Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Protetikansvarlig tandlæge til professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik på Tandlægeskolen i Aarhus

Aarhus Universitet

Aarhus, Østjylland

Indrykket
27-01-2023
Kontakt
Aarhus Universitet
Vennelyst Boulevard 9
8000
Aarhus C
Tlf
87150000
Praktisk information
Oprettet
27-01-2023
Udløber
10-02-2023
Kviknummer
331478802
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Tandlæge
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Pleje og omsorg)
Sprog
Dansk Læse/ tale

  • Trives du med teamsamarbejde, og vil du prøve kræfter med undervisning?
  • Har du som tandlæge solid klinisk erfaring inden for aftagelig protetik, og søger du faglig udvikling i dit arbejdsliv?
  • Vil du være med til at præge uddannelser i rivende udvikling?
  • Kunne du tænke dig at arbejde i et fagligt stærkt miljø med gode kollegiale relationer?
Hvis du kan svare ”ja”, skal du overveje at søge den ledige stilling som protetikansvarlig tandlæge på uddannelsen til Klinisk Tandtekniker på IOOS – Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet.

Der er tale om en fast stilling på 8 timer pr. uge med tiltrædelse 1. april 2023.

Dine arbejdsopgaver

Teoretisk undervisning i aftagelig protetik:
Den protetikansvarlige tandlæge skal i samarbejde med Sektion for Protetik lægge linjen for den teoretiske undervisning i aftagelig protetik for professionsbacheloruddannelsen i Klinisk Tandteknik under hensyntagen til visionerne i The Aarhus Model of Dental Education og uddannelsens ambitioner om kobling mellem teori og praksis.
Konkret betyder det afholdelse af teoretisk undervisning, ansvar for udvælgelse af pensum, udarbejdelse af undervisningsmaterialer i samarbejde med øvrige undervisere på Sektion for protetik og Uddannelsen til Klinisk Tandtekniker, udarbejdelse af undervisningsplaner i samarbejde med kursusansvarlige og udvikling af prøveformer på de relevante kurser.

Klinisk undervisning:
I klinikken undervises de studerende i alle kliniske forhold inden for de kliniske tandteknikeres virksomhedsområde samt i tilgrænsende odontologiske områder, der er relevante for behandlingen. Den kliniske undervisning foregår i samarbejde med de kliniske tandteknikere, der også varetager undervisningen i laboratoriet. Som protetikansvarlig tandlæge vil det være din opgave at:
  • foretage udslibninger til partielle proteser med støbte stel samt enkle, ukomplicerede ekstraktioner forud for immediat indsættelse af proteser.
  • planlægge og afholde konferencer, hvor de studerende drøfter deres patientcases og giver og modtager feedback.
  • indgå i udvikling og implementering af kompetencekort, som anvendes til vurdering af den studerendes praktiske og kliniske kompetencer
  • deltage i eksamen.
Kursusansvar:
Den protetikansvarlige tandlæge forventes at være kursusansvarlig for de kliniske kurser på 3.-7. semester på uddannelsen til klinisk tandtekniker.

Vejledning og skriftlige opgaver:
Der kan blive tale om vejledning og bedømmelse af mindre, skriftlige opgaver som fx praktikrapporter og blogs.

Dine kompetencer 

Du er tandlæge med dansk autorisation og med interesse i diagnostik og behandlingsplanlægning. Vi forventer du har bred erfaring i behandling med aftagelig protetik, og at du har erfaring med og lyst til samarbejdet med kliniske tandteknikere. Din faglighed er høj, og du har løbende efteruddannet dig og er villig til yderligere efteruddannelse. Du har interesse i undervisning og uddannelse, og du er anerkendende i din tilgang til andre mennesker, og du har gode kommunikationsevner.

Som person har du gode samarbejdsevner og er fleksibel og ansvarsbevidst. Du arbejder selvstændigt, har et godt overblik og kan arbejde struktureret. Det er kendetegnende for dig, at du er positiv, engageret og værdsætter en dynamisk hverdag. Samtidig kan du lide at arbejde med unge mennesker.

Du vil som protetikansvarlig tandlæge blive ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber og uddanner studerende til at forebygge og helbrede sygdom og fremme sundhed i befolkningen. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed. Instituttet har tre tandfaglige uddannelser: Tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker med unik mulighed for at skabe synergi mellem uddannelserne og dermed uddanne de studerende til det odontologiske team. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 650 studerende, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid og anerkendelse. Du kan læse mere om instituttet på http://dent.au.dk/ og om fakultetet på http://health.au.dk/.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Ulla Bæk Lindtoft på telefon 2126 4232.

Hvis du er international ansøger, kan du læse mere om Aarhus Universitet her: https://international.au.dk/.

Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.

Samtaler forventes afholdt i uge 7.


Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser samt dansk autorisation som tandlæge)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Aarhus Universitet
Vennelyst Boulevard 9
8000
Aarhus C
Tlf
87150000
Praktisk information
Oprettet
27-01-2023
Udløber
10-02-2023
Kviknummer
331478802
Jobtype
Deltid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Tandlæge
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Pleje og omsorg)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed