Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Politisk analytiker med godt kendskab til Rusland

Forsvarets Efterretningstjeneste

København, Storkøbenhavn

Indrykket
17-07-2020
Kontakt
Forsvarets Efterretningstjeneste
Kastellet 30
2100
København Ø
Tlf
33325566
Praktisk information
Oprettet
17-07-2020
Udløber
16-08-2020
Kviknummer
330309399
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Akademisk medarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale

Har du et solidt kendskab til Ruslands udenrigspolitiske prioriteringer? Vil du være med til at beskytte det danske samfund mod påvirkningskampagner rettet mod os? Har du gode analytiske evner til at kunne finde de helt rigtige og relevante efterretninger, som FE har behov for? Ved du, hvem der er hvem i Rusland? Har du russiske sprogkundskaber og er du god til at sætte dig ind i nye it-systemer?

I så fald er der en stilling som politisk analytiker på FE’s Ruslandshold.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du skal som analytiker primært arbejde med russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Du vil indgå i afdelingens team af analytikere og sprogkyndige medarbejdere, der alle har et særligt fokus på politisk, økonomisk og militærstrategisk analyse af Rusland.

Du vil komme til at deltage i relevante tværfaglige arbejdsgrupper sammen med kolleger fra hele tjenesten og andre efterretningstjenester, og du vil komme i tæt kontakt med danske myndigheder herhjemme og i udlandet.

Du skal arbejde selvstændigt, men også i teams. Derfor prioriteres gode samarbejdsevner højt. Du skal levere både skriftlige produkter og briefinger. Vi lægger vægt på, at du kan prioritere store komplekse mængder information, og at du er en skarp, grundig og præcis analytiker – både skriftligt og mundtligt. Du skal kunne arbejde med korte deadlines og håndtere mange udfordringer på samme tid.

Vi arbejder med komplekse it-systemer, og derfor skal du have en god it-forståelse, der gør dig i stand til at anvende disse og bidrage til deres udvikling.

Vi kan tilbyde et spændende arbejdsmiljø, hvor professionalisme og engagement prioriteres højt, og hvor der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling.

Du og din baggrund er vigtig
Du har en relevant akademisk uddannelse og indgående kendskab til Ruslands politiske forhold.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • Gode russiske sprogkundskaber
  • Stærke analytiske evner, herunder evnen til at se sammenhængen i detaljerne
  • Gode it-kundskaber
  • Gode samarbejdsevner
  • Gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på dansk og engelsk
  • Erfaring med at arbejde med databaser og strukturering af information er en fordel
  • Indsigt i militære forhold er ønskeligt
Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 16. august 2020.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 34 og stiler mod en ansættelse sidst på året. Du skal være indstillet på at gennemføre en skriftlig opgave i forbindelse med ansættelsessamtalen.

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, lokal 2222, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Forsvarets Efterretningstjeneste
Kastellet 30
2100
København Ø
Tlf
33325566
Praktisk information
Oprettet
17-07-2020
Udløber
16-08-2020
Kviknummer
330309399
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Administration, Organisation, udvikling og rådgivning
Stillingsbetegnelse
Akademisk medarbejder
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Økonomi), Ikke angivet (Kontor og administration), Ikke angivet (Jura og retsvæsen), Ikke angivet (Human Resources), Ikke angivet (Forsvar, politi, sikkerhed), Ikke angivet (Administration)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed