Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Psykolog søges til 2-årigt vikariat i OPUS (Ambulatorium for Unge med Skizofreni)

Region Nordjylland

Aalborg, Nordjylland

Indrykket
09-08-2020
Kontakt
Region Nordjylland
Brandevej 5
9220
Aalborg Øst
Praktisk information
Oprettet
09-08-2020
Udløber
18-08-2020
Kviknummer
330300818
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Psykolog
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Socialvæsen), Ikke angivet (Pleje og omsorg)
Sprog
Dansk Læse/ tale

OPUS er et 2-årigt ambulant tilbud til regionens borgere mellem 18-35 år med nydiagnosticeret skizofreni. OPUS-behandling bygger på kognitive adfærdsterapeutiske principper. Centralt for OPUS er primærbehandler-funktionen, hvor patienten har en fast behandler gennem hele forløbet, der arbejder helhedsorienteret ud fra patientens behov, bl.a. med terapeutisk behandling, psykoedukation, tilbagefaldsforebyggelse, samarbejde med pårørende og andre aktører, vurdering af effekt og bivirkninger af behandling samt håndtering af eventuelle sociale problematikker. Forløbet indeholder også bl.a. gruppetilbud, psykologisk eller ergoterapeutisk udredning og lægelig opfølgning. Behandlingen er assertiv, og en del af behandlingen kan foregå i patientens hjem eller nærmiljø. OPUS-Nordjylland har ca. 100-120 patienter tilknyttet.

OPUS er tværfagligt funderet, og vi søger at få alle kompetencer bedst muligt i spil og lære af hinanden for at kunne give patienterne et helhedsorienteret tilbud. Personalet består af speciallæge, sygeplejersker, specialpsykologer/psykologer, ergoterapeuter og lægesekretærer, og vi inddrager også andre fagpersoner fra psykiatrien (bl.a. socialrådgivere, kostvejledere, fysioterapeuter og musikterapeuter).

Geografisk dækker OPUS hele regionen, men er udkørende fra Aalborg. 

Stillingen er tidsbegrænset, da der er brug for en midlertidig opnormering af de psykologfaglige ressourcer i OPUS grundet kommende forskningsprojekt, der kræver ressourcer fra flere af teamets øvrige psykologer.

Arbejdsopgaver er bl.a.: 

  • Primærbehandler for 10 – 14 patienter som ovenfor beskrevet
  • Gruppeforløb efter kompetencer og ressourcer
  • I mindre omfang udredningsarbejde i form af psykopatologisk udredning og psykologiske undersøgelser
Vi søger psykolog, der:
  • Har erfaring med psykiatri, gerne ift. psykose og tidlig intervention
  • Har erfaring med kognitiv adfærdsterapi.
  • Indgår i arbejdet med interesse, nærvær og respekt overfor patienter, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere med fokus
  • Har fokus på motivation, mål og samarbejde
  • Kan skabe og vedligeholde behandlingsalliance
  • Er fleksibel og kan improvisere i opgaveløsning med øje for det enkelte menneske
  • Kan arbejde selvstændigt og trives med alene-arbejde, men samtidig bruge kollegaer til støtte og sparring, dele svære situationer og usikkerhed og selv byde ind med feedback.
  • Er fagligt velfunderet og holder sig ajour.
  • Værdsætter og medvirker til et rart arbejdsmiljø for hele teamet
  • Kan bevare roen i en hverdag med mangeartede opgaver og kunne prioritere relevant.
  • Kørekort er nødvendigt pga. udekørende funktion.
 Vi tilbyder:
  • Intensivt og specialiseret arbejde i tværfagligt team for unge voksne med skizofreni
  • Fælles supervision i OPUS og monofaglig supervision efter behov og aftale
  • Fagligt engagerede kollegaer og en behagelig omgangstone
  • Tilknytning til den samlede psykologgruppe i Klinik Psykiatri Syd.
Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.

Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.
Afdelingerne Akut Psykiatri, Affektiv Lidelse, Angst og personlighedspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrien og Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg sammen med Klinikledelsen og mange af klinikkens funktioner. Afdeling for Psykoser, inklusive OPUS, har til huse på Brandevej i Aalborg Øst.

 Praktiske oplysninger:
Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt den valgte ansøger ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det aftales.

Røgfrit i Psykiatrien i Region Nordjylland: det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Der indhentes straffeattest i henhold til Region Nordjyllands politik.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Har ovenstående vakt din interesse, eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ambulatorieleder/specialpsykolog Ditte Lammers Vernal, på e-mail: mail dhl@rn.dk, eller på telefonnummer 22 72 69 69. Dog undtaget uge 28 -30, hvor Ditte holder ferie. 

Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.

Samtaler forventes at blive afholdt den 24. august 2020.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Region Nordjylland
Brandevej 5
9220
Aalborg Øst
Praktisk information
Oprettet
09-08-2020
Udløber
18-08-2020
Kviknummer
330300818
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Psykolog
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Socialvæsen), Ikke angivet (Pleje og omsorg)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed