EagleBurgmann KE A/S søger en Programmør til vores tekniske afdeling.
EagleBurgmann KE A/S beskæftiger globalt ca. 500 medarbejdere og har produktion/montage fordelt på 11 lokationer globalt. Vi er en markedsledende producent indenfor forskellige typer af kundetilpassede kompensatorer til industrien og siden 1963, hvor virksomheden blev grundlagt af Keld Ellentoft, har vi over årene specialiseret os indenfor vævskompensatorer, stålkompensatorer og gummikompensatorer.
Vi søger en programmør/datamatiker, som er parat til at ”udfylde rollen” og som vil være med til at ”gøre en forskel”! Du vil i samarbejdet med teamet få ansvaret for opbygningen og udviklingen af vores Design og Produkt konfigurator i samarbejde med vores danske og udenlandske salgsorganisation. Hverdagen byder på mange udfordrende og spændende opgaver, som kræver engagement, ansvar, omhyggelighed og professionalisme. Du besidder evnen til at være proaktiv og til at få afsluttet projekterne - samtidig med at det du afleverer, er i absolut særklasse.
Når det gælder teknologier, har du mod på lidt af hvert. Vi søger en profil, der er på hjemmebane i Produkt konfiguratorer som RuleDesigner® eller lignede værktøj.
Dine primære opgaver bliver:
- Udvikle og vedligeholde Teknisk Design værktøj iht. Standard og normer
- Udvikle og vedligeholde Produkt konfigurator med RuleDesigner® som platform
- Udvikle og vedligeholde interface mellem konfigurator og ERP-system
Din baggrund:
- Du er uddannet datamatiker, eller anden relevant uddannelse
- Du har kendskab til HTML, JavaScript, CSS, .NET i C#, webteknologier og T-SQL
- Du har kendskab til Git og Azure DevOps
- Du har en god forretningsforståelse og kan forstå processerne
- Du er selvstændig og struktureret, og kan bevare overblikket i pressede situationer
- Du er stærk i engelsk og dansk både skrift og tale
- Du kan arbejde selvstændigt
Vi tilbyder:
Vi giver dig en grundig introduktion til virksomheden og opgaverne for at sikre dig de bedste betingelser for at kunne varetage stillingen hos os. For den rette person vil der være gode faglige udviklingsmuligheder. Vi kan tilbyde ordnede forhold med medarbejderfordele så som pensionsordning, sundhedssikring og kantineordning m.m. Det tætte samspil med dine kolleger og samarbejdspartnere på tværs af faglighed vil give dig både læring og plads til at bidrage aktivt i din dagligdag.
Eagleburgmann KE er i dag en af Europas førende virksomheder inden for udvikling og fremstilling af innovative og kundespecifikke metal kompensatorer. Virksomheden har produktion i bl.a. Danmark og det meste af verdenen og er særdeles ambitiøse omkring den fortsatte udvikling af virksomheden. Blandt andet derfor er der stort fokus på den løbende optimering og automatisering af vores systemer.
Spændende karrieremulighed i en ambitiøs og succesfuld koncern
Du bliver en del af en spændende, international virksomhed, som har en unik position på markedet for metal kompensatorer. Virksomheden udvikler og producerer et af de største og bredeste produktprogrammer inden for metal kompensatorer til hele verdens marked. Vi afdækker markedet og investerer hvor det giver mening i ny teknologi og har stort fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi – og du vil opleve, at den øverste ledelse er meget fremsynet og aktiv på området.
Arbejdsstedet er virksomhedens adresse i Ringkøbing, med mulighed for fleksible arbejdssteder efter aftale med nærmeste leder.
Lyder dette som dit næste karriereskridt? Så send os din ansøgning.
Start dato: Hurtigst muligt. Vi har ingen ansøgningsfrist på vores ledige stillinger, da vi håndterer indkomne ansøgninger løbende. Stillingen tages af hjemmesiden, så snart vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål?
EagleBurgmann KE A/S
Kontaktperson: Jesper Dam
Tlf. nr.: +45 2486 2999/mail: jesper.dam@eagleburgmann.com
Du kan læse mere om virksomheden på www.eagleburgmann.com. Vi ser frem til at høre fra dig!
Send ansøgning via link: https://freudenberg.wd3.myworkdayjobs.com/freudenberg-group/job/Ringkbing/Senior-programmer--f-m-d-_R_00053288