Gem annonce

Resursen søger kreativ ildsjæl, der kan få resurser til at blomstre

Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord, Nordjylland

Indrykket
07-04-2021
Kontakt
Mariagerfjord Kommune
Østergade 22
9510
Arden
Tlf
97113630
Praktisk information
Oprettet
07-04-2021
Udløber
18-04-2021
Kviknummer
330592366
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Salg og marketing, Kommunikation og medier
Stillingsbetegnelse
Marketingmedarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Land-, skov- og havebrug), Ikke angivet (Energi)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Brænder du for at arbejde i en anderledes genbrugsbutik med fokus på genbrug, reparation og upcycling af produkter og menneskelige resurser?
Er du god til at kommunikere, få mennesker til at vokse, have mange bolde i luften, samt har du kendskab til sociale medier? Og har du lyst til at være butiksansvarlig for en anderledes genbrugsbutik, så er stillingen som koordinator ved Resursen måske lige dig.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i at:

  • gøre butikken indbydende, såvel online som offline samt betjene kunder
  • løbende optimere sortering, vurdering og klargøring af store mængder af effekter fra genbrugspladsen, til salg i butikken samt spotte ”genbrugsguldet”
  • få ideer til re- og upcycling af genbrugsmaterialerne, samt spotte nye muligheder
  • fungere som mentor for de praktikansatte og ansatte på særlige vilkår i samarbejde med VAKS-projektet og Handicap
  • koordinere dagligdagens arbejdsopgaver samt være bindeled mellem samarbejdspartnerne
  • bidrage til en sund økonomi.
Dine kvalifikationer kunne være, at du:
  • kan prioritere samarbejde og uddelegering af ansvar højt, i tydelig og tålmodig kommunikation
  • kan have mange bolde i luften, bevare overblikket og bidrage til at økonomien overholdes
  • har interesse for genbrug, reparation og upcycling af materialer fra genbrugspladsen
  • er kreativ med hænderne skruet rigtigt på og god til at føre ideerne ud i verden i samarbejde med bl.a. målgruppen
  • motiveres af at skabe succes sammen med andre i en kombination af gennemslagskraft og empati
  • har erfaring med butiksdrift, sociale medier og webshop.
Stillingen er nyoprettet, så du har rig mulighed for at præge stillingens indhold. En af dine første opgaver vil være en beskrivelse af, hvordan initiativerne i den nye Klimaplan kan indtænkes i den videre drift af Resursen.

Om Resursen
Resursen er en genbrugsbutik under Mariagerfjord Kommune, der arbejder med afsæt i FN’s verdensmål om bæredygtig produktion og anstændige job. Vi arbejder med bæredygtighed, miljø og cirkulær økonomi i form af øget genbrug og upcycling, samt skaber anstændige job ved at fungere som træningsbane for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Resursen er genbrugspladsernes ekstra bidrag til opfyldelse af målene i Klimaaftalen om øget forebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald.

Resursen er placeret ved genbrugspladsen i Hobro og er en forholdsvis nyopstartet organisation, da butikken overgik til kommunal drift 1. januar 2020. Derfor har den kommende koordinator gode muligheder for at præge den fremtidige udvikling.

Resursen samarbejder med VAKS og Handicap i Mariagerfjord Kommune. VAKS er et samarbejde mellem Jobcentret og Afdelingen for Park og Vej, der er et beskæftigelsestilbud til personer på kontanthjælp, så de får en tilknytning til arbejdsmarkedet, mens Handicap har borger i beskyttet beskæftigelse. Begge indgår i samarbejde med Resursen om fx reparation og upcycling af materialer fra genbrugspladserne til salg i Resursen samt mulighed for beskæftigelse i butikken.

Med Resursen er der også et ønske om en butik, der lærer borgerne miljørigtig adfærd samt et aktivt samarbejde med lokalområdet, humanitære organisationer m.v.

Butikken drives af den kommende koordinator og tre ansatte. Vi forventer, at der hele tiden vil være rum til 4-7 virksomhedspraktikanter.

Aktiviteter med at genanvende, reparation og upcycling foregår dels i Resursen og dels på andre matrikler i kommunen i et tæt samarbejde med de øvrige aktører.

Om stillingen
Der er tale om en fuldtidsstilling med primært arbejdssted på Resursen i Hobro, men du skal også kunne møde ind på andre lokationer i kommunen efter behov.

Du skal indgå i vagtplan, hvorfor der må forventes weekendvagter.

Løn- og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst. Mariagerfjord Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Du vil referere til lederen af Affaldskontoret.

Ansøgninger modtages kun elektronisk. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Kirstin Bjørnbak Kjær, tlf. nr. 97113632.

Ansættelse pr. 1. juni 2021.
Ansøgningsfrist den 18. april 2021.
Vi forventer at holde samtaler i uge 16.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Mariagerfjord Kommune
Østergade 22
9510
Arden
Tlf
97113630
Praktisk information
Oprettet
07-04-2021
Udløber
18-04-2021
Kviknummer
330592366
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Salg og marketing, Kommunikation og medier
Stillingsbetegnelse
Marketingmedarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Land-, skov- og havebrug), Ikke angivet (Energi)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce