Gem annonce

Studerende til Jurateamet i Ringsted Kommune

Jura, Digitalisering og IT

Ringsted, Midtsjælland

Indrykket
24-11-2021
Kontakt
Jura, Digitalisering og IT
Amtstue Allé 1
4100
Ringsted
Tlf
21673094
Praktisk information
Oprettet
24-11-2021
Udløber
17-12-2021
Kviknummer
330908641
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Jura
Stillingsbetegnelse
Jurist
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Jura og retsvæsen)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Jurateamet i Ringsted Kommune søger en studentermedhjælper til ca. 15 timer pr. uge med tiltrædelse snarest.

Ønsker du et studiejob, hvor du behandler konkrete sager, og kan udvikle dine kompetencer i et stærkt fagligt miljø? Hvis du samtidig er en engageret og nysgerrig studerende, har vi en spændende studenterstilling i Jurateamet.

Om jobbet
En af dine primære arbejdsopgaver vil være sekretariatsbetjening af kommunens huslejenævn, i samarbejde med en jurist og nævnets formand, som begge er del af Jurateamet. Det indebærer blandt andet at oprette sager i vores sagsbehandlingssystem, sende høringer til parterne, indhente relevante oplysninger fra BBR og tinglysning.dk, skrive juridiske notater til sagernes behandling i nævnet og sende afgørelserne ud efterfølgende. Samtidig vil du også skulle besvare forskellige spørgsmål fra lejere, udlejere og andre, der ringer i telefontiden eller sender mails til nævnets postkasse.

En anden vigtig opgave er behandling af aktindsigter, der kræver afklaring af forskellige juridiske problemstillinger og koordinering på tværs af kommunens afdelinger.

Andre opgaver vil også kunne komme på tale, alt efter din interesse og erfaring, ligesom der vil være forskellige administrative opgaver.

Hvem er du
Vi søger primært efter dig som er jurastuderende på bachelorniveau, men er du jurastuderende på kandidatniveau, eller studerende inden for andre relevante områder som f.eks. offentlig administration, kan du også komme i betragtning.

Det er en fordel hvis du

  • har haft grundlæggende forvaltningsret
  • har kendskab til lejeret, eller endnu bedre erfaring med lejeret
  • kendskab til og interesse for offentlig ret
  • er en erfaren bruger af Microsoft Office, herunder særligt Word og Outlook
  • er god til at formulere dig skriftlig, og formår at skrive let forståeligt
  • kan lide at tale i telefon, med f.eks. lejere, udlejere og andre medarbejdere i kommunen
  • har nemt ved at sætte dig ind i nye IT-systemer og administrative opgaver
Hvis du ikke har kendskab til lejeret, skal vi nok sørge for at du får den nødvendige viden og støtte til at behandle sagerne.

Det vigtigste er, at du er interesseret i at lære, har en struktureret og grundig tilgang til dine opgaver, og kan arbejde selvstændig, efter den nødvendige oplæring.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et spændende job, der giver dig et interessant indblik i og erfaring med arbejdet inden for den offentlige forvaltning, med de særpræg som følger med at arbejde i den kommunale sektor.

Der er en rigtig god mulighed for at vokse med opgaven og udvikle dine kompetencer. Vi lægger vægt på at der er afveksling mellem de mere rutineprægede og mere spændende opgaver. Du får selvfølgelig den tilstrækkelige sparring og støtte fra de andre i teamet.

Vi er fleksible i forhold til placering af din arbejdstid både til hverdag og i eksamensperioder.

Vi bryster os af, at Ringsted Kommune er Midt i mulighederne. Det betyder blandt andet ideelle transportmuligheder i alle retninger med både offentlig transport og bil. Københavns Hovedbanegård er kun 40 min togtur væk, og man kan komme til Roskilde, Næstved, Køge Nord og Slagelse med tog inden for knap 20 min.

Afdeling
Du bliver tilknyttet kommunens Jurateam som er placeret i staben Jura, Digitalisering og IT. Jurateamet består af 5 jurister, en projektmedarbejder og en anden studentermedhjælper. Vi arbejder blandt andet med lejeret, databeskyttelse/GDPR, arkivering og generelle spørgsmål inden for forvaltningsret og kommunalret, og vi vejleder og underviser på tværs af kommunen om juridiske problemstillinger.

Vores omgangstone er uformel, og latteren sidder løst. Over frokosten taler vi ikke bare om jura, men også alt muligt andet.

Er du nysgerrig på jobbet?
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chefjurist Anne Marie Hertzum på tlf. 20 35 04 70.

Ansættelsesprocessen
Send din ansøgning, CV og karakterudskrift og andre relevante bilag via linket.

Da vi ønsker en hurtig tiltrædelse, afholder vi ansættelsessamtaler løbende. Sidste ansøgningsfrist er den 17. december 2021.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en stilling på 15 timer om ugen, tidsbegrænset til du er færdig som studerende.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
 

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Jura, Digitalisering og IT
Amtstue Allé 1
4100
Ringsted
Tlf
21673094
Praktisk information
Oprettet
24-11-2021
Udløber
17-12-2021
Kviknummer
330908641
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Jura
Stillingsbetegnelse
Jurist
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Jura og retsvæsen)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce