Har du lyst til at arbejde i en stor forvaltning? Trives du med deadlines og mange forskelligartede opgaver? Og har du særligt flair for at arbejde med komplekse økonomi- og dataopgaver? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.
Som studentermedhjælper i Borgercenter Handicap
Den ledige stilling er i Borgercenter Handicaps Administrative Fællesskab på økonomiområdet, som understøtter hele borgercentret med økonomistyring. Økonomienheden består af to teams, hhv. et faktura- og betalingsteam og et budget- og analyseteam. Den ledige stilling som studentermedhjælper er i budget- og analyseteamet. Teamet varetager opgaver indenfor økonomistyring og databehandling og -rapportering på både myndigheds- og udførerområdet.
Dine primære opgaver bliver at understøtte og hjælpe vores data- og økonomipartnere med bl.a. datakvalitet, opsætning af rapporter, automatisering af processer og opfølgning på udvalgte budgetområder. Derudover vil der være opgaver af skiftende karakter eksempelvis ad hoc-analyser af ydelsesområder mv.
Som studentermedhjælper i Borgercenter Handicap får du mulighed for at få et indblik i, hvordan det er at arbejde i en politisk styret organisation. Du får oplæring i systemer, dine opgaver og ikke mindst værdifulde sparringspartnere, så du kan udvikle dine kompetencer indenfor økonomistyring.
Vi forventer, at du
- har flair for tal og data
- kan navigere i Excel
- har let ved at sætte dig ind i nye systemer
- evner at arbejde selvstændigt
- er struktureret og går op i kvaliteten af det arbejde, du leverer
- er nysgerrig og engageret
Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med databehandling i SQL, R, DAX eller lignende. Stillingen er til besættelse snarest muligt, og arbejdstiden er på ca. 10 timer om ugen.
Du kommer til at referere til lederen for budget- og analyseteamet Rasmus Zeeberg. Vi tilbyder et fleksibelt og varierende arbejde med høj grad af selvstændighed.
Om Borgercenter Handicap Borgercenter Handicap yder hjælp og støtte til børn og voksne med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Borgercentret har myndighedsansvaret og ansvaret for driften af en lang række dag- og døgntilbud. Borgercenter Handicap har et årligt budget på 2,3 mia. kr. og beskæftiger i alt ca. 2.200 medarbejdere.
Læs mere om Borgercenter Handicap på
Borgercenter Handicap | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk) Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Stillingen er på 10 timer om ugen og aflønnes i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen udløber ved udgangen af december 2023 – dog med mulighed for forlængelse.
Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer på den kandidat, som vi tilbyder jobbet.
Vi har til huse på Borups Alle i København N og er en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Rasmus Zeeberg på 2011 7494.
Søg via linket senest tirsdag den 3. oktober 2023 Vi holder løbende samtaler med egnede kandidater.