Gem annonce

Senior specialist inden for pumpeinstallationer

NIRAS

Allerød, Storkøbenhavn

Indrykket
01-08-2020
NIRAS
Sortemosevej 19
3450
Allerød
Danmark
Tlf
48 10 42 00
Praktisk information
Oprettet
01-08-2020
Udløber
31-08-2020
Kviknummer
330292751
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ingeniør og teknik
Stillingsbetegnelse
Senior Consultant
Erfaringer - I højere grad
Pumper, 3D modellering, Pumpeanlægsinstallation
Sprog
Dansk Læse/ tale

Store komplekse pumpestationer: Vil du være med til at udvikle fremtidens skybrudspumpestationer?

Brænder du for at gøre en forskel og arbejde med udfordringer og muligheder i håndtering af det vand, som kommer til at sætte præg på udviklingen af vores samfund? Og vil du tage ansvar for håndtering af spildevand, regnvand, grænseflader, kunder, interessenter og i øvrigt være med til at sætte dagsorden for pumpestationer i afløbssystemet i NIRAS?

Så har vi en spændende jobmulighed til dig!

Vi søger en senior specialist inden for pumpeinstallationer for at udvikle os og for fortsat at kunne tilbyde vores kunder den mest kompetente rådgivning indenfor fremtidens afløbssystemer.

Hos os er fagligheden i centrum. Det indebærer at have den faglige ballast til at kunne udfordre vores kunder på plejer men også på at kunne køre planlægnings- og projekteringsprocesser sikkert i mål. Det vil sige fra første møde med kunden til overlevering og drift af det færdige anlæg.

Du bliver en vigtig brik i et stærkt hold af projektledere, projektingeniører og dygtige specialister. Vi arbejder med alle forhold inden for spildevand- og afløbsteknik, skybrudssikring og klimatilpasning. Vores opgaver spænder fra design, dimensionering og projektering af store pumpestationer, herunder til skybrudstunneler, til mindre pumpestationer i hovedafløbssystemet.

Vores forretningsenheder, der arbejder med vand og forsyning, dækker hele landet. Det er vores ambition at være de dygtigste rådgivere inden for håndtering af vand på tværs af hele vandkredsløbet, og derfor skal du brænde for at arbejde på tværs af fag og geografi.

Om Jobbet
Du kan fra start blive en del af nogle af de spændende projekter, som vi arbejder med:

  • Skybrudstunnelen Kalvebod for HOFOR. Projektet omfatter etablering af ny stor skybrudstunnel fra Skt. Jørgens Sø til Kalvebod, hvor der etableres en stor skybrudspumpestation. NIRAS er totalrådgiver på projektet i tæt samarbejde med flere internationale underrådgivere.
  • Skybrudstunnelen Valby for HOFOR. Projektet omfatter etablering af ny stor skybrudstunnel med tilhørende stor tømmepumpestation. Også her er NIRAS totalrådgiver i tæt samarbejde med flere internationale underrådgivere.
  • Fæstningskanalen Klimatilpasning af det centrale Lyngby for Lyngby-Taarbæk Forsyning. Projektet skal separere overfladevand og sikre klimatilpasning i Lyngby centrum ved at anvende den historiske Fæstningskanal til magasinering og rensning. NIRAS er totalrådgiver på projektet.
  • Skybrudstunnel LUND Tunnels for VA Syd, hvor NIRAS er underrådgiver til Tyrens. Vi rådgiver om tunnelkonstruktionen og sparrer om det hydrauliske design.

Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Design, projektering, udbud og tilsyn
  • Pumpestationer, bygværker og bassinanlæg på afløbssystemer
  • Maskinel udrustning (pumper, rørdesign, kontraklapper, hydrauliske spjæld og automatiske riste mv.)
  • Trykledninger herunder trykstødsberegninger
  • 3D-modellering
  • Koordinering med øvrige fagdiscipliner om tekniske løsninger
  • Aktiv sparring med kunder om tekniske løsninger i projekter
  • Styrkelse af interne projekt- og leveranceprocesser
  • Pleje og aktivering af fagnetværk inden for pumpeteknik
  • Opbygning og vedligeholdelse af kunderelationer
  • Oplæring af yngre kolleger på projekter

Om dig
Vi forventer, at du:

  • Er maskiningeniør eller har en tilsvarende videregående akademisk uddannelse
  • Har erfaring fra projektering af pumpestationer og maskinelle installationer til afløbs-/spildevandssystemer (+ 10 /15 år)
  • Har kendskab og erfaring med 3D CAD-værktøjer (Autocad, Revit, Plant, MicroStation ell. tilsvarende)
  • Arbejder helhedsorienteret i projekter og løsninger
  • Tager initiativ i projekterne
  • Har et bredt og attraktivt netværk i branchen, som du nyder at aktivere
  • Er teamplayer med ønske om at indgå i samarbejde med andre

Vi tilbyder dig
Du bliver en del af en velfungerende forretningsenhed i Allerød, hvor engagement og høj faglighed vægter højt. Herudover tilbyder vi:

  • Over 2200 kollegaer fordelt på kontorer over hele Danmark og i flere andre lande
  • Specialister inden for alle fagområder, som kan inddrages i opgaveløsningen efter behov
  • Et åbent og uformelt arbejdsmiljø præget af en god holdånd, initiativ, høje ambitioner, engagement, humor og retten til at være et helt menneske
  • Gode muligheder for at få indflydelse på din egen udvikling, både personligt og fagligt i et inspirerende samarbejde med dygtige kollegaer
  • Høj grad af frihed under ansvar
  • Løn efter kvalifikationer og gode ansættelsesforhold med fleksibel arbejdstid, tryghedsordning og forskellige personalegoder

Vores værdier - vi lytter, vi lærer og vi leverer - er udgangspunkt for, hvordan vi tænker og arbejder, og afgørende for at vi skaber høj kvalitet på tværs af discipliner.

Ring og lad os tale om mulighederne
Lyder det spændende, så ring til afdelingsleder Susanne Lyngberg Nilsson på tlf.: +45 4810 4395. Du er selvfølgelig også velkommen til at søge jobbet direkte på vores hjemmeside www.niras.dk og vedhæfte din ansøgning, CV og eksamensbeviser. Ansøgningsfrist: 31. august 2020.

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, procesindustri, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand. Vores 2.300 specialister løser kundernes udfordringer med udgangspunkt i vores værdier - vi lytter, vi lærer, vi leverer. Vi tror på, at samarbejde, videndeling og kreativitet er vejen til at skabe mest værdi for vores kunder. Vi omsætter for ca. 2 mia. kr. fra kontorer i mere end 25 lande i Europa, Afrika, Asien og Australien.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Job i virksomheden
NIRAS
Sortemosevej 19
3450
Allerød
Danmark
Tlf
48 10 42 00
Praktisk information
Oprettet
01-08-2020
Udløber
31-08-2020
Kviknummer
330292751
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ingeniør og teknik
Stillingsbetegnelse
Senior Consultant
Erfaringer - I højere grad
Pumper, 3D modellering, Pumpeanlægsinstallation
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce