Personalekonsulent til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
37 timer pr uge
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger en dygtig og erfaren personalekonsulent - så har du lyst til at arbejde med det personaleadministrative opgavefelt inden for sygehusvæsnet, og brænder du for at gøre en forskel med din rådgivning til vores ledelser, så har vi jobbet til dig.
Som personalekonsulent hos os får du et udfordrende job på en levende og til tider hektisk arbejdsplads. Du bliver kontaktperson for ”egne” afdelinger, hvor din primære opgave bliver at yde rådgivning og bistand til ledere om ansættelsesforløbets A-Z, såsom ansættelser, lønforhandling, sygefravær, afskedigelser, samt bistand ved vanskelige samtaler og forhandlinger.
Dine kvalifikationer
- Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med ansættelsesretlige problemstillinger – og gerne fra region eller sundhedsvæsen - samt kendskab til at arbejde med overenskomster
- Du har en videregående eller mellemlang uddannelse, fx som jurist eller cand. merc. jur. eller anden relevant uddannelse
- Du har erfaring med lønforhandlinger, herunder udfærdigelse af lønaftaler
- Du kommunikerer sikkert, både skriftligt og mundtligt
- Det er en fordel, hvis du er vant til at forhandle med tillidsrepræsentanter og faglige organisationer
- Du kan arbejde i team såvel som selvstændigt
- Du kan se HR-opgaver i et bredere perspektiv og kan knytte din viden til andre dele af afdelingens arbejde.
Vi tilbyder - En spændende stilling med meget varierede personaladministrative driftsopgaver og mulighed for at deltage i HR-udviklingsopgaver
- Et tæt teamsamarbejde og sparring med erfarne kolleger, hvor vi sammen tilrettelægger og løser opgaver
- En bred kontaktflade på tværs af hospitalet og regionen
- En ambitiøs tilgang til opgaver og ønske om at levere de bedste ydelser
- En målrettet oplæring med udgangspunkt i din erfaring og kompetencer
- En målrettet introduktion
- Flextid med mulighed for at arbejde hjemme.
Om os Du bliver en del af HR & Arbejdsmiljø og vil indgå i tæt samarbejde med de øvrige konsulenter i afdelingen. Derudover vil du have et samarbejde med de øvrige stabe i vores administration samt konsulenterne i Regionens Center for HR
HR & Arbejdsmiljø består af personalekonsulenter, arbejdsmiljøkonsulenter, en planlægningsspecialist og en sekretær, og du vil få 10 dygtige, kompetente og engagerede kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen til en afdeling præget af teamsamarbejde, gensidig inspiration og sparring i et uhøjtideligt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Tiltrædelse: 1. juni eller snarest muligt
Vil du vide mere Du er meget velkommen til at søge yderligere oplysninger hos HR & Arbejdsmiljøchef Lars Cramer 3863 5563.
Din ansøgning Send ansøgning og cv samt anden relevant dokumentation senest den 17. april 2023 kl. 12:00
Samtaler forventes afholdt i uge 17