Gem annonce

Specialeansvarlig overlæge til medicinsk gastroenterologi, Medicinsk Afdeling 1, Slagelse sygehus

Region Sjælland

Slagelse, Vestsjælland

Indrykket
07-12-2018
Kontakt
Region Sjælland
Ny Østergade 16
4000
Roskilde
Praktisk information
Oprettet
07-12-2018
Udløber
06-01-2019
Kviknummer
329924402
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Speciallæge
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vi har store ambitioner på Gastroenterologisk Afdeling på Slagelse Sygehus. Vi vil være de bedste blandt sammenlignelige sygehuse i landet – intet mindre. Vi vil skabe patientforløb, der tager udgangspunkt i en stærk faglighed og i en dedikeret inddragelse af patienten og pårørende. Vi vil skabe ny forskning, der udspringer fra egen forskningsenhed. Og vi vil styrke vores uddannelsesmiljø, så man hos os får det mest mulige ud af sit uddannelsesforløb. Endelig vil vi have et arbejdsmiljø, der fordrer sammenhold og samarbejde, og ikke mindst et motiverende og meningsfuldt arbejdsliv.

Men vi har brug for en modig, ambitiøs og kompetent person, der skal hjælpe med at virkeliggøre denne forandring. En overlæge der fagligt kan løfte vores afdeling, og være med til at skabe det fundament, som vi skal bygge vores ambitioner på. Du skal samtidig kunne skabe en fælles retning for medarbejderne på en måde som motiverer den enkelte medarbejder.

Vi ved godt, vi stiller store krav, men vi skal nok belønne dem med et godt arbejdsliv, hvor du selv vil have stor indflydelse på indhold og udformning.

Hvem er du?

Du er en bredt uddannet, overlægekvalificeret speciallæge i gastroenterologi. Du må gerne have ledelses- og uddannelserfaring, men dette er ingen betingelse. Du skal dog have lysten til at lede en engageret personalegruppe, og kompetencerne til at styrke afdelingen fagligt.

Du må også meget gerne have erfaring med forskning, undervisning, instruksudvikling og kvalitetsudvikling – da du skal være med til at udvikle vores nye levercirroseklinik, og vil repræsentere vores afdeling eksternt i bl.a. Sundhedsfagligt Råd.

Vores afdeling

Afdelingen varetager de kliniske gastroenterologiske-hepatologiske opgaver på sygehuset. Vi er aktuelt seks overlæger, 2-3 læger under hoveduddannelse i specialet samt reservelæger.

Vi har et sengeafsnit, der har til huse i ny bygning med normeret 24 senge, et dagafsnit samt ambulatorium. Der er endvidere stor endoskopisk funktion i samarbejde med parenkymkirurgisk afdeling med mulighed for elektive, akutte og subakutte endoskopier samt kapselendoskopier.

Du vil blive en del af Medicinsk afdeling 1, som har grenspecialerne lungemedicin, gastroenterologi og reumatologi med i alt 72 senge fordelt på tre afsnit, og omfattende ambulant aktivitet indenfor specialerne.

Afdelingen varetager desuden undervisning af medicinstuderende fra Københavns Universitet og har tilknyttet kliniske lektorater. Herudover har afdelingen et forskningslektorat ved Syddansk Univer- sitet og fire PhD studerende.

Hvis du har lyst, kan du læse mere her: Medicinsk Afdeling 1, Slagelse Sygehus og Region Sjælland.

Du vil have en kort vej til afdelingsledelsen, som altid vil være lyttende og klar til at løse udfordringer i fællesskab.

Om stillingen

Du vil sammen med afdelingssygeplejersken være ansvarlig for afsnittets samlede drift og udvikling. Du skal lokalt sikre den faglige- og behandlingskvalitet, samt udvikling af lokale lægefaglige instrukser og retningslinjer.

Ugen tilrettelægges med en fast administrationsdag, møder efter behov, og i klinikken den resterende tid. Har du interesse i selv at bedrive forskning er der mulighed for at tilpasse dette.

Arbejdsopgaver

  • Ledelse og udvikling af gastroenterologisk sengeafsnit, dagafsnit og ambulatorium - herunder deltagelse i daglige konferencer og målstyringsmøder
  • Klinisk arbejde
  • Implementering og udvikling af ny levercirroseklinik
  • Deltagelse i ledergruppeaktiviteter i Medicinsk Afdeling 1
  • Repræsentation af afdelingen i eksterne fora bl.a. Sundhedsfagligt Råd

Vi tilbyder

  • Mulighed for at præge udviklingen af det gastroenterologiske område
  • Godt lægefagligt miljø og tæt sparring, både inden for gastroenterologi og den interne medicin
  • Velfungerende tværfagligt samarbejde og engagerede kolleger i et godt arbejds- og under- visningsmiljø
  • God mulighed for lederuddannelse, kurser og kongresser
  • Kort kommunikationsvej til ledelsen

Yderligere oplysninger

Har du lyst til at høre mere om stillingen, og de muligheder, som ligger i jobbet, så kontakt ledende overlæge Lene Marie Isaksen, 93 57 64 10, leisa@regionsjaelland.dk

Ansøgning

Ansøgeren bedes med bedst mulig dokumentation forholde sig konkret og systematisk til de syv kompetencer i det fremsendte ansøgningsmateriale, da Region Sjælland anvender disse i den faglige bedømmelse.

Ansøgningsfrist 06.01.19

Samtaler 15.01.19

Kontaktperson(er):

Navn: Lene Marie Isaksen

Stilling: Ledende overlæge

Email: leisa@regionsjaelland.dk, 93 57 64 10

Navn: Nikolaj Brøgger

Stilling: Ledelseskonsulent

Email: nib@regionsjaelland.dk, 40 22 30 46

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Region Sjælland
Ny Østergade 16
4000
Roskilde
Praktisk information
Oprettet
07-12-2018
Udløber
06-01-2019
Kviknummer
329924402
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Speciallæge
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce