Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til Miljøstyrelsen i Aalborg

Miljøstyrelsen

Aalborg, Nordjylland

Indrykket
13-02-2020
Kontakt
Miljøstyrelsen
Niels Bohrs Vej 30
9220
Aalborg Øst
Tlf
72543000
Praktisk information
Oprettet
13-02-2020
Udløber
26-02-2020
Kviknummer
330177597
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Administration
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Human Resources)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Miljøstyrelsen søger 4 studentermedhjælpere i Aalborg. To til Grundvandskortlægning, en til Overvågning og en til Organisation og Digitalisering (O&D).

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 900 medarbejdere. Vi har en ambition om at være en af statens bedste arbejdspladser samtidig med, at vi har øjne, ører og hænder på natur og miljø i Danmark. I Miljøstyrelsen Nordjylland er vi 50 engagerede kollegaer. Vi varetager opgaver inden for vand- og naturovervågning samt grundvandskortlægning, der løses fra hver sin enhed.

Arbejdsområde og opgaver
Du vil som studentermedhjælper i Miljøstyrelsen Aalborg få en bred vifte af opgaver som fx håndtering og kvalitetssikring af data, scanning af dokumenter, arkivering i elektronisk dokumentjournal, GIS opgaver osv. Hjælp til prøvetagning i sommerperioden kan også indgå.

Opgaven i overvågningsenheden indeholder desuden vedligehold af Miljøstyrelsens biler. Det forventes, at du kan planlægge og udføre denne opgave selvstændigt. Bilerne bruger vi hovedsageligt til feltarbejde. Køreture til vaskehallen, tankning m.v. vil indgå, og det er derfor en forudsætning, at du har kørekort.

Vi tilbyder ansættelse på en arbejdsplads, hvor engagement er stort, og tempoet er højt. Vi går aldrig af vejen for at hjælpe hinanden, når det brænder på. Du kommer til at samarbejde med geologer, biologer, ingeniører og miljøteknikkere, og vi har et rigtig godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone.

Dine kvalifikationer
Du er i gang med en videregående uddannelse, og du interesserer dig for naturen og miljøet.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er studerende, gerne vand og miljøingeniør, geograf, landinspektør, biolog el. lign.
  • En god faglig bredde og har min. 2 år tilbage af uddannelsen
  • Arbejder selvstændigt og systematisk
  • Er serviceorienteret med gode samarbejdsevner
  • Yder en vedholdende, resultatorienteret indsats
  • Har kendskab og flair for GIS og databehandling, da en del af arbejdet er relateret til håndtering af grundvandskortlægningens data

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Din arbejdstid forventes at blive op til 60 timer pr. måned. Opgaven med at vedligeholde bilerne vil kunne planlægges frit i forhold til f.eks. undervisningen.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Svend Bråten (funktionsleder, Overvågningen), tlf. 29 92 63 20 eller Jesper Hanibalsen (funktionsleder, Grundvandskortlægningen), tlf. 93 58 82 19.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning og CV senest den 28. februar 2020.
Vi planlægger at holde samtaler i uge 10, med opstart snarest muligt.

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt på hovedkontoret og 10 enheder over hele landet.

 

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Miljøstyrelsen
Niels Bohrs Vej 30
9220
Aalborg Øst
Tlf
72543000
Praktisk information
Oprettet
13-02-2020
Udløber
26-02-2020
Kviknummer
330177597
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Administration
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Human Resources)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed