Gem annonce

Overlæge/afdelingslæge til Rigshospitalets Mammaradiologiske enhed søges.

Rigshospitalet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
24-08-2019
Kontakt
Rigshospitalet
Blegdamsvej 9
2100
København Ø
Tlf
35455064
Praktisk information
Oprettet
24-08-2019
Udløber
26-08-2019
Kviknummer
330062450
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Overlæge
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Pleje og omsorg)
Sprog
Dansk Læse/ tale



Overlæge/afdelingslæge til Rigshospitalets Mammaradiologiske enhed søges til Rigshospitalet, Diagnostisk Center



En overlæge-/afdelingslægestilling i Mammaradiologi, afhængigt af kvalifikationer ved Radiologisk Klinik, Diagnostisk Center, Rigshospitalet ønskes besat snarest muligt.



Funktion

Speciallægens hovedfunktion vil være at udføre diagnostiske procedurer inden for det mammabilleddiagnostiske område. Speciallægen skal sammen med mammaradiologisk afsnits øvrige speciallæger varetage den generelle mammabilleddiagnostik, herunder MR-mammografi, interventioner og mammografiscreening.



Mammografiscreeningen i Region Hovedstaden fungerer som et screeningsprogram med tæt samarbejde mellem screeningsenhederne i regionen med en fælles styregruppe, fælles leder og fælles bookingfunktion.

Din arbejdsplads vil ind til videre være tilknyttet enheden på Rigshospitalet, hvor de kliniske mammografier og granskning af mammografiscreeningsbillederne foretages, og hvor også det integrerede diagnostiske team med radiolog, patolog, kirurg og onkolog findes.



Region Hovedstaden tilbyder mammografiscreening til alle kvinder i alderen 50-69 år. Vi har brug for veluddannede radiologer til, sammen med de øvrige læger og radiografer i mammateamet, at varetage såvel denne opgave som den kliniske mammabilleddiagnostik.



Dit arbejde vil veksle mellem mammografiscreening og klinisk mammabilleddiagnostik.



Speciallægen forventes sammen med klinikkens øvrige læger at deltage i undervisning, forskning og udvikling.



Kvalifikationer

Ansøger til overlægestillingen skal være speciallæge i diagnostisk radiologi med dokumenteret erfaring i mammaradiologi. Dokumenteret forskning og udvikling i området vil være positivt. Oplæring i områder af mammaradiologien, hvor ansøger ikke måtte have erfaring, tilbydes ved behov.



Ansøger til afdelingslægestillingen skal være speciallæge i diagnostisk radiologi med interesse for mammaradiologi. Oplæring i såvel klinisk mammografi, herunder vacuumbiopsier og jodkornsmarkeringer som mammografiscreening og i MR-mammografi kan tilbydes.



Vagt

Stillingen er vagtfri.



Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten indgået mellem FAS/YL og Danske Regioner.



Ansøgning

Bedømmelsen af ansøgernes faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv kompetenceområder, ”Medicinsk ekspert, Samarbejder, Kommunikator, Leder og administrator, Akademiker, Sundhedsfremmer, Professionel”, jf. ”Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden for 2007”, der kan ses på www.regionh.dk. Ansøger må derfor adressere de syv kompetenceområder i ansøgningen.



Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen eller besøg i klinikken kan du kontakte klinik-og screeningschef, overlæge Ilse Vejborg på telefon 35 45 16 62 /e-mail: ilse.vejborg@regionh.dk. Stillingsbeskrivelse kan rekvireres hos klinikchefsekretær Zasja Ahmad på tlf.nr.: 35 45 22 99 eller på mail: ZAHM0007@regionh.dk.



Ansøgningsfrist: mandag den 26. august 2019, kl. 12:00.



Ansøgning med relevante oplysninger, CV og autorisationer sendes online via linket i opslaget.



Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.



Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Rigshospitalet
Blegdamsvej 9
2100
København Ø
Tlf
35455064
Praktisk information
Oprettet
24-08-2019
Udløber
26-08-2019
Kviknummer
330062450
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Sundhed og medicinal
Stillingsbetegnelse
Overlæge
Erfaringer - I højere grad
Ikke angivet (Sundhed), Ikke angivet (Pleje og omsorg)
Sprog
Dansk Læse/ tale
Beliggenhed
Gem annonce