En overlægestilling i Plastikkirurgi ved Plastik- og Brystkirurgi, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse 1. november 2023 eller efter aftale.
Plastik- og Brystkirurgi på AUH har højt specialiseret behandlingsfunktion for patienter fra hele Region Midt og delvist Region Nord. Dertil patienter med Hoved- og regionsfunktion. Vi dækker hele Region Midt der omfatter ca. 1,3 million borgere. Afdelingens satellitfunktion i Gødstrup forestår hovedfunktionsbehandling af patienter, fra den vestlige del af Region Midtjylland. Ansættelse er med ansvar for brystrekonstruktion og MWL i samarbejde med øvrige speciallæger i de to områder. Overlægen referer til afdelingsledelsen og stillingen er med vagtforpligtigelse.
Hovedansvarsområdet for den kommende overlæge er brystrekonstruktion og MWL. Det forventes at du, i tværfagligt samarbejde med sekretærer og sygeplejersker løbende er med til at tilrettelægge og implementerer, patientvenlige forløb i hovedansvarsområder under hensyn til ressourcer.
Du deltager sammen med de øvrige speciallæger i vagter. Vagtbetegnelse er tilkaldevagt fra bolig.
Vi forventer at du besidder gode samarbejdsevner, deltager aktivt i uddannelse af yngre læger og styrker forskningssamarbejde i egen afdeling med alle personalegrupper og på tværs af afdelinger. Dertil erfaring og kompetencer inden for de plastikkirurgiske ansvarsområder og de syv lægeroller. Vi forventer desuden, at du deltager i Gødstrup-funktionen.
Ansøgere med forskningserfaring og ledelseserfaring prioriteres.
Oplysning om stillingen og funktions- og opgavebeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til Cheflæge Birgitte Jul Kiil mobil: 9243 2569 eller e-mail: birgkiil@rm.dk
Ansøgning udfærdiget efter de 7 lægeroller samt et kronologisk CV fremsendes elektronisk.
Ansøgningsfrist d. 6. oktober 2023
Ansættelsessamtaler finder sted 10. oktober 2023 fra kl. 14.00 eller efter særlig aftale.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Der henvises til Region Midtjyllands ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland”. Ansøgeren vil blive bedømt efter de syv roller/kompetenceområder for en speciallæge og ansøgning skal være bilagt Region Midtjyllands skema til ”Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland”
Faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger, regional retningslinje
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.