Vi søger to dygtige studentermedhjælpere til vores nyligt opstartede forskningsprojekt ”Children’s green transition citizenship”. Arbejdsopgaverne vil være varierende men omfatte hjælp ved empiriindsamling, opsætning af surveys, behandling af
kvantitative data transskribering af interviews, litteratursøgning og – review og assistance ved møder og seminarer. Du skal blandt andet have mod på at stå foran en skoleklasse og facilitere spørgeskemaundersøgelser.
Vi søger i udgangspunktet to studentermedhjælpere med en smule variation i den faglig profil. Begge skal kunne varetage alle ovenstående arbejdsopgaver, men vi ser helst, at den ene studentermedarbejder har excellente formidlingsevner (både
mundtligt og skriftligt), og at den anden er stærk i kvantitative metoder eller som minimum har flair for det og lyst til at lære mere. Begge skal have erfaring med systematisk litteratursøgning og review.
De to studentermedhjælpere kommer til at arbejde tæt sammen og i samarbejde med forskerne på projektet: Professor Hanne Warming, Professor (MSO) Anders Ejrnæs og Ph.d.-studerende Isabella Vagtholm.
Kvalifikationer
Vi ser helst, at du er i slutningen af din bacheloruddannelse i socialvidenskab, sociologi eller lignende. Søger du stillingen med fokus på formidling, ser vi gerne, at du har kombineret med journalistik, kommunikation eller lignende.
For begge stillinger gælder, at vi ønsker ansøgere, som vil søge ind på en kandidatuddannelse i socialvidenskab, sociologi eller lignende og være villig til at tage et metodekursus i avancerede kvantitative metoder som en del af din kandidatuddannelse.
Vi lægger desuden vægt på karakterer i relevante fag. Hvis du er interesseret i stillingen, skal du lave en kort skriftlig ansøgning og vedlægge CV samt dine eksamensudskrifter fra din videregående uddannelse.
Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen kan du skrive til Hanne Warming, hannew@ruc.dk og Isabella Vagtholm, isvakl@ruc.dk.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en ansættelse på 100 timer pr. år med reference til sekretariatsleder Signe Riis. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK.
Det er en forudsætning, at du er aktivt studerende ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 31. marts 2023
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 6.500 studerende, 900 ansatte og 800 mio. kr. i årlig omsætning.