Gem annonce

Studenter til afdeling for sikkerhedspolitik og operationer

Forsvarsministeriet, Departementet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
11-07-2019
Kontakt
Forsvarsministeriet, Departementet
Holmens Kanal 42
1060
København K
Tlf
72819123
Praktisk information
Oprettet
11-07-2019
Udløber
05-08-2019
Kviknummer
330058660
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Human Resources)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Har du interesse for forsvars- og sikkerhedspolitik? Trives du i et dynamisk arbejdsmiljø og har du lyst til at arbejde tæt på den danske politiske beslutningsproces?

Så bliv studentermedarbejder i Forsvarsministeriets afdeling for Sikkerhedspolitik og Operationer. Vi har 3 ledige stillinger til besættelse snarest muligt.

Om os

Afdeling for Sikkerhedspolitik og Operationer er en central og travl afdeling i Forsvarsministeriets departement, der varetager en bred opgaveportefølje. Vi søger studentermedarbejdere til afdelingens Kontor for Sikkerhed og Cyber, Kontor for Stabiliseringsindsatser og Operationer samt Kontor for Forsvars- og Sikkerhedspolitik.

Kontoret for Sikkerhed og Cyber beskæftiger sig særligt med de sager, der vedrører cybersikkerhed og national sikkerhed, herunder sikkerhedspolitiske forhold i Arktis. Kontoret formulerer policy for dansk cybersikkerhed og bidrager til indsatsen mod hybride trusler. Kontoret er desuden ressortkontor for Forsvarets Efterretningstjeneste og en række centrale udvalg.

Kontoret for Stabiliseringsindsatser og Operationer er ansvarlig for etablering af og opfølgning på politiske beslutninger om indsættelser af kapaciteter fra Forsvaret, Beredskabet og Hjemmeværnet såvel internationalt som nationalt. Kontoret er dertil ansvarligt for krisestyring og Forsvarsministeriets støtte til andre myndigheder, fx politiet. Kontoret er tillige ansvarligt for internationale stabiliseringsindsatser, kapacitetsopbygning og samtænkning.

Kontoret for Forsvars- og Sikkerhedspolitik er ansvarlig for Forsvarsministeriets overordnede forsvars- og sikkerhedspolitik, og håndterer udfærdigelsen og koordinationen af politiske aftaler, bl.a. forsvarsforliget. Derudover er kontoret ansvarlig for koordination af policy i relation til NATO, EU og det nordiske samarbejde. Kontoret er desuden ansvarligt for udviklingen af og tilsynet med Forsvarskommandoen samt udviklingen i de enkelte værn og specialoperationsområdet.

Fælles for alle tre kontorer er, at minister- og ledelsesbetjening er en vigtig opgave. Vi har endvidere et tæt samarbejde med Forsvarsministeriets myndigheder samt de øvrige ministerier, herunder særligt Udenrigsministeriet.

Om stillingen

Som student vil du i tæt samarbejde med engagerede kollegaer varetage en bred og varierende vifte af opgaver og du vil få indgående kendskab til danske og internationale sikkerhedspolitiske problemstillinger.

Du skal blandt andet assistere ved udarbejdelse af materiale til ministermøder, planlægning og afholdelse af eksterne møder samt bistå kontorets sagsbehandlere med forefaldende arbejde. Desuden skal du varetage en række praktiske opgaver, som eksempelvis at udarbejde referater samt øvrige administrative opgaver forbundet med kontorets drift.

De konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af dine kompetencer, interesser og kontorets løbende prioritering af opgaver.

Det er vores ambition, at du skal lære så meget som muligt i vores afdeling, og vi vil derfor gerne være i løbende dialog med dig om dine opgaver.

Vores studenterstillinger ligger i gennemsnit på 20 timer om ugen.

Om dig

Vi forventer, at du har lyst til at arbejde med flere forskelligartede opgaver. Det er vigtigt, at du er interesseret i internationale sikkerhedspolitiske problemstillinger og har mod på udfordringer i et arbejdsmiljø, der til tider er hektisk og med korte frister.

Der lægges herudover vægt på, at du:
- har gode samarbejdsevner og er engageret og udadvendt
- er selvkørende i opgaveløsningen og tager initiativ
- kan formulere dig kort og præcist på både dansk og engelsk
- kan arbejde effektivt i tidspressede situationer
- har overblik og er god til at organisere også de praktiske opgaver

Vi forestiller os, at du er studerende på overbygningen af en relevant samfundsvidenskabelig videregående uddannelse med mindst 1 år tilbage af studiet. En vis fleksibilitet i forhold til arbejdsdage er endvidere ønskelig.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning som studentermedarbejder sker som studentermedhjælper/bachelor på trin 1 i henhold til AC-overenskomsten af 10. november 2015 for akademikere i staten.

Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, men vi forventer også, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning.

Din ansættelse som studentermedarbejder er betinget af, at du er aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Din ansøgning med CV og relevante uddannelsespapirer skal være os i hænde senest 5. august 2019. Samtaler forventes afholdt snarest derefter.

Du bedes i din ansøgning tydeliggøre, hvilke stillinger i de tre nævnte kontorer du ønsker at komme i betragtning til.

Du kan læse mere om Forsvarsministeriet på ministeriets hjemmeside http://www.fmn.dk.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingernes indhold kan du henvende dig til følgende:
- Kontoret for Sikkerhed og Cyber: Souschef Asger Andersen på tlf. 61871929
- Kontoret for Stabiliseringsindsatser og Operationer: Mariann Brix Jacobsen på tlf. 61871446
- Kontoret for Forsvars- og Sikkerhedspolitik: Ditte Friese på tlf. 61871417

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Louise Klingenberg Nielsen på tlf. 72819121.

Ansøgere bedes søge stillingen via linket ”søg denne stilling” på denne side.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Forsvarsministeriet, Departementet
Holmens Kanal 42
1060
København K
Tlf
72819123
Praktisk information
Oprettet
11-07-2019
Udløber
05-08-2019
Kviknummer
330058660
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Human Resources)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce