Har du lyst til at prøve kræfter med arbejdet i Elevadministrationen på en erhvervsskole i udvikling og sætter du en ære i at levere gode og stabile resultater i forbindelse med varetagelsen af den daglige drift i administrationen?
Så er du måske vores nye studentermedhjælper til Elevadministrationen på Hotel- og Restaurantskolen.
Som studentermedhjælper på Hotel- og Restaurantskolen bliver du en del af skolens spændende rejse mod at løfte gastronomien, hverdagsmaden og gæstgiveriet til nye højder. Vi skaber en fagskole, der gennem stimulerende læringsrammer og en høj standard i egen praksis medvirker til at højne både det faglige niveau og elevernes trivsel.
Teamet
Du bliver en del af skolens elevadministration, der udover en teamleder, som også er skolens jurist, består af 3 administrative fuldtidsmedarbejdere. Elevadministrationen er en del af skolens Elevcenter og hjælper hver dag elever, lærere, virksomheder og skolens andre samarbejdspartnere med en bred vifte af forskellige problemstillinger, og vi sætter en ære i at yde en god service.
Ansvarsområder og arbejdsopgaver
Som studentermedhjælper skal du bistå teamet i Elevadministrationen i deres daglige opgaver. Opgaverne dækker blandt andet over optag af elever, indhentning af dokumentation og udsendelse af breve og beviser. Jobbet spænder vidt, og du skal være klar til både at give en praktisk hånd og løse mere komplekse opgaver indenfor administrationsområdet.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Trives med en blanding af rutine- og ad hoc-opgaver og har nemt ved at lære nye IT-systemer
- Kan tage selvstændige initiativer og føre opgaver helt til dørs
- Har gode skriftlige kommunikationsevner
- Er struktureret, detaljeorienteret, professionel og fleksibel
- Er en udpræget teamspiller
- Har lyst til at bidrage, hvor der er behov for det
- Går til opgaverne med godt humør, og ikke er bange for at sige til, hvis du har brug for hjælp til en opgave
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder dig et fleksibelt og udfordrende studiejob i et dynamisk og engageret team på en skole præget af høj faglighed, højt tempo og en uhøjtidelig atmosfære.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er sat til 10-15 timer ugentligt. Timerne tilrettelægges, så vi imødekommer din undervisning og dine eksamener. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat).
Vi gør opmærksom på, at vi har røgfri arbejdstid.
Interesseret?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Teamleder og jurist Sofie Marseen på telefon 25 50 36 66 eller på mail sgm@hrs.dk
Ansøgning og deadline
Er du interesseret, så send os en begrundet ansøgning og CV.
Ansøgningsfrist d. 9. februar 2023. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Så skynd dig at sende din ansøgning! Vi ser frem til at høre fra dig.
Vi modtager kun ansøgninger via link på vores hjemmeside.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, seksuel orientering, etnisk baggrund eller religion.
Om Hotel- og Restaurantskolen
Vi vil berige og glæde verden med bæredygtig gastronomi og værtskab. For at nå målet har vi brug for forandringer – i verden og på skolen. Vores 150 medarbejdere står midt i en udviklingsproces og arbejdet med at skabe håndværkere, der modigt, arbejdsomt og kreativt mestrer bæredygtig gastronomi, madhåndværk og hospitality. På vores skole har det lige siden 1922 handlet om mad og værtskab. Vi er branchens skole med erhvervsfaglige uddannelser, 10. klasse, EUX og kursusvirksomhed og uddanner dagligt 850 elever og kursister. Læs mere om os i vores strategi her.