Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til Team Statens HR

Økonomistyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
06-08-2022
Kontakt
Økonomistyrelsen
Landgreven 4
1301
København K
Tlf
20693040
Praktisk information
Oprettet
06-08-2022
Udløber
10-08-2022
Kviknummer
331225780
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Administration
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Human Resources)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Har du lyst til et alsidigt studiejob i krydsfeltet mellem it og HR? Så er det måske dig, der skal hjælpe os med at supportere og udvikle Statens HR.

Om stillingen Du vil komme til at arbejde med det fællesstatslige personaleadministrative system, Statens HR, som er Danmarks største Oracle HCM Cloud løsning, og du bliver en del af et team, der arbejder med at drifte og udvikle løsningen.

I Team Statens HR arbejder vi på tværs af HR, it og administration, og vi håndterer dagligt mange forskellige typer sager. Du får derfor mulighed for at være med til at sætte dit præg på stillingen.

Afhængig af dine forudsætninger vil du blandt andet få til opgave at:

  • Indgå i den tekniske support af kunder
  • Udvikle og vedligeholde RFT-skabeloner
  • Assistere ved komplekse datamigreringsopgaver
  • Hjælpe med automatisering via UI-path
  • Hjælpe med at udforme vejledninger, dokumentation og nyhedsbreve
  • Dokumentere processer og arbejdsgang
  • Udvikle testcases og deltage i funktionelle test
  • Hjælpe med at udføre kontroller.
Vi lægger stor vægt på at inddrage vores studentermedhjælpere i kontorets daglige arbejde og i vores sociale aktiviteter.

Om dig Vi forestiller os, at du har minimum to år tilbage af studiet. Din faglige baggrund og studieretning er mindre afgørende, men du har formentlig fokus på it-support eller it-udvikling.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med brugen af ITSM-systemer, kendskab til ITIL, Excel, REST API, SQL og et eller flere programmeringssprog.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • har en skarp analytisk sans og sans for detaljer
  • har gode skriftlige formidlingsevner
  • er stabil og tager selvstændigt ansvar for dine opgaver.
Vi har travlt i Team Statens HR, og det er derfor vigtigt, at du er selvstændig, stabil og sætter en ære i at løse dine opgaver på bedst mulig måde og med detaljerne på plads.

Om os Du bliver en del af Team Statens HR, som hører under kontoret HR- og Kompetencesystemer i Center for Systemer i Økonomistyrelsen. Team Statens HR består af 22 medarbejdere.

Vi er et alsidigt kompetent team, hvor nogen af os har en stærk it-baggrund eller stor HR erfaring og andre er generalister eller studentermedhjælpere. Sammen hjælper vi hinanden med at lykkes i en travl hverdag med udvikling og drift af den fællesstatslige løsning Statens HR til gavn for vores brugere i de 123 statslige og selvejende organisationer med i alt over 53.000 medarbejdere.

Du vil blive introduceret til teamet, vores vigtige samarbejdspartnere og til Statens HR gennem et skræddersyet oplæringsforløb. Du vil ligeledes deltage i Finansministeriets onboarding program.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Team Statens HR, Thea Sand, på telefon: 21203217 / mail: thsan@oes.dk eller driftsansvarlig i Team Statens HR, Jonas Richardt Hansen, på telefon: 20706424 / mail jorha@oes.dk.

Tiltrædelse den 1. september 2022 eller snarest muligt. Tjenestestedet er Økonomistyrelsen, Landgreven 4, 1017 København K.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 10. august 2022.

Vi forventer at holde samtaler løbende, dog tidligst i uge 31.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Økonomistyrelsen
Landgreven 4
1301
København K
Tlf
20693040
Praktisk information
Oprettet
06-08-2022
Udløber
10-08-2022
Kviknummer
331225780
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Administration
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Human Resources)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed