Vi søger en studerende til vores IT-kontor, der kan udvikle små programmer, udføre opgaver med data (indtastning, kvalitetsforbedringer) og må gerne være interesseret i IT-arkitektur og/eller compliance.
Jobbet Dine opgaver vil primært være udvikling og vedligehold af små applikationer, integrationer, dataajourføring, systemtegninger og andet forefaldende IT-arbejde. Du vil i kontoret finde gode kollegaer med indsigt i opgaver, der står klar til at hjælpe med at forklare og give en hånd med i opgaveløsningen.
Et aktuelt eksempel på en opgave, som du skal løse, er at integrere forskellige systemer. Synkronisering af metadata om systemporteføljen skal implementeres mellem to systemer. Det kræver forståelse for datamodellen i både kildesystemet og det modtagende system. Det kræver også programmering af en klient, der læser fra én service og skriver til en anden. Det vil blive din opgave at implementere og vedligeholde flere forskellige små hjælpesystemer af denne art.
Finanstilsynet bruger .NET som udviklingsplatform. Opgaver styres i DevOps og koden ligger i Git. De fleste systemer driftes on-premise, mens andre er Software-as-a-Service (SaaS).
Du bliver en del af et lille og fagligt stærkt team, hvor der er fokus på, at man hjælper hinanden og har det sjovt samtidigt. Det forventes, at du kan sætte dit eget præg på arbejdsopgaverne samt udførelsen af disse. Det kræver derfor også, at du kan arbejde selvstændigt, og at du som person er handlings- og løsningsorienteret.
Din personlige profil Du er i gang med kandidatdelen på et af de tekniske universiteter eller alternativt på sidste år af datamatikeruddannelsen eller lignende studie.
Du skal gerne have erfaring med følgende:
- .NET Core
- Windows + IIS
- Web-services og specielt integration
Hvis du derudover har kendskab til nedenstående, vil det blot være en fordel, men er ikke et krav:
- Git
- DevOps
- IT-arkitektur
- Middleware generelt (integration mellem systemer)
Hvordan er dine ansættelsesvilkår? Ansættelsen er tidsbegrænset til 1 år og sker som student på 15 timer/ugen efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK stat. I forbindelse med ansættelsesprocessen skal du fremvise straffeattest.
Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og fodbold- og løbeklubber.
Sådan ansøger du Send din ansøgning via ”søg stilling”-knappen til højre for annoncen eller via vores elektroniske ansøgningssystem på
finanstilsynet.dk senest torsdag den 28. september 2023 kl. 12.00. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.
I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold. Spørgsmål? Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til IT-arkitekt Jonas Auken på telefon 20 12 07 39. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på telefon 91 33 70 61.
Du kan læse mere om Finanstilsynet på
www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.