Gem annonce

Postdoc i klinisk sygepleje, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital

Region Nordjylland

Aalborg, Nordjylland

Indrykket
26-03-2020
Kontakt
Region Nordjylland
Hobrovej 18-22
9000
Aalborg
Tlf
97648000
Praktisk information
Oprettet
26-03-2020
Udløber
13-04-2020
Kviknummer
330236528
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Forskning og undervisning
Stillingsbetegnelse
Post. Doc.
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Forskning og udvikling)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital søger en postdoc i klinisk sygepleje pr. 1. juni eller snarest herefter. Stillingen kan søges af sygeplejersker med en ph.d.-grad.
 
Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje udgøres af 5 ansatte fordelt på en forskningsleder, en lektor, 2 postdocs og en AC-fuldmægtig. Dertil er der aktuelt tilknyttet 5 ph.d. studerende. Forskningsenheden har et tværgående samarbejde med samtlige klinikker og postdocs i klinisk sygepleje ansat i klinikkerne på Aalborg Universitetshospital.
 
Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje har klinisk sygepleje som sit primære forskningsområde. Forskning udføres dog i et bredt sundhedsvidenskabeligt perspektiv, og forskningsenheden er involveret i flere tværfaglige forskningsprojekter. I 2019 blev et ambitiøst femårigt forskningsprogram med fokus på begrebsrammen ’Fundamentals of Care’ iværksat. I forskningsprogrammet gennemføres forskningsprojekter i klinisk sygepleje på tværs af Aalborg Universitetshospital, Aalborg Universitet, Psykiatrien Region Nordjylland, Regionshospital Nordjylland, Professionshøjskolen UCN og Hjemmesygeplejen, Aalborg Kommune. Programmet indgår i et større internationalt samarbejde.

Som postdoc i Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje vil din hovedfunktion være forskning, undervisning og vejledning relateret til ’Fundamentals of Care’ og den dertilhørende forskningsstrategi. I din funktion vil du desuden være samarbejdspartner og strategisk medarbejder i forhold til sikre programmets kontinuerlige progression, herunder videreudvikling af forskningsenhedens profil. Med henblik på at understøtte og udvikle forskningsenhedens samlede kompetencer søges en profil med stærke kvantitative forskningskompetencer. Dertil forventes, at du bedriver og formidler egen forskning og er motiveret for at gennemføre adjunktpædagogikum rettet mod opkvalificering af pædagogiske kompetencer inden for vejledning og undervisning med henblik på senere lektorkvalificering. Din funktion vil derfor være:
 

  • At udføre selvstændig forskning og forskningssamarbejde, der udspringer af den aktuelle kliniske praksis
  • At formidle egne forskningsresultater, herunder ved mundtlige indlæg og i nationale og internationalt anerkendte tidsskrifter
  • At være vejleder på forskningsprojekter, herunder at være ansvarlig for den videnskabelige kvalitet i forskningsprojekter
  • At vejlede og uddanne studerende på master-, kandidat- og ph.d.-niveau
  • At bidrage i nationale og internationale forskningssamarbejder med mono- og tværfaglige samarbejdspartnere
  • At undervise og forelæse på relevante uddannelser og forskningsrelaterede kurser
  • At identificere sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder og, i samarbejde med øvrige kollegaer i forskningsenheden, medvirke til at sætte retningen for forskning i klinisk sygepleje ved Aalborg Universitetshospital
 
Kvalifikationer:
 
  • Uddannet sygeplejerske med ph.d. grad.
  • Klinisk forskningserfaring og dokumenteret videnskabelig produktion i form af peer-reviewed artikler
  • Forskningsmetodisk bredde og indgående erfaring med kvantitative metoder, herunder gerne erfaring med selvstændigt at udføre statistiske analyser
  • Engagement og interesse for klinisk forskning og forskningssamarbejde, der er dybt forankret i klinisk praksis
  • Kundskabs- og erfaringsgrundlag til undervisning og vejledning
  • Erfaring med klinisk forskningssamarbejde på tværs af faggrupper, institutioner og sektorer
  • Gode samarbejdsevner samt evne til at arbejde selvstændigt
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
 
Ansøgningen skal indeholde:
  1. Motiveret ansøgning, der afspejler:
    1. Indsigt i forskning forankret i klinisk praksis, max 2 sider
    2. Plan for egen forskning, max 1. side
  2. Opdateret CV inkl. publikationsoversigt
  3. Relevante eksamensbeviser og kopi af autorisation
     
Ansøgningsfrist:
Stillingen varetages på fuld tid med løn og ansættelsesforhold ifølge overenskomst.
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forskningsleder Mette Grønkjær på tlf.: 51 29 08 26 eller på mail: mette.groenkjaer@rn.dk
 
Samtaler forventes afholdt i uge 17.
 

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Lignende job
Virksomhedsinformation
Region Nordjylland
Hobrovej 18-22
9000
Aalborg
Tlf
97648000
Praktisk information
Oprettet
26-03-2020
Udløber
13-04-2020
Kviknummer
330236528
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Forskning og undervisning
Stillingsbetegnelse
Post. Doc.
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Forskning og udvikling)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce