungerer du som vores interne problemknuser. I vores daglige arbejde, bruger vi lige nu VersionOne til at understøtte vores samarbejde og rapportering til ledelsen og eksterne myndigheder, men på sigt overgår vi Jira. Derfor har vi brug for én, der kender Jira og som kan hjælpe os med en sikker overgang. Du indgår i kontorets RTE-team og servicerer Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) med 400+ medarbejdere tilknyttet.

Dine opgaver er bl.a.:

  • SPOC for henvendelser fra kollegaer og ledere om VersionOne, Jira og Confluence
  • Tilsyn med onlineløsningers performance og betaling heraf, herunder licenser
  • Proaktiv problemidentificering og -løsning
  • Indsamling af best practice om vores onlineløsninger
  • Opsætning af workflows og konfigurationer i samarbejde med dit team

Systemansvarlig for UFST’s Udviklingsmodellen
Vores Udviklingsmodel er i udviklingsfasen, og du er derfor med fra begyndelsen og får indflydelse på, hvordan vi videndeler og ensarter arbejdsgange. Som systemansvarlig indgår du i et Shared Service team, som alle er med til at udvikle og drifte arbejdet med Udviklingsmodellen. Du får et tæt samarbejde med Product Manager og RTE i teamet.

Du skal altid have brugerne og videndelingen som hovedfokus, så systemet kan vokse i takt med styrelsen og dets store og komplekse opgaver. Du er den tekniske ekspert, og det er derfor vigtigt, at du finder det spændende og motiverende at køre DevOps dvs. at videreudvikle og drifte systemer samtidigt.

Vi forventer, at du har erfaring med:

  • HTML, CSS og JavaScript
  • Bootstrap
  • Markdown
  • GitHub og GitHub flow
  • CI/CD
  • Docker
  • Jira
  • Confluence
Det er en fordel, hvis du også har kendskab til Hugo framework, Docs-as-code, Go programmeringssprog/go html template og Jenkins, openshift/kubernetes og nginx.

Om dig
Vi forestiller os, at du som udgangspunkt har studeret IT og har en solid relevant IT-faglig baggrund. Du er datadrevet og interesserer dig for procesoptimering i et agilt setup. Derudover er du god til at identificere og løse problemstillinger af forskellig karakter. Du er engageret, struktureret og trives i et travlt og dynamisk miljø, hvor tingene ændrer sig hurtigt. Og så er det rigtig vigtigt, at du er hjælpsom og serviceminded, når dine kollegaer kommer med spørgsmål til dig, og at du kan lære andre at bruge systemerne på den optimale måde.

Om din nye arbejdsplads
Du bliver ansat i kontoret Agil Ledelse og Metode 1. Vi er ca. 22 medarbejdere med forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde og en stor aldersspredning, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø. Du bliver en del at et engageret kontor, som sætter arbejdsglæde og socialt samvær højt. Du får en leder, som går ind for åben og ærlig dialog. En leder, der stiller store krav til sig selv og sine medarbejdere og har et højt ambitionsniveau på kontorets vegne.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsens arbejde har indflydelse på alle danskeres liv og på al offentlig finansiering i Danmark. Med stor indflydelse hører et stort ansvar, hvorfor vi skal efterleve de højeste faglige og lovmæssige standarder. Dermed skal vi være dybt fagligt specialiserede, uden dog at miste forståelsen for samfundets behov. I løsningen af denne opgave kommer din faglighed i spil og hjælper med at de bedste forudsætninger hele tiden er tilstede for en lang række forskellige fagspecialister.

Vi hjælper hinanden og arbejder sammen for hele tiden at optimere alt, hvad vi gør. Kernen i vores arbejde er høje ambitioner, et fælles mål om integritet og transparens, hvorfor der er stort fokus på optimal ledelse og udvikling af samtlige ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. Vi har en uformel omgangstone, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for skabelsen af gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen.

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og relevante dokumenter sendes via nedenstående link senest den 21. august 2020. Der indgår en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Vera Mali på tlf.: 7237 1322 eller RTE Lisa Lyngholt på tlf.: 7238 9275.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, men der vil være en del mødeaktivitet på Udviklings- og Forenklingsstyrelsen lokation på Nybrovej 110 og 116 i Lyngby.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Job i virksomheden
Virksomhedsinformation
Skatteforvaltningen, Frederiksberg
Osvald Helmuths Vej 4
2000
Frederiksberg
Tlf
25318053
Praktisk information
Oprettet
01-08-2020
Udløber
21-08-2020
Kviknummer
330318127
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web
Stillingsbetegnelse
Systemadministrator
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce