Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

PPC / SEM / Paid Search Specialist

Searchmind ApS

Aarhus, Østjylland

Indrykket
27-01-2023
Searchmind ApS
Klostergade 28
8000
Aarhus C
Praktisk information
Oprettet
27-01-2023
Udløber
14-02-2023
Kviknummer
331478801
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Salg og marketing, Kommunikation og medier
Stillingsbetegnelse
Marketingmedarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Land-, skov- og havebrug), Ikke angivet (Energi)
Sprog
Dansk Læse/ tale

PPC, SEM, Paid Search - kært barn har mange navne. Vi søger en erfaren PPC-specialist til vores team af datadrevne marketingnørder.

Som anfører for kundens annonceringskampagner på Google Ads og andre platforme, kommer du til at hjælpe vores kunder med at opnå deres fulde potentiale både gennem strategisk planlægning og løbende optimering af deres konti.

Det er den perfekte stilling til dig, der er PPC Specialist i dag enten in house eller i bureau og vil tage næste skridt i din karriere.

Hvad skal du lave?

Som vores nye kollega får du hurtigt ansvaret for en bred portefølje af eksisterende og nye PPC-kunder. Dine primære opgaver er planlægning, opsætning og vedligeholdelse af PPC-kampagner på Google Ads, Bing og andre platforme.

Da vi skaber vækst for flere af vores kunder på tværs af markeder, er vi en del af Googles International Growth Program, der bl.a. giver adgang til nye værktøjer og viden som du selvfølgelig også får gavn af.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med kunden for at sikre, at deres annoncer når de rigtige målgrupper og skaber værdi for deres virksomhed.

Med andre ord kommer du til at arbejde med:

  • PPC-strategi på tværs af kunderejsen
  • Budgethåndtering
  • Optimering af nye og eksisterende Ads- og Bing konti
  • Opsætte Shopping via produktfeed og optimering af feeds
  • Analysere og rapportere på kampagneperformance
  • Teste nye tiltag i samarbejde med resten af teamet og Google
  • Kunderådgivning og -dialog, bl.a. i forbindelse med kundemøder

Jobbet er en fuldtidsstilling med mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde op til to dage om ugen.

Vi søger en ny kollega, der kan starte snarest muligt.


Hvem er du?

Du har 1-2 års erfaring med PPC-management på Google Ads, Bing og andre platforme og en solid forståelse for online marketing og annoncering.

Har du endda erfaring med annoncering på flere markeder, er det en fordel (men det er ikke et krav).

Vi kan slet ikke få armene ned, hvis:

  • Du kan agere lead på kunder og rådgive ud fra en datadrevet tilgang og forståelse for kundens forretning
  • Det falder dig naturligt at skabe gode relationer til kunder, kolleger og andre samarbejdspartnere
  • Er drevet af at skabe de bedst mulige resultater og kan spotte og videreformidle optimeringsmuligheder
  • Du selvstændigt kan planlægge, prioritere og eksekvere dine arbejdsopgaver

Hvem er Searchmind?

Lad os give dig et billede af den virksomhed, du bliver en del af.

Searchmind er et performancemarketingbureau placeret i hjertet af Aarhus. Du får +50 drøncharmerende kolleger, der er blandt branchens bedste.

Vi arbejder hver dag for at hjælpe vores mere end 300 kunder med at optimere deres digitale tilstedeværelse og vækste deres forretning via datadrevet marketing.

Hos Searchmind er jeg blevet taget imod med åbne arme og er blevet en del af et fagligt stærkt og meget inkluderende fællesskab. Jeg nyder at være en del af en arbejdskultur, hvor der altid er god energi og et stort fokus på udvikling - både min egen og virksomhedens.

- Nina Falberg, Content Associate

Hvad får du hos os?

Du bliver en del et sammentømret hold af marketingentusiaster. Vi spiller hinanden gode og brænder for at udfordre status quo i branchen. Derfor vil du opleve en hverdag, hvor alle løfter i flok og er med til at præge udviklingen af vores produkter.  

Vi værdsætter vores kultur på arbejdspladsen og gør vores allerbedste for at skabe et inspirerende arbejdsmiljø. Det betyder, at du kan se frem til rigtig mange gode timer i fremragende selskab til fx fællesarrangementer, fredagsbarer og firmature.

Glæd dig bl.a. til:

  • At bygge videre på dine kompetencer og arbejde med nogle af Danmarks mest ambitiøse virksomheder
  • Kontinuerlige karriere- og udviklingsmuligheder, vidensdeling og workshops, der gør dig endnu dygtigere til dit felt
  • En arbejdsplads med fleksible arbejdstider, en varm atmosfære og flad struktur
  • Nyt kontormiljø i Aarhus C med lækker frokostordning og superflinke kollegaer
  • En familiepolitik, der bl.a. indebærer 24 ugers orlov med fuld løn i forbindelse med familieforøgelse og mulighed for ekstra fleksibilitet, når man vender tilbage efter orlov

Har vi ramt plet?
Hvis du er passioneret omkring PPC og klar til at tage din karriere til næste niveau, så kan vi ikke vente med at høre fra dig! Send dit CV og ansøgning til rekruttering@searchmind.dk.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige. 

Har du spørgsmål til jobbet?
Så giv Aske, Head of PPC, et kald på 5389 5203.

Vil du vide mere om, hvordan det er at være en del af Searchmind?
Kom helt tæt på vores hverdag, kultur og meget andet, på vores Instagram @Searchmind.

Af hensyn til GDPR må du gerne lade være med at sende CPR-nummer og andre personfølsomme oplysninger i de dokumenter, du sender til os.

Ansøg nu
Searchmind ApS
Klostergade 28
8000
Aarhus C
Praktisk information
Oprettet
27-01-2023
Udløber
14-02-2023
Kviknummer
331478801
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Salg og marketing, Kommunikation og medier
Stillingsbetegnelse
Marketingmedarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Land-, skov- og havebrug), Ikke angivet (Energi)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed