Gem annonce

Skarp Digital Studentermedhjælper til NIRAS' hovedkontor i Allerød

NIRAS

Indrykket
10-09-2019
Kontakt
NIRAS
Hele landet
Praktisk information
Oprettet
10-09-2019
Udløber
09-10-2019
Kviknummer
330087061
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Salg og marketing, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Studentermedarbejder
Erfaringer - I højere grad
Microsoft Office, bruger
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vær med til at sætte NIRAS på landkortet - især det digitale. Vi er lige nu på udkig efter en studentermedhjælper, der kan hjælpe kommunikationsafdelingen med at løfte NIRAS' tilstedeværelse på vores digitale kommunikationsplatforme.

Som digital studentermedhjælper i NIRAS' kommunikationsafdeling vil du komme til at arbejde med digitale medier og kommunikation. Du skal hverken være datalog eller it-udvikler, men du skal have en solid faglig viden om kommunikation på de digitale platforme.?

Vi forestiller os, at du:

  • er studerende på en uddannelse inden for digitale medier, kommunikation og design på IT-Universitetet eller Aalborg Universitet, måske er du den digitale nørd på et cand.comm.-studie, måske noget helt tredje.
  • har 2-3 år tilbage før du er færdiguddannet kandidat.
  • har erfaring med og brænder for digitale medier.
  • er åben og god til at bygge relationer.


Dine opgaver og ansvarsområder
Dine opgaver kommer til at spænde bredt. Det vil være alt fra almindelige driftsopgaver som upload af indhold i CMS, support af webredaktører og administration af brugere, til at have ansvar for medarbejderfotografering, administrere central billedbibliotek, og arbejde med mock-ups, UX og IA.

Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaringer med blandt andet layout og grafisk arbejde, fotografering og fotoredigering, surveys, tracking og webanalyse, og tekstproduktion, uden at dette er et krav.

Der vil også være mulighed for, at du får ansvaret for dine egne selvstændige projekter. Din forgænger har eksempelvis været ansvarlig for relanceringen af et minisite og medansvarlig for det grafiske redesign af et eksternt system.

Om kommunikationsafdelingen
Du får 10 kolleger i en afdeling, der rummer alt fra grafikere og webspecialister til kommunikationsrådgivere. Ingen af os kan det hele, men vi ved, hvad der virker, og hvordan vi bruger hinandens spidskompetencer. Du skal heller ikke kunne det hele på forhånd, men vi forventer, at du griber chancen for at lære.

Du bliver en del af en ambitiøs, faglig kultur, hvor vi lægger vægt på at dele viden og sparre med hinanden om stort og småt. Vi kan lide at være sammen - også efter arbejdstid. Oveni det kan du blive en del af netværket Unge & Håbefulde i NIRAS, hvor yngre NIRAS-ansatte på tværs af afdelinger mødes til både faglige og festlige arrangementer.

Uden for afdelingen får du også masser af engagerede kolleger. I NIRAS er det en kerneværdi, at vi kan arbejde på tværs af fagligheder, og blandt dine 2.200 kolleger vil du møde masser af ingeniører, biologer og geologer, men også økonomer og antropologer. De fleste af dem er langt mere til tal end til bogstaver. De skal opleve respekt for deres faglighed - uden at du går på kompromis med din. Du skal være åben og god til at bygge relationer samtidig med, at du overholder deadlines.

Det praktiske:
  • Søg jobbet online via niras.dk og vedhæft din ansøgning og CV.
  • Arbejdstid: Vi forventer en ugentlig arbejdstid på 10-15 timer ugentlig, med en-to faste dage om ugen på kontoret. Der er mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.
  • Arbejdssted: NIRAS' hovedkontor i Allerød.
  • Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgninger løbende, men send gerne din ansøgning inden den 16. september 2019.
  • Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
  • Skriv gerne i din ansøgning, hvor du har set dette opslag.

Få mere at vide hos Webspecialist Michael Lauridsen, 6040 9178,? mln@niras.dk eller Webkonsulent Signe Soon Bøjlesen, 6040 9165, ssb@niras.dk

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, procesindustri, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand. Vores 2.200 specialister løser kundernes udfordringer med udgangspunkt i vores værdier - vi lytter, vi lærer, vi leverer. Vi tror på, at samarbejde, videndeling og kreativitet er vejen til at skabe mest værdi for vores kunder. Vi omsætter for ca. 2 mia. kr. fra kontorer i mere end 20 lande i Europa, Afrika, Asien og Australien.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
NIRAS
Hele landet
Praktisk information
Oprettet
10-09-2019
Udløber
09-10-2019
Kviknummer
330087061
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Salg og marketing, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Studentermedarbejder
Erfaringer - I højere grad
Microsoft Office, bruger
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce