Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Specialanklager til National enhed for Særlig Kriminalitet (Bedragerigruppen)

National enhed for Særlig Kriminalitet - Ejby

Glostrup, Storkøbenhavn

Indrykket
31-05-2023
National enhed for Særlig Kriminalitet - Ejby
Ejby Industrivej 125
2600
Glostrup
Praktisk information
Oprettet
31-05-2023
Udløber
21-06-2023
Kviknummer
331570457
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura
Stillingsbetegnelse
Jurist
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Jura og retsvæsen)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Glostrup

Anklagemyndigheden i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) søger én specialanklager til Bedragerigruppen, som fører store og komplekse sager om økonomisk kriminalitet.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. september 2023 og forudsætter ikke nødvendigvis, at du har forudgående anklagererfaring.

Du vil få ansvaret for behandlingen af større og komplicerede sager om økonomisk kriminalitet.

Om stillingen
Stillingen som specialanklager er kendetegnet ved, at tyngden af opgaveporteføljen er centreret omkring et eller enkelte større ansvarsområder. Som specialanklager med ansvar for større og komplicerede sager om økonomisk kriminalitet bliver dine opgaver bl.a.:

at deltage i forberedelsen af og gennemføre omfattende og komplekse
straffesager inden for økonomisk kriminalitet,
at indgå aktivt i et tæt samarbejde med bl.a. efterforskere, revisorer og
analytikere om tilrettelæggelsen af sagerne,
at samarbejde med såvel indenlandske som udenlandske myndigheder inden for dit speciale.

Da NSKs sager ofte vil have stor samfundsmæssig betydning, vil du komme til at beskæftige dig med straffesager, som følges tæt af medierne.

Straffesagerne bliver i vidt omfang behandlet ud fra en projektorienteret tilgang. Som anklager indgår du i et tæt og løbende samarbejde med efterforskerne om sagernes behandling.

Du kommer til at indgå i en advokatur med et højt fagligt niveau og et godt samarbejde om sagerne, hvor det altid er muligt at sparre med andre dygtige anklagere. Vi prioriterer, at vores anklagere hele tiden udvikler sig fagligt og personligt. Vi vægter social trivsel højt, og vores omgangstone er uformel og åben. Derudover har vi stor fokus på, at der skal være god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Du må påregne rejseaktivitet i mindre omfang.

Dig
Du er en dygtig jurist med en høj faglig integritet med fokus på kvalitet og legalitet.
Du formår at arbejde i dybden inden for specialområdet og bidrager derigennem til udvikling af embedet og organisationen
Du er robust, vedholdende, har gennemslagskraft og evner at skabe resultater.
Du inspirerer aktivt til høj faglighed i samarbejdet med andre.
Du har gode formidlingsevner, kan kommunikere på engelsk, er selvstændig og god til at samarbejde både internt og eksternt.
Det er en fordel, hvis du har retserfaring, men det er ikke noget krav. Vi skal nok sikre, at du får den rette uddannelse og bliver klædt tilstrækkeligt på til at varetage rollen.
Du arbejder kvalitetsbevidst, driftsorienteret og målrettet i et tæt tværfagligt samarbejde med efterforskere, analytikere og administrative medarbejdere.

Os
NSK er en landsdækkende enhed, som samler de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed. Vi efterforsker og behandler straffesager, der handler om den mest komplekse, økonomiske, organiserede og IT-relaterede kriminalitet.

De straffesager, der tidligere blev behandlet af bl.a. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og de to regionale efterforskningsfællesskaber Særlig Efterforskning Vest (SEV) og Særlig Efterforskning Øst (SEØ), bliver nu efterforsket og strafforfulgt af NSK. Enheden blev etableret pr. 1. januar 2022, og vi er mere end 1.000 ansatte.

NSK er opbygget som en politikreds med en politisøjle (med egne efterforskningsafdelinger), anklagemyndighed (består af i alt fem advokaturer) og en stabssøjle, og herudover er der også tilknyttet en operativ uafhængig enhed, Danmarks finansielle efterretningsenhed, Hvidvasksekretariatet.

NSK har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Du kan læse mere om National enhed for Særlig Kriminalitet på www.politi.dk/virksomheden/national-enhed-for-saerlig-kriminalitet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver lønmæssigt indplaceret som enten special- eller chefkonsulent efter overenskomsten for akademikere i staten, medmindre du i forvejen er tjenestemand. Indplacering i basislønintervallet inkl. pension og eventuelle tillæg forhandles individuelt og vil afhænge af dine kvalifikationer og erfaringsniveau.

Stillingens ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Såfremt du i forvejen er ansat med dette ansættelsesområde vil et skifte til stillingen ske ved en rokering inden for dit ansættelsesområde.

Hvis du ikke har anklagererfaring vil du skulle gennemføre målrettet uddannelse, som sikrer, at du hurtigt oparbejder en fortrolighed med anklagerrollen. Afhængigt af dit erfarings- og kompetenceniveau kan det forekomme, at du starter ud som anklager og efter en uddannelsesperiode overgår til specialanklager.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau normalt til klassifikationsgraden Hemmeligt. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Dit arbejdssted bliver National enhed for Særlig Kriminalitet, Advokaturen for Økonomisk Kriminalitet 2 med adresse på Ejby Industrivej 125-135, 2600 Glostrup.

Kontakt og ansøgning

Du kan få mere information om stillingen ved at kontakte advokaturchef Niels Kjærsgaard på ndk001@politi.dk eller 6112 2098.

Har du lyst til at blive en del af NSK, så send din ansøgning snarest.

Ansøgningsfristen er den 21. juni 2023, og vi forventer at afholde samtaler løbende.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job.

Du bedes vedhæfte din motiverede ansøgning, CV, uddannelsesbevis, karakterudskrifter fra både din bachelor og kandidat samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere Vær opmærksom på, at dokumenterne kun kan vedhæftes i PDF-format.

Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så titlen, på den stilling du søger, fremgår. Du skal ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger flere forskellige job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil.

Vi opfordrer alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk og om Anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk.

Ansøgningsfrist: 21. juni 2023 

Ansøg nu
National enhed for Særlig Kriminalitet - Ejby
Ejby Industrivej 125
2600
Glostrup
Praktisk information
Oprettet
31-05-2023
Udløber
21-06-2023
Kviknummer
331570457
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Jura
Stillingsbetegnelse
Jurist
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Jura og retsvæsen)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed