Vil du være en del af en dynamisk afdeling i en af Danmarks største virksomheder, hvor du får erfaring med en bred vifte af opgaver? Er du proaktiv og arbejder du struktureret, så kan det være, det er dig, vi søger?
I rollen som studentermedhjælper i DLGs Group Finance afdeling, vil du få et stort indblik i DLG som virksomhed, og den udvikling som koncernen gennemgår.
Dine primære opgaver
- Debitor kreditorstyring herunder opfølgning heraf.
- Kreditlimit overvågning
- Daglige driftsopgaver
- Kundekontakt (via telefon/mail)
- Bearbejdning af data og general vedligeholdelse af systemet
- Intern afstemning
- Diverse ad hoc-opgaver
Din profil
Du er i gang med en videregående uddannelse indenfor økonomi cand.merc. eller lignende, og du har minimum 1-2 år tilbage af din uddannelse. Derudover er det en fordel hvis:
- Du arbejder struktureret og er detaljeorienteret, grundig og effektiv
- Du er ansvarsbevidst, selvstændig og følger alle dine opgaver til dørs
- Du er proaktiv og ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver
- Du har interesse for tal.
- Du har gode IT-kundskaber. Særligt er du dygtig til at arbejde med Excel og PowerPoint
- Du kan flydende dansk og engelsk.
Vigtigst er, at du skal have et godt humør og have en god portion gå-på-mod i forhold til nye opgaver.
Din arbejdstid er ca. 15 - 20 timer om ugen. Vi tilrettelægger sammen, hvordan vi kan få det til at fungere optimalt i samspil med dine studier.
Tiltrædelse så hurtigt som muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Finance Director, Allan Christensen på 29 74 91 39.
Der er ansøgningsfrist den 8. oktober, men du opfordres til at ansøge hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler.