Gem annonce

Praktikant til kommunikationsopgaver og ledelsesbetjening

Energinet

Fredericia, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
13-10-2021
Kontakt
Energinet
Praktisk information
Oprettet
13-10-2021
Udløber
23-11-2021
Kviknummer
330868543
Jobtype
Studiejob
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration
Stillingsbetegnelse
Elev, kontor
Erfaringer - I højere grad
Tekstbehandling, Microsoft Office, bruger
Sprog
Dansk Læse/ tale

Har du lyst til at være med helt i front, når det gælder om at formidle nogle af de største skridt, som Danmark tager for at nå sine CO2 reduktionsmål og erstatte alle fossile brændstoffer med vedvarende energi? Og vil du gerne prøve din teoretiske viden af i praksis? Så har du gennem et praktikophold hos Energinet i foråret 2022 rig mulighed for at give din uddannelse en vitaminindsprøjtning. Du kommer til at arbejde med en bred pallet af kommunikationsopgaver for ledelsen i en stor og spændende organisation, som arbejder med formålet "Grøn energi for en bedre verden". Dit praktikophold foregår på Energinets hovedkontor i Fredericia med stor mulighed for fleksibilitet i tid og sted.

Hvem er vi?

Som praktikant hos Energinet bliver du en del af et uformelt miljø, som er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, tværgående samarbejde og fokus på faglig og personlig udvikling. Vores opgave er at sikre forsyningen af el og gas i Danmark, samtidig med at den grønne omstilling sker samfundsøkonomisk effektivt.

Hvad tilbyder vi?

Som praktikant i Ledelsesstøtte i Eltransmission arbejder du med følgende opgaver:

  • Interne kommunikationsopgaver, der spænder over nyheder, intranet, debatindlæg, SoMe, præsentationer samt video og animationer.
  • Udvælgelse og opsætning af visuelt materiale til rapporter og notater til brug for bestyrelse, koncernledelse og andre fora i Energinet.
  • Opsporing af gode historier og reportager internt i Energinet Eltransmission
  • Diverse opgaver i Ledelsesstøtte f.eks. hjælpe til i forbindelse med konkrete strategiindsatser, strategiopfølgning eller i forhold til procesbeskrivelser i vores ledelsessystemer

Vi byder dig på udfordringer, fantastiske kolleger og store oplevelser, der giver dig et solidt fundament i dit fortsatte virke, hvad enten det bliver på en redaktion eller i en kommunikationsafdeling. Du får lov at prøve kræfter med spændende opgaver og vi støtter dig i at arbejde professionelt, hurtigt og selvstændigt med tekster og fortælle og formidle historier, der fænger i Energinets målgrupper. Du lærer at tænke i flere medier og målgrupper, når et budskab skal ud og at samarbejde med kolleger i forhold til idéudvikling og efterkritik.

Du kan forvente at få indsigt i og praktisk erfaring med de mange kommunikationsdiscipliner, som en ledelsesstab skal kunne levere, ofte med korte deadlines. Vi er et team bestående af 6 medarbejdere, som dækker et bredt fagområde, og som giver dig en solid indsigt i, hvordan en stab spiller sine ledere gode og hjælper dem med at få deres budskaber ud over rampen. Din faste makker og mentor bliver strategi- og kommunikationskonsulenten, som du på mange måder vil indgå på lige fod med i det daglige arbejde.

Hvad forventer vi af dig?

Vi forventer, at du er studerende på en videregående uddannelse, hvor kommunikation og formidling er del af studiet. Din uddannelse er ikke afgørende, men vi forventer, at du har en god og hurtig pen og har blik for at kunne understøtte budskaber med visuelle virkemidler og levende billeder. Du er en initiativrig, ansvarlig og flittig person, som er nysgerrig og god til at samarbejde, og du har mod på at have mange bolde i luften på én gang.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv, karakterudskrift og andre relevante bilag via linket, så vi har den senest 15. november 2021. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Graugaard, på mail ggr@energinet.dk og/eller telefon 30687682 /Kommunikationskonsulent Finn Tørngren Sørensen på mail fts@energinet.dk og/eller telefon 30130901. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk .

Energinet varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed med ca. 1300 engagerede og højt uddannede medarbejdere. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN's verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.



Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Energinet
Praktisk information
Oprettet
13-10-2021
Udløber
23-11-2021
Kviknummer
330868543
Jobtype
Studiejob
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration
Stillingsbetegnelse
Elev, kontor
Erfaringer - I højere grad
Tekstbehandling, Microsoft Office, bruger
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce