En stilling som 55% sognepræst i Viborg Domsogn, hvori natkirken i Viborg Domkirke indgår og 45% studenterpræst med forpligtelse til at betjene Campus Viborg og øvrige uddannelser i Viborg er ledig til besættelse den 1. april 2023 eller snarest derefter.
Vedrørende de tilknyttede forpligtelser vil der blive udarbejdet et regulativ, som nærmere forklarer, hvad forpligtelsen indebærer.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Stillingen er en 100% lokalfinansieret stilling, svarende til 37 timer.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Viborg Domsogn / Viborg Domkirke og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på Viborg Domkirkes hjemmeside:
Link til sognets hjemmeside:
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Viborg Stifts hjemmeside https://viborgstift.dk/aktuelt/ledige-praestestillinger-i-viborg-stift og via Stiftets Facebook-side.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der tages forbehold om udvidelse af ansættelsesområdet i overensstemmelse med Finansministeriets aftale af 1. oktober 2008 med tjenestemændenes centralorganisationer om ansættelsesområder for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Der er ikke knyttet nogen tjenestebolig til stillingen.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Henrik Stubkjær inden ansøgningsfristen udløber.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til Biskoppen over Viborg Stift pr. mail til: kmvib@km.dk og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest mandag den 30. januar 2023 kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Preben Grønbæk Jensen, Viborg Domsogn
Telefon 2446 7776 · E-mail: 8613@km.dk
Kontaktoplysninger domprovst Thomas Frank, Viborg Domprovsti:
Telefon 2480 5204 · E-mail: tofr@km.dk
Kontaktoplysninger Viborg Stift
Telefon 8662 0911· E-mail: kmvib@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Henrik Stubkjær
v/bispesekretær Mette Nielsen:
Telefon 2425 2758· E-mail: meni@km.dk
Opslag af stillingen: 10. januar 2023
Ansøgningsfrist: 30. januar 2023