Gem annonce

Systemadministrator til KMD Nexus, der brænder for god service og formidling

Digitalisering og Nexus

Kolding, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
13-10-2021
Kontakt
Digitalisering og Nexus
Domhusgade 22
6000
Kolding
Praktisk information
Oprettet
13-10-2021
Udløber
08-11-2021
Kviknummer
330867945
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web
Stillingsbetegnelse
Systemadministrator
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen søger en systemadministrator til KMD Nexus i Enheden for Digitalisering og Nexus pr 1. januar 2022.

Digitalisering og Nexus

Digitalisering og Nexus er en stabsfunktion, der understøtter Kolding Kommunes ’Digitale fundament’ i Senior-, Sundheds-, og Fritidsforvaltningen. Nexus-teamet består af fire meget forskellige "nørder", der administrerer kommunens største IT-System med ca. 2.500 slutbrugere fra flere forvaltninger. Teamets kerneopgave er at yde systemmæssig understøttelse, og omsætte de borgerrettede områders opgaver til system, visa-versa, og skabe grobund for en gensidig forståelse.

Vi understøtter områder som hjemmehjælpen, sygeplejen og plejehjemmene ved at yde support, implementere og konfigurere Nexus nyudviklinger i forbindelse med månedlige opdateringer.  

Vi har et tæt samarbejde med ca. 40 lokale nøglepersoner, som er endnu tættere på fagområdernes problematikker. Det er vigtigt for os, at Nexus afspejler det, der skaber værdi for den enkelte medarbejder, sådan vi kan understøtte visionen om at skabe selvværd og sammenhæng for den enkelte borger. Sammen med nøglepersonerne underviser vi slutbrugerne, og arrangerer derfor også forskellige interne kurser og ERFA møder, ligesom vi som team deltager i forskellige eksterne sammenhænge både regionalt og nationalt.

Hos os er der et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi vægter det gode samarbejde - både i teamet og hen mod vores nøglepersoner og slutbrugerne. Vi har et stærkt fællesskab, hvor vi prioriterer både trivsel og faglighed. Vi møder de daglige systemudfordringer som et team, hvor vi reflekterer over tingene, strukturerer opgaverne, og kommunikerer i en god og konstruktiv tone.

Selvværd og Sammenhæng

Vi er en del af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi går nye veje, når vi arbejder ud fra Kolding kommunes designvision ’Sammen designer vi livet’. ’Borgerens Centrum’ er et centralt element i visionen, og har fokus på, at vi arbejder målrettet på at forstå menneskers behov, og det der omgiver dem, før der findes løsninger. I Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen kalder vi det ’Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør’. Visionen er bygget op omkring fem leveregler:

1: Tal et sprog alle mennesker forstår, hvor

2: Alt inden for din radar er dit ansvar

3: Det er borgerens plan

4: Sæt fællesskabet i spil

5: Gå borgeren i møde

For os i Nexus-teamet betyder Selvværd og Sammenhæng, at vi møder vores kolleger i de borgerettede fagområder, så de får plads til at møde borgeren og deres pårørende, som de mennesker, de er. Vi stiller åbne spørgsmål, fordi vi sammen med vores kolleger er nysgerrige på vores egen forståelse og faglighed, og derfor tør vi - sammen med vores kollegaer i de borgerrettede områder - tænke i nye løsninger for borgerne.

Vores forventninger til dig som systemadministrator til KMD Nexus

Vi forventer, du har en relevant sundhedsfaglig baggrund som enten sygeplejerske eller SSA, eller du har en administrativ baggrund som administrationsbachelor eller kontorassistent. Du har en med en god forståelse af og for det borgerrettede perspektiv, som du kan inddrage i dit arbejdet som systemadministrator. Vi forventer, du kommer med god borgerrettet praktisk erfaring, men ikke nødvendigvis at du er superbruger eller nøgleperson. Vi skal nok sikre, du får en god oplæring.

Det er en fordel, du har viden om FSIII, og en systematisk og struktureret tilgang til dine opgaver. Du har gode pædagogiske og kommunikative evner, og det en fordel, hvis du har erfaring med at formidle, undervise eller facillitere, når du skal møde dine kolleger fra de borgerrettede fagområder.

Som team er det vores opgave at understøtte ledere og medarbejdere i de borgerrettede funktioner. Derfor er det vigtigt, vi kommer med en åben og nysgerrig tilgang til deres udfordringer, ligesom vi arbejder struktureret frem mod et svar eller en løsning. Vi arbejder struktureret, og det betyder også, at vi prioriterer vores tid og opgaver, sådan at vi får prioriteret det forebyggende med rettidig vidensdeling og/eller undervisning.

Du vil få reference til lederen af digitalisering og Nexus.

Yderligere information

Selvværd og Sammenhæng

Hvis du har uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Leder af Digitalisering og Nexus Louise Kvisgaard Brandt på 23 39 32 69.

Løn og ansættelsesforhold

Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge fordelt på hverdage mellem 7:30-15:00. Vi har flex-tid.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer. 

Kolding Kommunen tilbyder blandt andet sundhedsordning, mulighed for at benytte motionscenter, samt ferieboligordning til ansatte. 

Praktiske oplysninger om ansættelsesprocessen

Ansøgningsfrist er d. 8. november 2021. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, senest d. 1. januar 2022.

Vi afholder 1. samtalerunde mandag d. 15. november 2021, og 2. samtale afholdes mandag d 22. november 2021.

Der vil indgå en case ved 2. samtale.

Du sender din ansøgning online ved at bruge knappen "send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.


Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=33c93807)

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Digitalisering og Nexus
Domhusgade 22
6000
Kolding
Praktisk information
Oprettet
13-10-2021
Udløber
08-11-2021
Kviknummer
330867945
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
IT og web
Stillingsbetegnelse
Systemadministrator
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Media), Ikke angivet (Tele), Ikke angivet (IT)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce