Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Psykolog/familiekonsulent til Gladsaxe Familiecenter

Gladsaxe Kommune

Gladsaxe, Storkøbenhavn

Indrykket
06-08-2022
Kontakt
Gladsaxe Kommune
Rådhus Alle 7
2860
Søborg
Tlf
39575000
Praktisk information
Oprettet
06-08-2022
Udløber
08-08-2022
Kviknummer
331225633
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Psykolog
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Socialvæsen)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Vi leder efter dig, der er drevet af at ville flytte noget i sårbare familiers liv.
Da vi har mange nye opgaver, både familiebehandlingsopgaver og en fremskudt indsats på skolerne i Gladsaxe, søger vi familiekonsulenter/psykologer, der kunne tænke sig at blive en del af vores team. Vi søger en medarbejder til en fast stilling på 37 timer ugentligt samt til et årsvikariat på 37 timer ugentligt, med mulighed for forlængelse. Stillingerne er ikke helt på plads ift. hvilket team, du vil blive tilknyttet. Stillingerne ønskes besat 1. september 2022 eller hurtigst muligt herefter.

Hvordan arbejder vi?
Vi arbejder med familier, hvor der er bekymring for barnets trivsel. Børnene vil ofte have adfærd, der er knyttet til familiens/forældrenes problemstillinger, og børnenes mistrivsel kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Vi er fire teams i huset: et intensivt team, et skoleteam, et familieterapiteam og et projektteam.

I alle teams arbejdes der på at de visiterede familier får en bedre fungerende hverdag. Det er vigtigt at børnene får en bedre trivsel, både i hjemmet og i skolen eller daginstitutionen. Vi arbejder med mange forskellige opgaver; fra det helt akutte til det mere forebyggende.

I langt de fleste opgaver vil du have indflydelse på både valg af opgave ift. dine individuelle kompetencer og metodevalg undervejs. Vi lægger stor vægt på åbenhed i teamet ift. sparring på de konkrete forløb, både når du har sagen alene eller med en makker.

Samarbejdsflader og metoder i Familiecentret
Familiecentret arbejder tæt sammen med Familieafdelingen, PPR, skoler og daginstitutioner. Vi bruger Feedback Informed Treatment i alle forløb med familierne og har et stort fokus på feedback og hvad der virker for familierne. Du kan læse mere om FIT i denne artikel fra Socialstyrelsen og på dette informationskort til familierne. Du kan forvente at blive en del af en metodebevidst arbejdsplads, hvor vi systematisk skaber data om, hvad der gør en positiv forskel for familierne.

Alle i familiecentret arbejder med en systemisk tænkning som fundament. Du bliver en del af et professionelt fællesskab, der benytter sig af mange tilgange, f.eks. den narrative tankegang, en mentaliseringsbaseret tilgang, kognitive metoder, et traumefokus mv. Du vil i stor grad kunne bruge de metoder, der passer til den familie, du arbejder med.

Børnenes skole eller dagtilbud er væsentlige samarbejdspartnere i langt de fleste indsatser, og vi lægger vægt på, at du er god til at inddrage andre fagligheders perspektiver.

Dine styrker og kvalifikationer
Du er god til at skabe rammer og overblik i forløbet. Du får lagt en udviklingsplan i samarbejde med socialrådgiveren og familien. Du har modet til at reflektere over din egen faglige praksis, og du har ikke tilbøjelighed til at være fastlåst i din synsvinkel. Du er god til at se borgerne og deres situation fra forskellige vinkler og dermed bevidst justere eller ændre handlestrategier og metoder, gerne i dialog med dine kollegaer.
Du har gerne erfaring med familieterapeutisk arbejde. Hvis du er mindre erfaren eller nyuddannet, kan du også komme i betragtning, hvis din indstilling og din uddannelse udgør det rette afsæt.

Hvordan er det at arbejde her?
Alle 21 familiekonsulenter i Gladsaxe Familiecenter har relevante uddannelser, f.eks. pædagog, socialrådgiver eller psykolog, med efteruddannelse indenfor familiebehandling.

Vi udvikler os løbende sammen. Hver af familiecentrets fire teams modtager ekstern supervision, og der er velfungerende intern FIT-supervision i organisationen. Din egen leder vil som regel også være i umiddelbar nærhed og klar til at sparre med dig og dine kollegaer.

Du kan forvente en leder, der giver dig og dine kolleger plads til at tage faglige beslutninger.

Du kan tilrettelægge dit arbejde forholdsvist fleksibelt. Af og til vil der være arbejde i morgen- eller aftentimerne, fordi opgaven i familien kalder på det.

Familiecentret er en arbejdsplads med god stemning. Vi tager os af hinanden, og her er en uformel og venlig omgangsform. Vi prioriterer en indkøringsplan for alle nyansatte, hvor der er mulighed for tæt opfølgning og sparring.

Løn og ansættelsesforhold
Dine løn- og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomster.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Familiecentrets medarbejdere/leder, hvis du gerne vil vide mere om jobbet og arbejdspladsen:

  • Uge 27+28: Rasmus Møller 20 49 57 27 eller Line Borch på telefon 29 29 96 50
  • Uge 29: Tina Kiil Nielsen på telefon 21 19 24 90
  • Uge 30: Christina Andersen på telefon 20 42 16 80
  • Uge 31: leder Mette Dyrby Gnisa på telefon 20 49 01 56.

Ansøgningsfrist
8. august 2022.
Vi udvælger ansøgere 9. august 2022, hvorefter dem der skal til samtale får besked. Ansættelsessamtaler afholdes 18. august i tidsrummet kl. 13.00 - 20.00 samt 22. august i tidsrummet 14.00 - 17.00.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Gladsaxe Kommune
Rådhus Alle 7
2860
Søborg
Tlf
39575000
Praktisk information
Oprettet
06-08-2022
Udløber
08-08-2022
Kviknummer
331225633
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Psykolog
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Socialvæsen)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed