Stab for Ledelse, Udvikling og HR
Vi søger en ny personalejuridisk konsulent.
Har du lyst til at arbejde med personalejura, lønforhandlinger og fortolkninger, så kan vi tilbyde dig et udfordrende og alsidigt job.
Vi søger en kollega, der brænder for at arbejde med den ansættelsesretslige personalejura og som samtidig motiveres af overenskomstfortolkninger, lønforhandlinger, forhandlinger i øvrigt, samt ikke mindst rådgivning og vejledning til vores ledere.
Stillingen er organisatorisk placeret i Stab for Ledelse, Udvikling og HR, der har til huse på Slagelse Rådhus. PersonaleJura er et stærkt fagligt hold i en afdeling på 6 medarbejdere, som har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde + en leder.
Vores afdeling står overfor en organisationstilpasning pr 1. april 2023, hvor vores afdeling bliver en del af Center for IT, Økonomi og HR.
Vi vægter kandidater, der har følgende kvalifikationer og kompetencer
- Du har en akademisk uddannelse på kandidatniveau eller HK-uddannelse suppleret med relevant HR-erfaring indenfor overenskomstfortolkning og personalejura generelt
- Har erfaring indenfor kommunal personalejura samt offentlig ansættelsesret
- Har indsigt i kommunale overenskomster og ansættelsesforhold.
- Har erfaring og eller interesse i GDPR særligt indenfor det ansættelsesretlige
- Har erfaring og eller interesse i indsigtsanmodninger og aktindsigtsanmodninger
- Har erfaring med ledelsesrådgivning, personalesagsbehandling og forhandling med de faglige organisationer
- Er serviceminded og har en høj grad af ansvarlighed og selvstændighed
- Er tillidsskabende og kan samarbejde på alle niveauer i organisationen
- Er robust og arbejder systematisk og struktureret
- Som udgangspunkt ser flere muligheder end begrænsninger og trives med deadlines og kvalitetskrav.
Hovedopgaver i stillingen- Kontaktperson for virksomhedsledere, hvor du skal understøtte, rådgive og være sparringspartner for lederne om personalejuridiske forhold. Du får tildelt et antal virksomheder, hvor du vil være primær kontakt person
- Sagsbehandling i tjenstlige sager, omplaceringer og afskedigelser
- Forhandlinger med de faglige organisationer fx i afskedssager, fratrædelsesaftaler m.v.
- Lønforhandlinger med de faglige organisationer for medarbejdere, som er ansat, herunder indberetning af resultatet i vores lønsystem – KMD OPUS
- Forhandlinger med de faglige organisationer herunder indgåelse af forhåndsaftaler, arbejdstidsaftaler og lokale aftaler
- Fortolkning og formidling af centrale aftaler, overenskomster m.v.
- Udarbejdelse af notater, sagsfremstillinger og retningslinjer indenfor personaleområde
- Behandling af indsigtsanmodninger og aktindsigtsanmodninger.
Vi tilbyderEn uformel arbejdsplads med gode kollegaer, fagligt engagement, højt til loftet og plads til et godt grin. Der er stor selvstændighed i opgaveløsningen. Der er mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse, der koordineres i forhold afdelingens samlede opgaveportefølje.
Løn- og ansættelsesvilkår- Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Flere informationerVil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til
- afdelingsleder Anette Nielsen på telefon 29 32 57 30
Du kan søge stillingen via
www.slagelse.dk (åbner i nyt vindue), hvor du kan uploade din ansøgning, CV, relevant dokumentation for uddannelse samt tidligere ansættelser.
AnsøgningsfristenAnsættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50.