Er du ingeniørstuderende og har du flair for administrative opgaver, så søger vi en engageret studentermedhjælper til 8 timer pr. uge i vores projektafdeling.
Dine opgaver kan fx være
- Hjælp i forbindelse med kørsel af valideringer i SASS-C (Radar performance)
- Bistå arbejde i DEMETER (Analyse og frekvensberegning)
- Deltage i tekniske- og operative projekter, workshops og udviklingstiltag.
Generelt kan du være med til at forme de opgaver du varetager efter interesse og med et selvstændigt ansvar, får du stor indflydelse på dine opgaver.
Om dig Du skal være aktiv ingeniørstuderende ved en lang eller mellemlang videregående uddannelse.
Du har interesse indenfor Air Traffic Management, transportinfrastruktur eller lignende virksomheds kritiske områder.
Derudover kan du nikke genkendende til følgende egenskaber:
- Struktureret og grundig og følger opgaverne til dørs
- Kommunikere godt i skrift og tale
- Selvstændig men fungerer også godt i et team
- Fleksibel
Om os Naviairs projektafdeling (ATM Projects & Engineering) er en afdeling med 30 medarbejdere, hvor hovedparten har en baggrund som ingeniører. Vi arbejder primært med specifikation, indkøb, test og idriftsættelse af fremtidens Air Traffic Management (ATM) systemer med særligt fokus på fremtidens krav til sikkerhed, omkostninger og miljø.
Vi kan tilbyde Vi fokuserer på, at vores medarbejdere har gode muligheder for faglig og personlig udvikling og med til jobbet følger desuden;
- Mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen
- Flere trænings- og motionslokaler og sociale aktiviteter på tværs
- Sundhedsordning hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus
- Kaffe- og frugtordning
- Fri parkering
- Gode lyse lokaler og moderne møderum
Om ansættelsen Vi ønsker ansættelse hurtigst muligt.
Arbejdstiden bliver 8 timer om ugen og aftales i fællesskab med afdelingschef.
Din ansættelse vil ske i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer, Det Statslige Område - (OAO-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK Stat.
Ansættelsen er betinget af, at du kan PET sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden ”Hemmeligt” (NATO SECRET) og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.
Ansøgning Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Peter Windum på telefon: 3247 8084.
Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest den 10. februar 2023.