Som studentermedhjælper i Danmarks største kommune vil du få erfaring med at arbejde i en stor, politisk styret organisation. Du bliver ansat i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Center for Ældreliv og Innovation, hvor vores opgave er at understøtte og videreudvikle et bæredygtigt ældreområde. Vi arbejder med udvikling af faglig kvalitet, understøttelse af drift, politikudvikling og politisk betjening.
Vi leder efter en studentermedhjælper, der
- er i gang med en samfundsvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig videregående uddannelse (fx kandidat i Folkesundhedsvidenskab, Samfundsvidenskab eller lignende) og har mere end et år tilbage af uddannelsen
- har erfaring med og/eller stor lyst til at arbejde i en politisk styret organisation
- kan arbejde selvstændigt og struktureret, men også gerne søger sparring for at finde den gode løsning
- gerne har viden om det kommunale sundheds- og ældreområde
- kan lide at arbejde sammen med mange forskellige faggrupper
- har erfaring med at bruge Excel og også gerne SurveyXact
Hvem er vi? Du bliver tilknyttet to af Center for Ældreliv og Innovations i alt fire afdelinger: Afdeling for Myndighed og Ernæring og Afdeling for Omsorg. I afdelingerne arbejder vi med fagområderne myndighed, pleje, omsorg samt mad, måltider og ernæring. Vi er to afdelingsledere og ca. 30 medarbejdere, primært konsulenter.
Vi tilbyder Som vores nye studentermedhjælper bliver det din opgave at bistå kollegaer med at løse drifts- og udviklingsopgaver vedrørende plejehjem, i hjemmeplejen og i visitationen, og kan fx handle om kontinuitet i plejen, rehabilitering, afbureaukratisering, kvalitetsudvikling, omlægning til klimavenlig madproduktion m.m. Konkrete opgaver kan være:
- administrativt arbejde i relation til puljer
- opgaver tilknyttet regnskabsaflæggelse, herunder opfølgning og journalisering
- bidrage til udarbejdelse af notater til politikerne i Sundheds- og Omsorgsudvalget om sager på afdelingernes fagområder
- administrativt arbejde såsom elektronisk arkivering, dagsordener og referater, behandling af aktindsigtsanmodninger og borgerhenvendelser og udarbejde nyhedsbreve
- dataindsamling og -bearbejdning samt litteratursøgning
- indgå i diverse projekter, herunder afholdelse af temadage, workshops, begivenheder i driften mv.
Du får mulighed for selv at præge dit arbejde fx i forhold til opgaver, som kan understøtte dine kompetencer og din faglige udvikling på dit studie. I planlægningen af arbejdstid tager vi hensyn til dit studie, eksaminer m.m.
Vi tilbyder et selvstændigt og udfordrende job med skiftende dagsordener og alsidige opgaver. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, faglig sparring, ansvarlighed, respekt og kollegialt samvær. Samtidig er vi en arbejdsplads, der har fokus på trivsel og individuel udvikling.
Løn- og ansættelsesforhold Du ansættes som studentermedhjælper med en ugentlig arbejdstid på 15 timer med tiltrædelse 1. marts 2023 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Københavns Kommunes regelsæt gældende for studerende beskæftiget med kontorarbejde. Det er en forudsætning, at du er aktivt studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt. Din arbejdsplads vil være i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Centralforvaltning på Borups Allé i København N.
Mere information Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på
Københavns Kommunes hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte faglig leder Cecilie Aarestrup på 2163 2758 eller konsulent Ursula Stockmarr på 3045 3534.
Søg via linket senest søndag den 5. februar 2023 Vi holder samtaler fredag den 10. februar.