Bliv det afgørende bindeled mellem den færdige "Pædagogisk Psykologisk Vurdering" og visitationen til det helt rigtige specialpædagogiske tilbud.
Vores afdeling ‘Dagtilbud og Skole’ ønsker at oprette en ny funktion til en psykolog, der kan indgå i visitationsudvalget, og være familiernes kontaktperson fra visitation og ud til det bevilligede specialtilbud.
Vi er 60 medarbejdere i ‘Dagtilbud og Skole’, og vi varetager alt fra pædagogisk psykologisk rådgivning til pladsanvisning og politisk betjening. Vi er under samme ledelse som dagtilbuds- og skoleledere, og har de bedst mulige forudsætninger for, at vi arbejder i samme retning og med samme syn på den fælles opgave med at understøtte børn og unges deltagelsesmuligheder i kommunen.
Dine nærmeste samarbejdspartnere vil internt i afdelingen være psykologer og administrative medarbejdere, herudover forventes et stort samarbejde med kommunens Familieafsnit, ledelser i kommunens gruppeordninger, samt eksterne samarbejdspartnere fra andre kommuner. Du vil sidde i visitationsudvalget sammen med afdelingschefen og den psykologfaglige leder i ’Dagtilbud og Skole’.
Hvis du kan se dig selv bruge dine psykologfaglige kompetencer i kvalificering af visitationsudvalgets arbejde, og vil du være med til at skabe gode overgange, større kendskab og kvalitetssikring af de specialtilbud der er beliggende udenfor Albertslund – så er denne stilling måske et match for dig.
Om arbejdsopgaverne:
- Bidrage med psykologfagligt perspektiv i visitationsudvalget
- Udvikle og udbrede kendskab til visitationsprocedure
- Søgning og høring i interne og eksterne specialtilbud efter visitation
- Være sagsansvarlig psykolog for børn og unge i eksterne specialtilbud inkl. revisitation
- Agere familiens primære kontaktperson i overgangen fra visitation til opstart i nyt tilbud
- Vidensdeling og sparring til kommunens interne specialtilbud
- Sparring, mentorfunktion og supervisionsopgaver af psykologkolleger i ’Dagtilbud og Skole’
Om dig:
- Du er uddannet aut. cand.psych
- Du har erfaring med pædagogisk psykologisk rådgivning
- Du kender til visitation og revisitation på Småbørns- og Skoleområdet
- Du har stærke evner inden for systematik og overblik
- Du ønsker at være en del af en organisering under forandring
Vi tilbyder:
- En spændende stilling med mulighed for at gøre en forskel for børn og familier
- Kollegafællesskab med en engageret- og fagligt skarp psykologfaggruppe
- Supervision og kompetenceudvikling sammen med kolleger i ’Dagtilbud og Skole’
- En fleksibel og selvtilrettelæggende arbejdsdag.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er i udgangspunktet en fuldtidsstilling,
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Yderligere oplysninger:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at ringe til psykologfaglig leder Nanna Bengtsson 24 49 02 56
Ansøgning:
Ansøgning med relevante bilag sendes senest den 8. februar 2023 kl. 12.00.
Samtaler vil blive afholdt i uge 7.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på
https://www.ofir.dk/ (Den originale annonce kan ses på:
https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=09a053dc)