Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Process Specialist

Kamstrup

Indrykket
24-03-2021
Kontakt
Kamstrup
Praktisk information
Oprettet
24-03-2021
Udløber
28-03-2021
Kviknummer
330524814
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ingeniør og teknik
Stillingsbetegnelse
Procestekniker
Sprog
Dansk Læse/ tale

Brænder du for at optimere og udvikle produktionsprocesser igennem data? Vil du være med til at implementere en datadrevet kultur i et produktionsmiljø? Kunne du tænke dig at være med til at sætte dit præg på en organisation i udvikling?

Bliv en del af vores Process team i Kamstrup
Kamstrup er en af verdens førende producenter af løsninger til intelligent måling af energi- og vandforbrug med produktion, administration og udvikling samlet på hovedkontoret i Stilling, syd for Aarhus. Vi søger en ny Process Specialist til vores Process team, som skal være med til at sikre, at vi optimerer og udvikler vores produktionsprocesser igennem data.

I stillingen som Process Specialist, bliver du en del af vores Process team, som hører under afdelingen Strategic Production Technology, der sammen har fokus på det langsigtet strategiske arbejde i vores Supply Chain. Med direkte reference til vores Head of Process, bliver du en del af et team bestående af 8 dedikerede kollegaer. Sammen arbejder vi med at bruge data til at optimere og stabilisere Kamstrups produktionsprocesser. Som Process Specialist vil du sammen med kollegaer drive dataprojekter på tværs af produktionen, og derigennem være med til at udvikle vores produktionsprocesser.

Process Specialist med fokus på optimering af flowmålere

Som Process Specialist vil du primært være ansvarlig for optimering af flowmålere i vores varme/køle og vand produktion. Du vil dog også blive involveret i øvrige optimeringsprojektet, og vil i jobbet få en stor berøringsflade på tværs i organisationen, hvor du kommer til at yde support til vores udviklings- og driftsafdelinger. Din primære arbejdsopgave vil være at udvikle og forbedre processer igennem data og samarbejde.
Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver være at:

• Optimere produktionen af flowmåler
• Supportere og drive optimeringsprojekter
• Identificere og kommunikere forbedringsmuligheder
• Deltage i udvikling af Kamstrups Process Insights system
• Analysere data og identificere kritiske procesparametre
• Implementering af nye teknologier i produktionen

Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en dygtig og ambitiøs Process Specialist som, med et indgående kenskab til datadrevet produktionsprocesser, kan være med til at implementere en datadrevet kultur i vores produktion.
Om du er nyuddannet eller har erfaring fra en lignende stilling, er ikke det afgørende. Vigtigst er, at du brænder for at optimere processer i et produktionsmiljø, og evner at identificere disse igennem data.

Derudover er det en fordel hvis du:

• Har en videregående teknisk uddannelse som ingeniør eller lignende
• Har erfaring med dataanalyser i et produktionsmiljø
• Har erfaring med flowmåling

Som person er du selvkørende og i stand til at anvende data og identificere forbedringsmuligheder i processer. Du er god til at kommunikere til forskellige faggrupper, og du sætter en ære i at overføre din viden og erfaring til kolleger. Du trives i en rolle, hvor du kan arbejde struktureret og analytisk med dine opgaver, og samtidig besidder du et godt afslutter-gen, og sikrer at dine opgaver bliver afsluttet inden for deadline.

Det er et krav, at du behersker flydende dansk og engelsk i både skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare et job
Vi tilbyder et spændende job i en international og innovativ organisation, der hver dag stræber efter at sikre fremdriften og optimering af verdens vand, varme og energiressourcer. I stillingen som Process Specialist tilbyder vi dig en stilling, hvor du vil bidrage til at udvikle og påvirke Kamstrups produktionsteknologier, -processer og fremtidig udvikling.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor, som ligger i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Process, Kasper Bundgaard Petersen på tlf. 89 93 10 00.

Om Kamstrup
Kamstrup udvikler, producerer og sælger intelligente energi- og vandmålere, relaterede aflæsningssystemer, dataanalyseværktøjer og services til forsyningsselskaber og andre brugere i hele verden. Gennem vores førende position, vores ekspertise og passion for partnerskaber, er vi altid med fremme, når det gælder en lysere fremtid for energien; en som understøtter den enkelte kunde og skaber vedvarende værdi for det samfund, vi er en del af. Vi tager ansvar for, hvordan vi agerer, og vi arbejder på at reducere spild med det formål at sikre rent vand og ren energi til det størst mulige antal mennesker.
Kamstrup har over 1.500 medarbejdere i mere end 20 lande med hovedkvarter i Danmark. Kamstrup har en sund økonomi, vækstrater og et stærkt fokus på udvikling af teknologi og medarbejdere. Du kan læse mere om Kamstrup på vores hjemmeside og se vores årsberetning her . Du kan også følge os på LinkedIn og Facebook for at holde dig opdateret med de seneste nyheder og ledige stillinger.

Ansøg nu
Lignende job

Lange og Stephansen ApS

Ib Andresen Industri A/S
Virksomhedsinformation
Kamstrup
Praktisk information
Oprettet
24-03-2021
Udløber
28-03-2021
Kviknummer
330524814
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ingeniør og teknik
Stillingsbetegnelse
Procestekniker
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed